Fortsæt til indhold

Sådan bliver letbanen påvirket af snevejret

Den kolde vinter fortsætter med kraftigt snevejr torsdag og fredag. Midttrafik oplyser, at det kommer til at påvirke den kollektive transport i Østjylland.

Samfund

Torsdag og fredag varsler DMI kraftigt snefald og mulig snestorm. Det kommer til at skabe konsekvenser for den kollektive trafik i Region Midtjylland.

Det skriver Midttrafik på deres hjemmeside.

Sådan er situationen nu

Flextrafik

Midttrafik lukker for modtagelse af bestillinger (handicapkørsel, flextur, flexbus og plustur) fra klokken 15.00 torsdag til og med fredag klokken 13.00 Midttrafik aflyser alle forudbestilte kørsler (handicapkørselm flextur, flexbus og plustur) fra klokken 18.00 torsdag og frem til klokken 13.00 fredag. Vi forsøger at kontakte de berørte kunder telefonisk

Letbanen

Torsdag er der ingen kørsel med passagerer på L1 og L2 efter klokken 22.00. De sidste afgange er:

L1:

Afgang kl. 20:18 Aarhus - Grenaa

Afgang kl. 21:10 Grenaa - Aarhus

L2:

Afgang kl. 20:34 Odder - Lystrup

Afgang kl. 20:41 Lystrup - Odder

Afgang kl. 20:56 Lystrup - Aarhus

Afgang kl. 21:01 Aarhus – Lystrup

Fredag morgen er der aflysninger på L2 og delaflysninger på L1:

L1:

Afgang kl. 05.10 Grenaa – Aarhus kører kun mellem Hornslet og Aarhus.

Afgang kl. 05.18 Aarhus – Grenaa kører kun mellem Hornslet og Grenaa.

L2:

Afgang kl. 05.34 Odder - Aarhus er aflyst.

Afgang kl. 04:31 Aarhus – Lystrup er aflyst.

Snekørsel natten igennem: For at holde skinnerne mest mulig fri for sne, forsøger Letbanen at køre en række ture mellem Viby og Odder og Aarhus H og Grenaa fra torsdag aften til fredag morgen. Snekørslen er uden passagerer.

Busser

Der er i øjeblikket ikke udfordringer med busdriften. Hvis der kommer store mængder sne, vil der være stor risiko for forsinkelser og aflysninger, og det kan være nødvendigt helt at indstille kørslen.

Bemærk:

Midttrafiks Rejsegaranti dækker ikke forsinkelser og aflysninger, der skyldes vejrforholdene. Det gælder både busser, lokaltog, letbanen og Flextrafik.