Endelig blev Henning hyldet for sit ukuelige arbejde

Henning Millard har en finger med i det meste, der har med kultur, fællesskab og formidling at gøre i Auning og omegn.

Enten fordi han selv har sat det i gang, eller fordi han støtter op om andres initiativ. Sådan har det været, siden han for 50 år siden flyttede hertil fra Albertslund sammen med sin hustru Inger.

Denne iværksætter-energi blev han hyldet for ved Norddjurs Award, hvor han var indstillet qva sin formandspost i Auning Borgerforening.

»Det var en fin aften og en markering, jeg er stolt af, og som en anerkendelse af borgerforeningens arbejde,« siger han.

Medstifter og bestyrelsesmedlem

Henning Millards engagement omfatter dog meget andet end formandskabet for borgerforeningen. En hurtig gennemgang af hans CV fortæller om en virkelyst og iværksættertrang ud over det sædvanlige.

Han er udlært typograf i 1967, og flyttede til Drammelstrup i 1972, hvor han sammen med andre EU-modstandere udgav den legendariske EU-kritiske avis ’Det ny Notat’.

Sideløbende og i årene efter at avisen stoppede omkring 2007 var han aktiv i lokalområdet.

I 1986 stiftede han sammen med en kompagnon den grafiske virksomhed Datagraf i Auning.

Han er også medstifter af og bestyrelsesformand i Auning Kart Park, medstifter af Auning Løbeklub, bestyrelsesmedlem i entreprenørvirksomheden VAM fra 2007-2018, initiativtager til, bestyrelsesformand i og redaktør på Auning Borgerportal i 2009, som driver Auningby.dk, AuningSport.dk og AuningBymuseum.dk.

Auning Bymuseum er i øvrigt Danmarks første digitale bymuseum. Ideen opstod ved, at Inger Millard begyndte at dyrke slægtsforskning. Henning Millard ville hellere undersøge lokalhistorien og formidle den til lokalområdet.

»Som lokal kan man godt blive historieblind, så man ikke ser det unikke ved området. Når man kommer udefra ser man mønstre og sammenhænge.«

Han mener selv, at værket ville være mindst en halv meter tykt, hvis info på Auning Bymuseum blev printet ud.

Foreningslivet

Henning Millard har sat sit præg på mange andre foreninger og bestyrelser.

Det er blandt andet som bestyrelsesmedlem i Sønderhald Egnsarkiv, tidligere bestyrelsesformand i Auning Idræts- og Kulturcenter, som underviser af seniorer i brug af pc i Auning Datastue, Det Grønne Museums Venneforening, og senest i Venneforeningen for Nyhedsbrevet Stort og Småt.

Han var tovholder for markeringen af Randers-Grenå-landevejens 150-års jubilæum i sommeren 2014. Det blev markeret med blandt andet lokalhistoriske byvandringer, historisk optog fra Gl. Estrup til Auning centrum og en planche udstilling om landevejens 150 års historie, der blev udstillet 14 steder i kommunen.

I regi af Auning Bymuseum står han for flere udgivelser, Auning-Hallens 50 års jubilæumsskrift, SuperBrugsens 100 års jubilæumsskrift, Auning spejdernes 80 års jubilæumsskrift, Auning Kirkes 100 års jubilæum som selvejer og skriftet ”13 år i Auning Skole”.

Herudover er han webmaster for byens foreningsliv på diverse hjemmesider og Facebooksider.

Helt tilbage i 1980’erne engagerede han og Inger Millard sig i politik. Sammen med andre unge var de i 1981 med til at stifte Rougsølisten, der blandt gik til valg for bedre børnepasningsmuligheder, kollektiv trafik og ideer til kommuneplanen.

Da de flyttede til Auning i 1989 kom de med i Sønderhaldlisten.

Stifter af international virksomhed

En af de mere markante initiativer er stiftelsen Datagraf, der ved 25-års jubilæet i 2011 havde over 300 medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige. Virksomheden leverede kommunikationsprodukter inden for analyse, strategi, magasiner, websites, sociale medier, digital markedsføring, design og virksomhedsrapporter. Kundegruppen var fag- og interesseorganisationer, offentlige virksomheder og organisationer samt større private virksomheder.

I 2011 fratrådte han som direktør for Datagraf og gik på efterløn. Virksomheden gik konkurs i 2012, og ved samme lejlighed gik Henning Millard personligt konkurs.

