Rewilding-panelet - en lukket klub af ensidige stemmer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kalø Højskole har inviteret til en debat om dyrevelfærd i rewildingprojekter med overskriften: »Et splittet natursyn – hvem bestemmer, hvad dyrevelfærd er? Er det aktivister eller biologer?«

Præmissen for mødet – »hvem bestemmer dyrevelfærd?« – er i sig selv forkert, for det gør hverken biologer eller aktivister. Det burde være loven, der gør det.

Dyrevelfærd er ikke noget, der skal bestemmes af hverken biologer eller aktivister. Dyrevelfærd er fastlagt i loven. Det er Dyrevelfærdsloven, der sætter rammen. Den siger klart, at dyr i menneskets varetægt skal beskyttes mod unødig lidelse, og at deres basale behov skal opfyldes. Det er ikke et spørgsmål om holdninger eller ideologi, men om ansvar og lovgivning.

Mødet bliver markedsført som et dialogmøde. Men når man ser på panelet, er det svært at få øje på den reelle dialog. Alle paneldeltagerne er kendte og tydelige fortalere for rewilding og naturnationalparker. Der deltager ingen, som fagligt kan repræsentere kritikken af den måde, rewilding praktiseres på i Danmark. Rammen er derfor i realiteten fastlagt på forhånd, og dermed bliver alle, der ikke accepterer rewilding, let stemplet som aktivister.

Som dyrlæge er jeg ikke aktivist. Jeg forholder mig fagligt til dyrevelfærd og tager udgangspunkt i kendskab og viden om dyrs behov og i den lovgivning, vi som samfund har vedtaget. For mig handler det ikke om ideologi eller følelser, men om ansvar, faglighed og om at overholde Dyrevelfærdsloven.

Når alle i panelet grundlæggende er enige, bliver mødet ikke et dialogmøde, men en samtale mellem ligesindede, der er positive over for rewilding. Kritikere kommer automatisk til at fremstå som ekstreme, følelsesstyrede eller uvidende, selv om mange af os bygger vores kritik på faglig viden, på lovgivningen og på konkret erfaring med dyr.

Dyrevelfærdsloven siger, at vi skal forebygge lidelse hos dyr, vi har i vores varetægt. Når dyr sættes bag hegn, er de ikke frie. De er vores ansvar. Så skal vi sikre, at de har adgang til føde, vand og beskyttelse året rundt. Også om vinteren, hvor græsset ikke gror i flere måneder. At undlade at fodre dyr i den situation er ikke at forebygge lidelse. Det er at acceptere den. Hvad skal dyrene leve af?

Derfor er det dybt problematisk, at man i naturnationalparker har åbnet for dispensationer fra Dyrevelfærdsloven. I praksis betyder det, at statens egne dyr har ringere beskyttelse end dyr i privat dyrehold. Det burde være centrum for debatten.

Hvis mødet skal være ærligt, er det også vigtigt, at paneldeltagernes holdninger bliver gjort tydelige.

Bengt Holst er formand for Den Danske Naturfond og formand for Det Dyreetiske Råd. Han er en markant fortaler for rewilding og den nye naturideologi. Han har udtalt, at sult ikke er et problem, så længe dyrene kan flytte sig efter føden. Men det hjælper ikke at kunne flytte sig, hvis der ikke er føde på arealet, og hvis hegnet begrænser bevægelsen. Samtidig repræsenterer han organisationer, der både økonomisk og ideologisk har stærke interesser i rewilding. Han er derfor ikke uvildig.

Yvonne Johansen er dyrlæge og dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse. Hun har tidligere godkendt forholdene på Molslaboratoriet i perioder, hvor fødegrundlaget var tydeligt utilstrækkeligt, og hvor der fandtes meget magre dyr. Jeg har selv billeder fra denne periode, der viser, at forholdene ikke er i orden. Dyrenes Beskyttelse har også rost andre rewildingprojekter, blandt andet Kragelund Mose. Hun kan derfor ikke betragtes som en uvildig deltager.

Anders Horsten er biolog og en tydelig fortaler for rewilding samt en central person i Danmarks Naturfredningsforening. DN har udviklet sig til en politisk aktør med klar støtte til rewilding og den nye naturideologi. Han repræsenterer derfor ikke en neutral faglig position.

Torsten Gejl er politiker for Alternativet og en klar fortaler for rewilding. Han har argumenteret for straf til borgere, der fodrer sultne dyr i naturprojekter, men tager ikke tilsvarende afstand fra aktivister, der bryder loven i andre sammenhænge. Hans position er politisk og ideologisk.

Michael Stegger Jensen, borgmester i Syddjurs, er en stærk fortaler for rewilding og en tydelig forsvarer af Molslaboratoriet og kan derfor ikke betragtes som uvildig.

Samlet set består panelet udelukkende af personer, der fagligt, politisk, økonomisk eller ideologisk er bundet til rewilding og naturnationalparker. Der deltager ingen, som kan repræsentere den faglige kritik af, at man sætter dyr bag hegn uden fuldt ansvar for deres velfærd.

Det handler ikke om at være for eller imod natur. Det handler om ansvar.

Når vi vælger at have dyr bag hegn, har vi også valgt at tage ansvaret for dem. Så gælder Dyrevelfærdsloven. Så skal lidelse forebygges. Så skal basale behov opfyldes. Også om vinteren.

Derfor er det misvisende at kalde dette et dialogmøde. Ægte dialog kræver, at begge sider er repræsenteret. Her er kun den ene side til stede: fortalerne for rewilding og den nye naturideologi.