725 år som købstad: Byens historiske kerne er bevaret og står fortsat skarpt og uberørt

Ebeltoft kan præcist føre sin historie tilbage til 1301, hvor byen fik sine første købstadsprivilegier.

I det første købstadsprivilegium fra 21. januar 1301, som er den ældste kilde til byens historie, er byens navn skrevet Æpplatoftæ – altså et toft med æbler.

Et »toft« er et gammeldags dansk ord, der refererer til et stykke jord eller en grund, ofte i forbindelse med en gård eller et hus. Det kan også betegne en lille mark eller et jordlod, som en bonde kunne dyrke.

Selvom der er begrænset viden om Ebeltoft før 1301, må der have været en lille bydannelse, som Kong Erik Menved kunne give købstadsrettigheder. Det betød, at der kunne drives købmandskab i byen.

En fattig købstad

Kristian Busk, indehaver af Hos Walter og formand for Ebeltoft Handelsstandsforening, er tilflyttet til købstaden, selvom det efterhånden er længe siden.

»Vi kom her som sommerhusgæster og nød det, men det var lige her, at vi havde set os slå rod, da vi valgte at flytte fra København,« siger Kristian Busk.

Han overtog Hos Walter i 2004 efter et tre år langt tilløb, der overbeviste ham om, at der var fremtid i både butikken og byen.

Når han her 22 år senere reflekterer over byens historie og fremtid, understreger han vigtigheden af det fællesskab og det sammenhold, som er i byen, der har været sårbar på grund af korte sæsoner.

»Ebeltoft har altid været en fattig købstad, men det har også skabt et stærkt fællesskab og sammenhold.«

Netop det forhold, at Ebeltoft i modsætning til andre købstæder har undgået, at pengemændene har fået overtaget, betragter Kristian Busk som en klar fordel.

»Byens historiske kerne er bevaret og står fortsat skarpt og uberørt. Vi har en levende bymidte, som er spændende at besøge. Det er ikke mange byer, der har så smuk en bymidte.«

Han nævner gerne Søndervig ovre vestpå som skrækeksemplet på, når tivolisering ødelægger en by.

Flot skudsmål

I september 2015 lancerede Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur en smiley-ordning for historiske bymiljøer, og Ebeltoft fik fuldt hus med seks stjerner ud af seks mulige.

Projektet »Gode byer« viser, at Landsforeningen ser købstædernes bycentre som små, sårbare skatte, der er truet af tidens tand. Derfor er de vigtige fokusområder for forskning, planlægning og bevaring.

Hver by er unik, formet gennem århundreders lokalt samspil mellem landskab, økonomi, offentlig regulering og befolkning.

BLIS, som blev stiftet i november 2007 som en almennyttig forening med ønsket om aktivt og positivt at medvirke til udvikling og bevarelse af vores bygnings- og landskabskultur, tøver sjældent med at fremhæve Ebeltoft som en perle.

»Bygningerne omkring Torvet er opført i traditionel dansk byggeskik og fremtræder overvejende i én etage. De fleste bygninger mod torvet er pudsede og kalkede, mens det ældste rådhus og dele af bebyggelsen bagved står i bindingsværk med tavl i tegl, både som blank mur og pudset. Torvet vurderes til at være et velbevaret bymiljø med god sammenhæng mellem opførelsestidspunktet, bygningernes nuværende fremtoning og torvepladsens udformning med historiske belægninger.«

Kristian Busk og fremtiden

Kristian Busk kæmper gerne en kamp for byens handelsliv og råber op, når noget er skævt.

Som formand for Ebeltoft Handelsstandsforening har han mange meninger om, hvad Ebeltoft skal være og ikke være som handelsby.

»Nye butikker er meget velkomne, så længe de forstår og respekterer byens historie. Dem, der er her hele året, er polstret til at klare sig. Vi skal have helårsturisme, som vi kan leve godt med. Men når tivoli lukker op, tager det omsætningen fra de lokale butikker.«

Det kan ikke siges tydeligere, og han føler sig sikker på, at politikerne har forstået budskabet og bakker det op. Han gentager for lige at minde et nyt byråd med flere nye Ebeltoft-politikere, at betalingsparkering fortsat er no-go.

»Jeg fornemmer nu, der er ret god opbakning til dette, men det kan ikke siges for tit.«

Kristian Busk mærker også ude omkring, at der mange steder skeles til Ebeltoft og byens udvikling uden at sætte historien over styr.

»Jeg ved fra møder med repræsentanter fra andre byer med syv heltidsansatte i cityforeningen kigger misundeligt til Ebeltoft, fordi vi her formår at trække på samme hammel og klare tingene ad frivillighedens vej.«

»Set i forhold til de sidste 10-15 år, har der været en positiv drejning i Ebeltoft mod spisesteder, butikker og kulturelle oplevelser, og det har vi kunnet mærke.«

I dag vedgår han gerne, at sommerhusgæsten, der valgte at prøve lykken i Ebeltoft, nu er blevet et med sin by her ved indgangen til 725-året.

»Jeg flyttede til Ebeltoft tilfældigt, men jeg har aldrig fortrudt det. Det har været fantastisk.«