Der er noget, vi selv kan passe på

Hele verden råber. Om geopolitik, alliancer og stormagter. Man fornemmer, at alting sker lige nu, og alligevel er det, som om tiden står stille. Verdenspolitikken kræver vores opmærksomhed; hver morgen sin gru. Det lokale kræver noget mere end opmærksomhed, nemlig handling. Det er i grunden den gode nyhed midt i moradset.

Giver det overhovedet mening at skrive og læse om det lokale, når det fjerne er rykket alt for tæt på? Ja, netop fordi verden er i opbrud, giver det nære ekstra mening. Det lokale er ikke det mindste, vi har.

Når vi skriver om det lokale, er det ikke for hyggens skyld, selv om tyggevenlige historier om fastelavnsboller kan efterlade et andet indtryk. Vi gør det, fordi Aarhus ikke kun er pressemøder, tweets og trusler. Det er beslutninger om veje, skoler, billetpriser og tryghed. Hvis ingen er optaget af det, flyttes grænserne i det små.

Det er modstand mod afmagten at være optaget af, hvad der sker i byen: den nye butik, der er på vej, den spærrede vej, der gør dystre morgener endnu mørkere, de mørke butiksruder og de lyse ideer – og det, der måtte opstå i byrådssalen. Alt fra måske billige busbilletter til Vilde Kaniner i Musikhuset.

»Vi går gennem gadernes guldlabyrint« og alt det, som i det store globale spil kan virke som en lille brik. I virkeligheden er det et udtryk for den tilværelse, vi holder af – og holder ud – i dette lille hjørne af kongeriget, vi kalder Aarhus. Det, der er tæt på, er det, der giver mening, når alt andet langt fra gør.

Jo, der er masser af snavs i hjørnet. Man kan af og til føle sig en smule klemt mellem byens historie og udvikling og i trafikken. Men det er her, vi kan handle midt i afmagten. Det er her, vi selv kan sætte grænserne, være med til at bestemme reglerne og leve op til dem.

I denne uge kom det frem, at politiet har opgivet at rejse en sag mod de to mænd, der under valgkampen antastede Anders Winnerskjold (S) i Bilka. Episoden gjorde borgmesteren så utryg, at han måtte hjælpes derfra, og under valgkampen var han under politibeskyttelse. At der ikke er tilstrækkeligt grundlag for en straffesag er ikke det samme som, at der ikke er mere at tale om. For sagen handler om, at vi endnu selv kan bestemme, hvem vi vil være, og hvad vi vil acceptere. Når en borgmester eller hvilke som helst andre klart signalerer, at en grænse er nået og en samtale er slut, skal det naturligvis respekteres. Respekt er ikke noget, man kan få tilskud til eller trække fra i skat, som TV-2 spørger. Kræver vi det simpelt hen bare? Ja.

Der er (heldigvis) masser at være uenig om. Ikke alt i Aarhus er fortræffeligt eller så idyllisk, som man kunne håbe. Men det lokale er menneskeligt, og det bør politik også være. Det er værd at huske, at der faktisk er noget, vi selv kan passe på. Grænser vigtige, og de sættes også lokalt.

Man siger, at man som professionel politiker skal kunne tåle mere end de fleste, og det er på sin vis rigtigt. Men der er grænser, som hverken politikere eller borgere skal finde sig i blive overtrådt, bl.a. det at føle sig intimideret. Når tonen bliver hårdere i Bilka, er det et ekko fra verden omkring os. En verden, der råber.