Fortsæt til indhold

En rigtig dårlig idé at finde skøjterne frem: Lad være!

Når vejret giver de rette betingelser, måles tykkelsen jævnligt på fire søer/bassiner i Favrskov Kommune, men der er et stykke tid til, at man overhovedet går i gang med at måle.

Samfund

I adskillige dage har kong Vinter regeret, men de seneste dages meget kolde vejr er altså slet ikke nok, til at isen på Favrskovs søer kan bære personer.

Med det sneklædte landskab og grader helt ned til minus 10 er det ikke underligt, at lysten til at finde skøjterne frem kan indfinde sig, men det er altså en rigtig dårlig idé at vove sig ud på isen.

Al færdsel frarådes, oplyser Favrskov Kommune. Faktisk er man slet ikke begyndt at måle isens tykkelse endnu, oplyser kommunen. Det sker måske i næste uge, hvis det kolde vejr fortsætter.

Når vejret giver de rette betingelser, måles tykkelsen jævnligt på følgende fire søer/bassiner:

  • Rønbæksøen i Hinnerup
  • Sø i Ulstrup ved Teglværksvej (Dannebrogpladsen/Marinaen)
  • Regnvandsbassin i Hammel ved Bredefeldsvej
  • Regnvandsbassin i Hadsten ved Ginneruplund

Hvis isen er sikker, vil det fremgå ved skiltning, hvor der står: ’Færdsel på isen tilladt.’