Millionstøtte til grøn revolution: Højskole får penge til permakultur

Kalø Højskole har modtaget 2 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden til et stort permakulturprojekt.

Med støtten tager højskolen det første spadestik i etableringen af en ny skovhave og et væksthus, der skal lære unge om en bæredygtig livsstil.

Det flugter med ambitionen om, at der øverst på skoleskemaet står biodiversitet og bæredygtighed.

To abstrakte ord, som skal omsættes til konkrete handlinger for kommende elever – med hænderne i mulden og med øje for naturen.

Bæredygtig dyrkning

Permakultur er en metode til at dyrke jorden, som fokuserer på flerårige planter, forbedring af jordens frugtbarhed og bæredygtig produktion af fødevarer.

Ordet ”perma” stammer fra det engelske ord ”permanent”, som betyder vedvarende eller konstant. Permakultur handler om at skabe et system, hvor planter og dyr kan leve sammen på en måde, der er god for både naturen og mennesker.

I stedet for at dyrke én type afgrøde på store marker, som man ofte gør i traditionelt landbrug, dyrker man mange forskellige planter sammen. Det gør systemet mere robust og mindre sårbart over for sygdomme og skadedyr.

»Vi har i flere år fokuseret på at være en grøn højskole, men vi har manglet de optimale rammer, som kan sikre, at vi fremadrettet kan udnytte potentialet. Med en ny skovhave og et væksthus får vi mulighed for at skabe et laboratorium for grøn fødevareomstilling og en lokal hjemmeproduktion.

Et sted hvor skolens elever kan eksperimentere med sæsonens råvarer og styrke hinanden i at handle, bl.a. på biodiversitetskrisen. Og at projektet nu er en realitet, er fuldstændig fantastisk,« siger forstander Kenneth Degnbol.

Fra muld til mund

I skovhaven skal eleverne blandt andet styrke biodiversiteten ved at plante flere hjemmehørende planter og indrette haverne, så planterne kan understøtte hinanden.

»Når eleverne selv designer bedene, sår frøene og sanker årstidens høst, får de en dyb indsigt i bæredygtigt havebrug. De erfarer, at når vi arbejder i samspil med naturen og dens kredsløb, får både den og vi selv det bedste udbytte,« fortæller Marie Gravesen Cox, der underviser i bæredygtighed og permakultur på linjefaget Gro.

Når eleverne har høstet årstidens frugt og grønt, skal det hele efterfølgende behandles. Noget skal vaskes, syltes, fermenteres og tørres. Det skal ske i væksthuset, før det senere får et liv i højskolens køkken og til sidst på elevernes tallerkener. På den måde følger eleverne processen fra muld til mund med ny viden om, hvordan bæredygtige valg kan integreres i hverdagen.

Kulturelt mødested

Skovhaven skal samtidig være et kulturelt mødested og læringsrum, der inviterer offentligheden til debat, foredrag og musikarrangementer. Ambitionen er, at højskolen ikke blot uddanner sine egne elever, men også bidrager med læring til lokalsamfundet.