Voldsom stigning i spiseforstyrrelser blandt børn og unge

Flere danskere oplever et usundt forhold til mad og krop, viser et nyt landsdækkende studie ifølge Videnskab.dk.

Studiet viser, at nye tilfælde af spiseforstyrrelser i Danmark er steget betydeligt siden år 2000, og at de største stigninger ses blandt børn og teenagere.

»Det er både vigtigt og nyt,« konstaterer Loa Clausen, der er professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet med særligt fokus på spiseforstyrrelser.

Hun har ikke deltaget i studiet, men glæder sig over, at spiseforstyrrelser nu er kortlagt over så lang en årrække – fra år 2000 og op til 2022.

»Vi har ikke tidligere haft data efter 2018 i Danmark,« siger professoren til Videnskab.dk og fortæller, at stigningen desværre ikke overrasker hende.

Forskerne fra Center for Eating and Feeding Disorders Research i Region Hovedstadens Psykiatri står bag studiet. De har brugt nationale registre som CPR-registeret og Landspatientregistret til at finde alle diagnosticerede tilfælde af spiseforstyrrelser i den 22-årige periode.

Studiet viser, at især piger er hårdt ramt, men også flere drenge diagnosticeres. Særligt i de yngre aldersgrupper er nye diagnosticeringer af anoreksi steget.

Tredoblet på 22 år

Hyppigheden blandt 10-14-årige er tredoblet i perioden 2000-2022. Langt færre drenge diagnosticeres med anoreksi, men også her er stigningen markant – en næsten firedobling hos 10-14-årige.

En af de nye ting ved studiet er, at forskerne også har fokus på drenge, fortæller Loa Clausen:

»Dem ved vi for lidt om. Det er positivt, at vi er blevet bedre til at se spiseforstyrrelser hos drenge.«

Hun forklarer, at selvom nye tilfælde af spiseforstyrrelser hos drenge er steget, regner man stadig med, at der kan være en betydelig underdiagnosticering.

De nye tal dækker kun frem til 2022, så det er uvist, om forekomsten af spiseforstyrrelser stadig er stigende. Ser man bort fra et særligt peak under Covid, har der overordnet været en vedvarende stigning i forekomsten af nydiagnosticerede spiseforstyrrelser i hele perioden.

Studiet siger ikke noget om årsagerne til stigningerne. Øget stress og sårbarhed blandt børn og unge kan være en del af forklaringen, fortæller professor Nadia Micali, forskningsleder ved Center for Eating and Feeding Disorders Research og en af hovedforfatterne til studiet.

Nadia Micali understreger også, at mere bevidsthed om sygdommen, mindre stigmatisering samt bedre muligheder for diagnosticering og hjælp har betydet, at man finder flere af dem, der lider af spiseforstyrrelser, end man har gjort før.

Professor Loa Clausen peger på, at stigningen i spiseforstyrrelser hænger sammen med andre psykiatriske diagnoser, som også er steget siden 00’erne blandt børn og unge.

I årene 2019-2021 har forskerne fundet et særligt peak i stigningen af spiseforstyrrelser. Igen er det størst hos de unge piger i gruppen 10-14 år, hvor hyppigheden af anoreksi steg med 35,5 procent.

For »andre spiseforstyrrelser«, som er en samlebetegnelse for en række spiseforstyrrelser, steg hyppigheden med 57,1 procent mellem 2019 og 2021.

Hvad peaket skyldes, kan studiet ikke sige noget om. Forskerne vurderer, at det kan skyldes øget sårbarhed over for psykiske problemer under lockdown.

Studiet viser dog også, at forekomsten af spiseforstyrrelser hos de 10-14-årige ikke faldt tilbage til det gamle niveau, da pandemien sluttede.

Også her kan forskerne kun gisne om årsager. Men andre studier har vist, at pandemien har påvirket udviklingen af børns og unges liv og måske endda har haft varige konsekvenser, påpeger professor Nadia Micali.

»Især for dem, der var under uddannelse under pandemien, var den pludselige isolation og ophør med aktiviteter med jævnaldrende vigtig,« siger hun til Videnskab.dk.