Trods den økonomiske nedtur fortsatte han sine aktiviteter. En af dem skabte genlyd ude i verden, nemlig Auning Lipdup, der portrætterede Auning med medvirken af over 400 lokale borgere. Den rundede i løbet af nogle få måneder over 10.000 visninger på You Tube, og der indløb masser af kommentarer, også fra udlandet.

»Den blev optaget i et langt klip, hvor rigtig mange for første gang skulle synge foran et kamera. Det var helt sikkert årets største begivenhed i Auning i 2013.«

Drevet af leg og formidling

Henning Millard siger selv, at han er drevet af formgivning, æstetik, formidling og teknologi.

»Jeg tror, at jeg har en evne til at overskue og strukturere emner, så de kan formidles og gøre spændende for andre.«

Han tilføjer, at det nyeste tiltag på Auning Bymuseum, er podcast.

»Man bliver fa’me overrasket over teknikken, for eksempel hvad AI kan,« konstaterer han.

Overordnet karakteriserer han sig selv som et legebarn. Han leger stadig med LEGO, og har bygget både drager, dyr og andre konstruktioner. Da han og Inger boede på Kirkevej var deres have en stor legeplads for Henning Millard, blandt andet lavede han en smuk havedam.

»Og nu leger jeg med Bymuseum,« smiler han.

Han nævner, at interessen for leg muligvis er begrundet i, at han er lillebroderen i en søskendeflok på tre.

»Det er jo den søskende, der får lov til det, mens de større har andre roller.«

Inger Millard fortæller, at hun kalder det ’ud at lege’, når han tager afsted til et af sine mange frivillige jobs.

Det ny Notat

Henning Millard har selv beskrevet flytningen til Jylland som et Danmarksbillede på de langhårede hippier fra Sjælland, der rykkede vestover og satte deres præg på steder, de slog sig ned. Det beskrev han på Facebook 1. januar i år, det vil sige den dag for 50 år siden, hvor Inger og han flyttede til den tidligere Drammelstrup Skole.

Her kan man læse, at en lille flok unge mennesker havde overtaget skolebygningen og lærerboligen efter fabrikant Leo Nissen. Denne havde i en årrække drevet virksomhed og haft bopæl på stedet. Nu var virksomheden flyttet til Allingåbro, og Inger og Henning Millard flyttede ind sammen med sønderjyder, nordjyder og fynboer, som havde to ting til fælles: De var EF-modstandere og arbejdede på avisen Det ny Notat.

Avisen havde haft til huse på Nørrebro i København, men manglede plads og arbejdsro. Det fandt de i Drammelstrup med hjælp fra Svend Skovmand, der dengang boede ved Hedegård på Norddjursland.

Henning Millard fortsætter med malende beskrivelser af den omvæltning det var at komme fra Nørrebrogade til Nordkystvejen, og lokalområdets forundring over disse unge, langhårede mennesker i provotøj.

De blev dog forholdsvis hurtigt accepteret, selv om det meste af deres tid gik med at skrive og producere aviser, bøger og andre informationsmaterialer om EF-politik.

I perioder, hvor der blev udgivet dagblad, var der over 30 folk ansat på stedet, plus nogle folk, der var placeret i Bruxelles.

»Vi fik stort set kun lommepenge, mad og logi. Til gengæld var der mange, der tilegnede sig færdigheder, de kunne bruge i deres videre karriere, enten i gode jobs eller som selvstændige. Uden aktiviteterne på Den Gamle Skole i Drammelstrup var for eksempel Datagraf næppe blevet til noget,« skriver han.

Han har indsat et billede fra 1977, hvor man kan se folkene på Det Ny Notat, blandt andet Jens-Peter Bonde, Ole Kragelund, Hanne Smith Sørensen, Hans Smith, Finn Ellegaard, Karin Løfgren Østergaard, Majken Køirbo, Inger Paludan, Inger og Henning Millard.

»Det ser noget flippet ud, men tag ikke fejl. Der blev knoklet i døgndrift. Og mange af de øvrige folk, som har arbejdet på Notat gennem tiderne, blev selvstændige og skabte egne virksomheder,” skriver Henning Millard, der uden slinger har udøvet samme energi og iværksættertrang lige siden.