Greve og borgmester til kamp mod udryddelsesplaner: »Et meget spinkelt grundlag«

EU har givet sikavildt status som en såkaldt invasiv art. Det har fået Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til at melde ud, at sikavildtet i Danmark skal udryddes.

»Den er kommet i ”uønsket”-gruppen sammen med mårhund, vaskebjørn, bisamrotte og andre dyr, som jægerne skal prøve at få bugt med,« skriver styrelsen på sin hjemmeside – der står videre:

»Som en konsekvens af sikahjortens nye status som invasiv art må jægerne nu skyde den hele året.«

Men beslutningen om at udrydde sikavildtet er truffet på et for lille grundlag, mener blandt andre borgmesteren i Favrskov Kommune, Lars Storgaard (K), og lensgreve Bendt Tido Hannibal Wedell. Sidstnævnte er Danmarks største jordbesidder og ejer blandt andet Frijsenborg Slot.

De to prominente herrer er medstillere på borgerforslaget ’Udsæt beslutningen om at sikavildt i Danmark skal udryddes’.

»Beslutningen(...) er truffet på et meget spinkelt fagligt grundlag, som især er baseret på erfaringer fra England, Skotland og Irland, som ukritisk er overført til at gælde under danske forhold,« lyder det blandt andet i forslaget, som Flemming Thune-Stephensen er hovedstiller på.

Han er dyrlæge og schweisshundefører fra Hinnerup.

Derudover er Carsten Bjerre, der er skovfoged i Frijsenborgskovene, samt Astrid Jorun Kristensen Ingstrup, dyrlæge fra Holbæk, medstillere på forslaget, som blev oprettet 14. januar.

Det har i skrivende stund 1.179 støttere. Det kræver 50.000 støttere, hvis det skal overgår det til Folketinget.

De fem forslags-stillere anmoder »Folketinget om at pålægge ministeren for Grøn Trepart at udsætte beslutningen om, at sikavildt i Danmark skal udryddes, indtil et fagligt fyldestgørende beslutningsgrundlag er tilvejebragt,« som der står i forslaget.

»Hybrider er ikke muligt«

Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø konkurrerer sikavildtet, der oprindeligt stammer fra Østasien, om føden med hjemmehørende vildt, og så kan den parre sig med krondyr »og dermed risikere at skabe en helt ny hybridbestand,« skriver styrelsen på hjemmesiden.

Sidstnævnte påstand går borgerforslags-stillerne i rette med. De peger på, at »der findes mange underarter af sika, som er genetisk forskellige.«

De fremlægger, at en del af de sika, der findes på de britiske øer, er væsentlig større end de sika, der findes i Danmark.

»Kronvildtet på de britiske øer er derimod væsentlig mindre end det danske kronvildt. Det betyder, at de fysiske forudsætninger for parring mellem sika og kronvildt er til stede på de britiske øer, og derfor ses hybridisering også der, mens der aldrig er set hybridisering i Danmark, blandt andet fordi størrelsesforskellen mellem sika og kronvildt er for stor.«

»Gennemsnitsvægten for dansk kronvildt er for hinden 80–120 kilo og for hjorten 140–180 kilo, mens gennemsnitsvægten for sika i Danmark er 27–55 kilo,« lyder det i borgerforslaget.

Stillerne påpeger desuden, at der er forskel på antallet af kromosompar i den britiske type sika og den danske type sika. Den britiske har 68 kromosompar, hvilket er det samme som den danske type kronvildt, men sikavildtet i Danmark er af en slags, som har 66 kromosompar.

»Så derfor kan en eventuel parring mellem disse to arter formodentlig ikke resultere i levedygtigt eller fertilt afkom,« lyder det i borgerforslaget.

At bruge risikoen for hybridisering mellem sika og kronvildt, som er en væsentlig begrundelse for beslutningen om sikas udryddelse i Danmark, er altså ikke holdbar, mener forslags-stillerne, fordi sandsynligheden er »ikke eksisterende.«

»Hvilket også bekræftes af, at der har levet sika side om side med kronvildt i Danmark i 125 år uden hybridisering,« står der videre.

Borgerforslagets egentlige pointe er, at beslutningen om udryddelse af sikavildt i Danmark bør udsættes, indtil der er lavet kromosomundersøgelser på fritlevende sikavildt i Danmark.