Kalø-møde kan blive blueprint for lødig naturdebat - hvis The Estabslishment har tænkt over vejen til en vindersag

Honnør til Kalø Højskole og Özlem Cekic fra Brobyggerne, Grøn Dialogkaffe, for et velgennemført møde om rewilding torsdag 22. januar.

På forhånd så betingelserne svære ud.

Kunne de stridende parter holde ud at være i stue sammen?

Ville mødet udvikle sig til en orkan af rygter og alle mulige og umulige statistiske observationer?

Ville parterne - eller begge - trække forfølgelseskortet og fortælle en historie om, at de ikke bliver hørt?

Kunne Özlem Cekic overhovedet få ørenlyd?

Det gik langt bedre end frygtet.

Det er meget muligt, at der i dagene efter mødet bliver gået til den på de sociale medier, hvor modstanderne har travlt med at fortælle, at de ikke havde en jordisk chance med det panel, der var sammensat til lejligheden.

Det er ikke korrekt, og det på trods af, at tilhængerne af rewilding, som Din Avis fremover kalder naturpleje, var i flertal på lægterne.

Bengt Holst, nuværende formand for Dyreetisk Råd, Rådet for Zoologiske Anlæg og Den Danske Naturfond, gjorde fra sin plads i panelet sine synspunkter gældende på en måde, der vandt respekt.

Holst støtter genopretning af naturens egne processer, men understreger etisk vigtigheden af at balancere vildere natur med dyrevelfærd og håndtering af ’etiske knaster’ som sult og tørst hos udsatte dyr.

Holst slog fast, meget overbevisende, at Dyrevelfærdslovens bestemmelser for god dyrevelfærd skal overholdes til punkt og prikke. Der skal fodres, hvis der ikke er fugls føde at indtage for dyrene i vintermånederne, og det er dyreholderens ansvar.

Holst forklarede også, at det ikke er i orden at fodre dyrene på egen hånd, fordi dyreholderen ved præcis, hvad hans dyr skal have af føde, hvis der ikke er noget til dem i naturen. Dyreholderen skal vise, at han/hun er i sit ansvar voksen.

Ingen af de øvrige eksperter og politikere modsagde ham.

Laila Sortland, tidligere byrådsmedlem, sagde det på sin ligefremme måde: »Jeg er for alle de tiltag, der gøres for mere vild natur, men jeg er modstander af, at dyr skal sulte.«

Som Özlem Cekic konkluderede: »Der er jo ingen, der er samlet her i aften, som ikke holder af dyr.«

Er alt så fryd og gammen?

Slet ikke. Der forestår masser af arbejde fremover med at bevise, at dialogen fra Kalø Højskole kan fortsætte.

Det kræver, at ingen står og fægter i hver deres hjørne og råber ukvemsord efter hinanden.

Uenigheden er til at få øje på fortsat, men Naturstyrelsen, Molslaboratoriet, lokalpolitikerne, kommunens direktion og biologer bør stille sig følgende spørgsmål: Hvordan gør vi behovet for mere vild natur til en vindersag? Det gælder også, når den kommende naturnationalpark skal realiseres.

Den sværeste kunst er at sælge elastik i metermål, som Storm P. sagde det. Det gælder også, når man gerne vil indføre en ny tingenes tilstand.

Det nytter ikke, at The Establishment sidder i et lukket lokale og klapper hinanden på skuldrene, fordi de har fundet de vise sten og ved bedre end de, der er imod.

De sidste er blot nogle fjolser, der råber lidt højt.

Denne overlegenhed med at tro, at man tilhører de udvalgte få, er uudholdelig og livsfarlig.

Vil man skabe en vindersag, kræver det, at man får det store flertal med sig ved ikke mindst at lytte til deres håb og frygt.

Lige nu ser vi en helt anden sammenhæng på verdensplan, hvad der kan ske, hvis The Establishment negligerer de mennesker, som forgæves forsøger at trænge igennem med deres stemme.

Samtale fremmer forståelsen. Det viste mødet på Kalø Højskole, som har en chef, der nok er medlem af Alternativet, men også som historiker har blik for de store linjer på vejen til at gennemføre nødvendige ændringer til glæde for vores fælles natur og dermed os selv.

Mødet på Kalø Højskole kan blive startskuddet til nye møder, hvor tilhængere og modstandere mødes for at udveksle synspunkter og lytte.

Din Avis Syddjurs vil gøre sit til at hjælpe processen yderligere på vej.