Nu sker det igen: Aarhus får endnu en Normal-butik
Til foråret åbner Normal-butik på 330 kvadratmeter Guldsmedgade. Det bliver kædens femte butik i Aarhus.
Hvor der før lå tøjbutikken Monki, kommer der nu til at ligge endnu en Normal-butik.
Det bekræfter country manager Lars Bjerring over for avisen:
»Vi har fået muligheden for at få en butik, som kan ligge lige i hjertet af Aarhus. Derfor slog vi til.«
Der er ni Normal-butikker i Aarhus Kommune, og derfor bliver den nye Normal-butik den tiende.
Den kommende butik bliver 330 kvadratmeter, som bliver fordelt på to etager. Den præcise adresse er Guldsmedgade 10.
»Vi er ikke sikre på, hvornår vi åbner endnu. Men vi regner med, at det bliver i løbet af foråret,« siger Lars Bjerring.
Han understreger, at de har erfaret, at de ikke bør melde en åbningsdato ud, før de er helt sikre på den.
Når åbningen sker, oplyser Normal i en pressemeddelelse, at der kommer en åbningsfest.