Boligdrøm på kæmpe grund er droppet: »Det er vi triste over i byen«

»Et enestående investeringsprojekt.«

»En spændende mulighed for nybyggeri.«

»En oplagt mulighed for investorer eller udviklere med øje for potentialet.«

»En charmerende landsby i naturskønne omgivelser.«

»Fred og ro.«

Superlativer er der nok af i ejendomsmægler John Frandsens annonce for Hammelvej 208 i Houlbjerg, der engang husede Houlbjerg Bryggeri.

Den lokale tømrermester, Simon Pedersen, som ejer Fajstrup Tømrer- og Snedkerforretning, kan sagtens se potentialet i den 11.431 kvadratmeter store grund og havde da også planer om at købe den og bygge en form for mindre rækkehuse.

Nedrivningen af grundens fem mere eller mindre faldefærdige bygninger var også finansieret med sammenlagt 1,2 millioner kroner fra en statslig og en kommunal pulje, men Simon Pedersen har alligevel måttet sande, at økonomien i det samlede projekt bliver for stram.

»Det er svært at få belåning på sådan noget fra pengeinstitutter og kreditforeninger. De er usikre på, om de kan holde deres penge hjemme på det. Det betyder, at man skal komme med rigtig mange penge selv, og det tør jeg simpelthen ikke,« siger tømrermesteren og fortsætter:

»Jeg ville ellers have været stolt af at have været med til at løfte byen, og det ville have været et sjovt projekt at bygge på, men det kan jo ikke nytte, at det ender med at blive en økonomisk klods om benet. Jeg er nødt til også at tænke på den forretning, jeg allerede har.«

»Det er vi da triste over «

Simon Pedersens plan var at bygge rækkehuse i form af en slags trælade. Der skulle være fælles urtehave og fælles drivhus.

»Det skulle have været et moderne landsbymiljø – noget andet end det ti rækkehuse i Hammel, Hinnerup og Hadsten kan, for det kan jeg ikke konkurrere med.«

Men »skulle have været« er nøgleordene. For tømrermesterens projekt er altså skrinlagt, og selvom det møder fuld forståelse fra Alice Konge Gulev, der er forperson for Houlbjerg Borgerforening, så ærgrer hun sig også:

»Det er vi da triste over i byen. Vi havde sådan håbet på lidt skønnere omgivelser og nogle bygninger i bedre stand. Bygningerne i dag er slidte, gamle og nogle er decideret faldefærdige – mange kalder det en øjebæ,« siger hun.

I boligannoncen står der da også, at de fem ejendomme »sælges samlet med henblik på nedrivning.«

»Grunden er faktisk så stor, at det kunne gøres til en lille perle. Det havde vi håbet på. En lille perle med nogle lidt mindre boliger – gerne lejeboliger – begge dele er der nemlig ikke så mange af i Houlbjerg. Til gengæld er der mange større huse,« siger Alice Konge Gulev og tilføjer:

»Det kunne være rigtig rart at have et forskelligt udbud af boliger. Det ville give mere diversitet. Hvis man ønsker at flytte i en mindre bolig i dag, er man nødt til at flytte fra byen. Det ville være fedt, hvis byen kunne rumme forskellige dele af livet og have en god fordeling af alle aldersgrupper.«

»Det vildeste sammenhold«

Alice Konge Gulev har boet i Houlbjerg siden 2017. Det er på trods af, at hun havde svoret, at hun aldrig skulle flytte hertil.

»Da jeg var yngre og kørte med bus gennem byen, tænkte jeg, at jeg aldrig skulle bo i Houlbjerg. Det var et alt for kedeligt sted,« siger hun og erkender, at hun tog helt fejl:

»Der sker faktisk meget i byen. Der er tre til fem fællesspisninger om året. Der er sommerfest og juletræsfest. Dilettant, affaldsindsamling og lokaldysten. Der er så mange traditioner. Så på trods af byens størrelse sker der altså en del. Her er virkelig nogle frivillige kræfter, der vil noget,« siger hun og fortsætter:

»Og så er vi gode til at hjælpe hinanden, hvis vi mangler noget. Her er det vildeste sammenhold – det er altså noget andet end i en større by.«