Fortsæt til indhold

Fra Albertslund til Drammelstrup: 50 år som EF-modstandere

For 50 år siden fandt en gruppe EF-modstandere fandt ro og plads til deres avisarbejde i Drammelstrup.

Samfund
Henning MillardAuning

I dag er det præcis 50 år siden, Inger og jeg flyttede fra Albertslund til den tidligere Drammelstrup Skole, Nordkystvejen 2F. Vi var en del af en lille flok unge mennesker, som havde overtaget skolebygningen og lærerboligen efter fabrikant Leo Nissen. Leo Nissen havde i en årrække drevet virksomhed og haft bopæl på stedet.

Skolestuerne var blevet for små til at huse Bomuldsvæveriet, og virksomheden var flyttet til Allingåbro, hvor familien Nissen også havde bygget ny bolig på Gyvelskrænten.

EF-modstandere og avisarbejde

Vi flyttede ind sammen med sønderjyder, nordjyder, fynboer og sjællændere, som havde to ting til fælles: Vi var EF-modstandere og arbejdede på avisen Det ny Notat. Avisen havde haft til huse på Nørrebro i København, men manglede plads og arbejdsro. Det fandt vi i Drammelstrup med hjælp fra Svend Skovmand, der dengang boede ved Hedegård på Norddjursland.

Det var noget af en omvæltning at komme fra Nørrebrogade til Nordkystvejen. Der var »langt« til nærmeste butik. Det foregik i bil ned til Allingåbro. Flere gange kørte vi forgæves, da posthuset, købmand Fynbo, købmanden på Bakken og andre forretninger i byen holdt middagslukket!

Undren og accept

Vi kunne ikke undgå at mærke en vis undren over disse unge, langhårede mennesker i provotøj, der indrettede sig i et bofællesskab og i et politisk arbejdsfællesskab. Det lignede jo det rene Christiania, der var flyttet til egnen.

Vi blev dog forholdsvis hurtigt accepteret, især af vores naboer Ingrid og Ejvind Rygaard og deres to børn. De modtog os med stor gæstfrihed og hjalp os hurtigt til at føle os hjemme på egnen. Det var nu ikke meget, vi deltog i lokalsamfundet. Al vores tid gik med at skrive og producere aviser, bøger og andre informationsmaterialer om EF-politik.

Hjælp fra Søren Jensen

Vi skulle kort efter vores flytning udgive næste nummer af avisen, men da vores udstyr ikke var helt på plads, kørte vi ned til Søren Jensens Bogtrykkeri på Buevej i Allingåbro for at få hjælp. Søren Jensen var meget hjælpsom, og vi fik lov til at benytte hans reproudstyr.

Om Søren Jensen virkelig troede, at vi kunne starte noget, der lignede en grafisk virksomhed i Drammelstrup, er jeg ikke så sikker på. Der kom dog hurtigt gang i virksomheden. I perioder, hvor der blev udgivet dagblad, var der over 30 folk ansat på stedet, plus nogle folk, der var placeret i Bruxelles.

Vi fik stort set kun lommepenge, mad og logi. Til gengæld var der mange, der tilegnede sig færdigheder, de kunne bruge i deres videre karriere, enten i gode jobs eller som selvstændige. Uden aktiviteterne på Den Gamle Skole i Drammelstrup var f.eks. Datagraf næppe blevet til noget.

Flytninger og lokalhistorie

Imens Inger og jeg stadig arbejdede på Notat, flyttede vi til Gl. Kirkevej 29 i Allingåbro. Herfra flyttede vi til Fyrreparken 40.

Senere, efter Svend Erik Baadsgaard og jeg startede Datagraf, flyttede vi til Vestervænget 4 her i Auning. I 1995 flyttede vi til Kirkevej 4, og i 2012 flyttede vi tilbage til Vestervænget 4.

Så når man som tilflytter bliver boende længe nok, bliver man også en del af lokalhistorien.

DEO i dag

Avisen Det ny Notat udgives ikke længere, men i dag huser den gamle skole i Drammelstrup oplysningsvirksomheden DEO, som bl.a. arrangerer samfundsrejser til en lang række lande i EU, herunder de tre baltiske lande – Estland, Letland og Litauen.