Zenia fik sin ilddåb forleden - en nat i røg og aske

»Det er en fantastisk følelse. Man føler et kæmpe sammenhold, og at man er en del af noget større,« fortæller 21-årige Zenia Munk Hansen, Kolind, efter at hun forleden deltog i slukningsarbejdet ved den natlige brand i en bygning i Attrup nær Ryomgaard i starten af januar.

Zenia, der både er uddannet brandmand og førstehjælpsinstruktør, fik her sin ilddåb som brandmand ved Beredskab & Sikkerhed - Station Kolind efter sin ansættelse 1. november sidste år.

Det var hendes anden udrykning. Den første gang kunne mandskabet vende om igen ved meldingen om, at branden var under kontrol. Branden i Ryomgaard var langt voldsommere, og der blev tilkaldt mandskab fra både Kolind, Rønde og Hornslet.

Alarmen gik klokken 00.40, og arbejdet stod på hele natten indtil klokken 07 om morgenen.

Ved ankomst var bygningen allerede overtændt og kunne ikke reddes, og fokus blev derfor rettet mod at forhindre brandens spredning til de omkringliggende bygninger.

Tyve minutters søvn den nat

Zenia stod primært for efterslukningsarbejdet og var med til at køle rester fra det brændende hus. Bagefter slukkede hun sammen med en kollega brande inde i bygningen ved hjælp af et strålerør ind gennem vinduerne.

Da klokken nærmede sig 07, kunne mandskabet begynde at rulle slanger sammen og rydde op, inden de syv-otte brandmænd fra Kolind kørte tilbage mod stationen igen. Som regel er der briefing bagefter, hvor nogle har brug for at snakke nogle ting igennem. Og så skulle tankvognen, som Zenia var med i, også lige fyldes op igen.

En følelse af dyb tilfredshed er kendetegnende for dem, der har været med, mener Zenia.

»Selv om man er meget træt, er det ikke rigtig noget, man lægger mærke til, når man står i det. Det handler bare om at gøre sit bedste og gøre en indsats. Det bliver man glad af – selvfølgelig når det går godt. Hvis nogen var kommet til skade, havde det selvfølgelig været anderledes.«

Dagen der ventede, var lidt lang at komme igennem. Efter brandslukningen fik Zenia sovet tyve minutter, inden hun kørte til sin daglige arbejdsplads Dekra. Først om aftenen ved 20-tiden kom hun i seng og kunne hvile ovenpå sin første udrykning som brandmand i Kolind.

Førstehjælpsinstruktør og siden også brandmand

Vejen ind i beredskabet for Zenia blev banet via moderens køreskole, mhdrive i Rønde. Hendes mor foreslog Zenia at blive instruktør på de obligatoriske førstehjælpskurser.

Zenia var lidt skeptisk, men syntes også, at det lød interessant. Efter at have fuldført HTX på Viden Djurs Grenaa og derefter holdt et sabbatår, var hun netop på udkig efter noget ikke-bogligt. Hun tog en almen voksenpædagogisk grunduddannelse og var så klar til at tage førstehjælpsinstruktøruddannelsen. Den gav hende autorisation til at køre alle slags førstehjælpskurser, blandt andet førstehjælp ved hjertestop, særligt ansvar og færdselsrelateret førstehjælp.

I dag underviser hun som førstehjælpsinstruktør i weekender ved moderens køreskole, og til daglig er hun ansat som førstehjælpsinstruktør og elementær brandbekæmpelsesinstruktør ved Dekra, der uddanner chauffører til lastbil, gaffeltruck, kran med mere. Hun blev ansat som 19-årig.

»Det er lidt specielt, for de fleste af de andre undervisere er dobbelt så gamle som jeg er, og eleverne er også meget ældre end jeg,« smiler hun.

Under sin værnepligt ved Beredskabsstyrelsen blev hun uddannet brandmand og redningsspecialist.

Et meningsfyldt job

Zenia har generelt en stor trang til at gøre noget meningsfyldt med sin hverdag, fortæller hun om sin motivation for at gå ind i beredskabsarbejdet.

»Jeg var og er stadig glad for at være førstehjælpsinstruktør, men så kom muligheden for at aftjene værnepligt og uddanne mig til brandmand. Så tager man det lige til næste niveau. En ting er at undervise i noget rigtig vigtigt, noget andet er at gøre noget rigtig vigtigt selv.«

Personlige oplevelser har også bekræftet hende i, at det er den vej, hun vil gå. Som 15-årig mødte hun sammen med en veninde i Kolind en varm sommerdag i maj en ældre herre, der havde skåret sig og blødte voldsomt. Zenia og hendes veninde fik stoppet blødningen og ringet 112, og han overlevede. Hun er også uddannet hjerteløber og har været udkaldt til to hjertestop, hvoraf i hvert fald det ene gik godt. Udfaldet på det andet er hun ikke klar over.

Når hun ikke underviser i førstehjælp på moderens køreskole, kan man også finde Zenia som ansat på Susannes Bistro i Kolind. Det er en god kombination til det andet.

»Det er jo meget anderledes. Det har man brug for en gang imellem - bare servere nogle fadøl og snakke med mennesker om alt muligt hverdagssnak,« griner hun.

Vil anbefale det til andre

Zenia vil i høj grad anbefale andre at blive brandmand. Som deltidsbrandmand skal man være i god fysisk og mental form. Der er 12 årlige øvelser, som er nødvendige for at sikre, at man vedligeholder og løbende udvikler sine kompetencer som brandmand. Som fuldtidsbrandmand skal man desuden leve op til bestemte fysiske krav, blandt andet styrkeprøver, svømmeprøver, konditionstest etc.

Desuden skal man være klar til at rykke ud, når alarmen fra den personlige pager lyder, fortæller hun.

»Så er det bare afsted til stationen. Man skal være der inden for fem minutter fra udkaldet.«

»Men ja, jeg vil helt klart anbefale det, for det er virkelig et givende job. Jeg tror mange unge – formentlig især unge kvinder – tænker på en stor, stærk og erfaren mand, når de hører ordet ’brandmand’.«

Det gjorde Zenia også selv, faktisk helt indtil sin allerførste brand.

»Det var først i momentet jeg stod i min uniform, omringet af røg, med et strålerør i hånden, hele kroppen syrede til, at jeg tænkte “jeg er brandmand – trods mit køn, min alder eller for den sags skyld etnicitet, og hvor er jeg pave stolt af mig selv”.«

Zenia tilføjer, at det at være brandmand ikke handler om køn eller alder, men om mod, vilje og fællesskab.

»Hvis jeg kan stå i røg og flammer som 21-årig kvinde, så kan du også. Hvem ved, måske er det dig, der er den næste til at løbe ind, når andre løber ud.«