Livet i Femmøller: Lis ser tilbage på 81 år med hårdt arbejde og succes

Lis Pedersen har hele livet boet i Femmøller, omgivet af de smukke omgivelser tæt på vigen og skoven. Hun blev født i soveværelset i Skovmøllen i 1944, og 43 år senere dækkede hun borde til gæsterne i sin nyåbnede Restaurant Skovmøllen. I dag er hun 81 år og kan se tilbage på et både dejligt og slidsomt liv med en opvækst i små kår og siden som iværksætter. Hun fik opført et hus ved siden af Skovmøllen og omdannede derefter sit barndomshjem til en restaurant, der i dag er et populært mål for gæster fra nær og fjern.

»Jeg har knoklet altid,« konstaterer hun lakonisk. I dag har hun overladt tøjlerne til sin ældste søn Bent, men hun hjælper stadig i køkkenet og tager også gerne et større nap, når Bent skal have fri.

»Og så var det det« Lis Pedersens farfar købte Skovmøllen i 1921. Indtil sin død i 1943 drev han både de tilhørende 85 tdr. land og møllen, hvor oplandets landmænd fik malet deres korn. Hendes far hjalp på gården og var ugift, indtil han som 48-årig blev gift med hendes mor, der var blot 22 år.

Lis Pedersens mor tjente på Råmosegård, og forstanderen tilbød hendes far, at hun kunne låne pigen.

»Og så var det det. Jeg blev født året efter,« siger Lis Pedersen med et smil lurende i øjet.

Som barn blev hun vant til at hjælpe sin mor, og hun mener selv, at det var der, hendes interesse for mad startede. Hun var også skrap til tal, men det blev ikke hendes vej. I stedet kom hun tidligt ud at tjene, dels i huset hos private, på hoteller og som husmoderafløser. Som 18-årig blev hun gift, og parret fik tre børn.

Uheld med armen

Da hendes far døde i 1976, købte hun Skovmøllen. Hendes mand var skovarbejder, og Lis Pedersen havde alskens forskelligt arbejde. Hun kørte blandt andet gods for DSB, havde rengøring i lufthavnen og gjorde rent i Lyngparken i Knebel.

Et uheld med armen under aflæsning af gods betød en brat afslutning.

»Den skulle opereres på kryds og tværs, to gange. Så det var slut med ansættelser.«

Lis Pedersen overvejede, hvad hun nu skulle, og tanken om en restaurant fæstnede sig så småt. Hun begyndte at samle møbler til opmagasinering, malede og gjorde i stand i huset med henblik på at åbne en restaurant, også selv om armen endnu ikke var helt på plads.

»Men jeg lærte at bruge venstre arm,« fortæller hun.

Åbnede Skovmøllen 16. april 1987

16. april 1987 glemmer hun aldrig, for den dag åbnede hun spisested i Skovmøllen. I tilbageblik kan hun konstatere, at det gik rigtig godt. »Det var jo en drøm at gennemføre det.

At man så var fattig, var der jo ikke noget at gøre ved, men det gik jo. Og i dag er det en rigtig god forretning.« Sommeren er virkelig travl i Skovmøllen, og når det i august så småt tynder ud i turiststrømmen, er der lukket i Skovmøllen de første tre dage af ugen.

»Så når vi kommer til torsdag, står folk i kø helt ud til vejen,« smiler Lis Pedersen.

For at illustrere travlheden fortæller hun, at hun i perioden fra maj til jul i 2024 stegte 1,6 tons flæsk og tilberedte 1,2 tons små kartofler.

Hjælper stadig

I 2011 gik hendes søn Bent ind i driften og overtog siden restauranten.

I 2025 begyndte Lis Pedersen så småt at bakke ud, men hun er som nævnt stadig medhjælper i køkkenet. I de travle måneder om sommeren er de syv om at sørge for mad og betjening af gæsterne, og i lavsæsonen tre.

For Lis Pedersen er det indtil nu blevet til 38 år med Restaurant Skovmøllen. I tidens løb er der blevet ændret lidt på menukortet i takt med tidens trend, men det primære er dansk mad.

»Og der spares ikke på smør og fløde,« fastslår Lis Pedersen.

I alle årene har hun arbejdet i køkkenet, og hun elsker stadig at lave mad.

»Hvis jeg ser noget, jeg ikke har lavet før, så klør det i fingrene efter at prøve det. Jeg ville gerne fortsætte i køkkenet i Skovmøllen, men det vil kroppen ikke.«

I stedet læser hun meget, bager småkager og andre sysler.

»Og så har jeg planer om at gå til stolegymnastik.«