I 2026 gælder det: Det holder vi især øje med i det nye år

Nå, men skal vi tage et kig på, hvad der venter i året, der nu er taget hul på?

Aarhus går ind i 2026, som byen ofte gør: med store planer og en vis usikkerhed om, hvad det egentlig skal føre til. Vi har taget hul på et år, hvor høje ambitioner skal fungere ude i virkeligheden; i busserne, på gaderne, i butikslivet og på banen. 2026 bliver et år, hvor visioner enten bliver til hverdag eller til undskyldninger.

Vi begynder, hvor meget slutter, nemlig på rådhuset.

Den 14. januar sætter et nyt byråd sig til rette for første gang. Forhåbentlig har rådmændene allerede haft deres første arbejdsdag, for der er rigeligt at kaste sig over – især for de nye. Jesper Kjeldsen (S) overtager Kultur og Borgerservice, Metin Lindved Aydin (R) får Sundhed og Omsorg. Og så er der den relativt ukendte Michael Christesen (LA), der går direkte fra politisk debut til at stå i spidsen for Sociale forhold og Beskæftigelse; et af kommunens mest komplekse, mest økonomisk pressede og mest reformramte områder.

Det er modigt. Og det er risikabelt. Folk, der på den ene eller anden måde er engageret i byens sociale arbejde, holder allerede vejret: Hvad betyder det, når en helt ny rådmand – uden byrådserfaring og uden et tydeligt formuleret socialpolitisk kompas – skal navigere i det minefelt? At han ovenikøbet skal styre sin forvaltning igennem en reformstorm, øger blot spændingen.

Den slags hovedbrud slipper Venstre til gengæld for. Partiet står uden for konstitueringen og er efterladt i en usædvanligt isoleret position på rådhuset. Valgnatten satte tydeligvis dybe spor. Gamle venner viste sig ikke at være det længere. Spørgsmålet er, om Venstre ender som offer – eller som trodser.

Den, der lukker sig inde, lukker sig også ude. Men netop den position kan vise sig nyttig, når et af årets helt store temaer for alvor rammer aarhusianerne: mobiliteten. Allerede inden valget gik Venstre enegang på det tema.

Mobilitetsplanen blev skældt ud under valgkampen, men sandheden er, at de fleste borgere endnu kun har mærket den i praksis. Det ændrer sig i 2026. Byrådet skal bl.a. tage stilling til en ny buskøreplan, der skal hæve serviceniveauet markant og gøre bussen til et reelt alternativ til bilen. Om fire år skal busnettet være trængselsfrit. Det lyder ambitiøst.

Samtidig skal der træffes beslutning om en grøn parkeringspolitik – kapacitet, priser, prioriteringer – og de første skridt tages mod at gøre Frederiks Allé til lokalgade, der skal binde Musikhusparken og Rådhusparken sammen.

Flere politikere talte under valgkampen varmt om en mere balanceret tilgang, hvor mobilitet også ses gennem erhvervs- og butikslivets briller. 2026 bliver året, hvor det viser sig, om det var valgretorik – eller en reel kursændring.

Klimaet banker også på døren. Mod slutningen af 2025 satte kommunen klogt planerne om et stort CO₂-opsamlingsprojekt på pause. Carbon Capture var tænkt som et afgørende greb for at nå klimamålene, men var også et økonomisk usikkert eksperiment. Hvis ambitionen om klimaneutralitet skal fastholdes, kræver det nye svar. Og flere er begyndt at hviske det højt: Måske kan målet slet ikke nås som planlagt.

Midt i det hele åbner der heldigvis også noget, man (for) længe har kunnet glæde sig til. Den 19. juni åbner Aros omsider The Dome – James Turrells såkaldte »Skyspace«. Et værk, som længe har været mere myte end oplevelse, forsinket af konkurs og tekniske benspænd. Samme dag indvies også en ny plads ved Aros for kunst i det offentlige rum. Det bliver en dag, hvor byen får lov at kigge op – eller indad.

Senere på sommeren går Jakob Tekla Jørgensen til eksamen som ny direktør, når han præsenterer sin første festuge. Forventningerne er høje. Ikke mindst blandt sponsorerne, der længe har ønsket en anden og tydeligere retning og en klarere vision. Han har haft et år til at forberede sit aftryk. Fra den 28. august gælder det.

Mindre festligt – og mere sejt – bliver det med det nye stadion til AGF. Projektet er både dyrere og forsinket, og det vil uden tvivl give flere overskrifter i 2026. Seneste erkendelse af, at græs faktisk skal have tid til at gro, antyder, at der stadig er plads til nye overraskelser, før første fløjt lyder.

2026 bliver også et skæbneår for Aarhus Airport. Salget af dele af anlægget til Forsvaret er ikke nok i sig selv, og kommunen har sat økonomidirektør Eddie Dydensborg ind i bestyrelsen i en afgørende tid, mens man leder efter en mere varig løsning; en investor, der faktisk vil og faktisk kan noget med lufthavnen.

Og så er der bylivet. 2026 er det første år med en bylivschef. Mette Mecklenburg von Undall begynder på mandag og får til opgave at få byen til at summe – ikke kun i weekender i sommermåneder og under julehandlen, men hele året. Det er en stor, men også nødvendig ambition.

Som om det ikke var nok, skal vi også holde øje med borgmesterens løfter om billigere busser og billigere boliger, se efter livstegn, når Vesterbro Torv engang står færdigt, tage imod Tall Ships Races i slutningen af juni – og selvfølgelig følge AGF. Hele vejen.

Når vi sidder her igen om et år, vil 2026 forhåbentlig ikke bare have været endnu et år med planer, procesdiagrammer og powerpoints. For Aarhus har rigeligt af ambitioner – det, byen mangler, er ikke flere mål, men tydeligere spor.

Om det lykkes, vil kunne mærkes. I trafikken. I bylivet. I kulturen. I økonomien. Og på den måde, byen hænger sammen på – eller ikke gør.

2026 bliver ikke et stille år. Det bliver et år, hvor Aarhus enten rykker sig fremad eller opdager, at det er nemmere at love end at levere.

Godt nytår.