Venstre kører med speederen i bund på den vej, Nicolaj Bang asfalterer for dem

Efter den hvide sne kommer den sorte, skrev Per Højholt. Bortset fra poesien kunne det lige så godt stå i et brev fra Teknik og Miljø-forvaltningen til beboerne omkring Fredens Torv. Torvet, der endelig er blevet såkaldt forskønnet og fredeliggjort med chaussesten, træer og den slags. Frisk luft til Kurts Mor, hvor der i vor tidsregning stod et skilt med budskabet: ”Nyhed: Mojito!” Sådan staver man til forsigtig forandring.

Snart ruller lastbilerne igen ind på torvet for at sprede den sorte sne, asfalten, ud over de »forskønnende« og »fredeliggørende« chaussesten. Ikke for at redde cyklisternes førlighed fra det glatte og ujævne underlag. Der skal bygges hotel i Fredensgade, og heller ikke byggematerialer leveres i ladcykler. Så asfalten kommer tilbage for en stund som et solidt underlag for Venstre. Partiet må ikke kunne tro sit eget held.

For med en ny Aarhus-historie, den om Fredens Torv, er der endnu en grund til at hugge til den konservative teknikrådmand Nicolaj Bang. Venstre har stadig et horn i siden på de efterhånden gamle borgerlige venner. Valgnatten, der endte med en bred konstituering bag Anders Winnerskjold, lignede sammenhold. Men Venstre stod udenfor. Christian Budde kunne ikke fortsætte som rådmand. Følelsen af at være blevet forrådt af K har sat sig i Venstre. Ikke bare som en ærgerlig oplevelse, men som strategi og taktik. Er man i tvivl, kan man - hvis man magter det - lytte til byrådsmøderne.

For præcis en måned siden fandt det første møde sted i denne valgperiode. Allerede der sagde Nicolaj Bang:

»Der begynder jo sådan at tegne sig et billede af, at Venstre åbenbart mener, at alt hvad jeg gør, det tager for lang tid her efter valget.«

Venstres Gert Bjerregaard svarede:

»Jamen kærligheden er stor til Konservative, og det er jo ikke kun den her sag. Der har rådmanden jo ret i, at man er bagefter i Teknik og Miljø. Det kan vi jo bekræfte.«

Den konservative rådmand og partileder ved, hvor han har Venstre: blandt de største kritikere. Ikke kun Fredens Torv er ammunition, der mere eller mindre direkte er leveret af Bang. Containere spærrer stadig delvist Sønder Allé og Ryesgade til stor gene for bilister, strøgkunder og handlende. Noget tyder på, at det vil tage teknikforvaltningen lang tid at analysere konsekvenserne af aftalen om at stoppe privatiseringsbølgen af villavejene. I begge sager virker forvaltningen handlingslammet. Selv en omlægning af p-pladser ved Vesterbro Torv, der vist nok giver flere pladser end før, kan bruges til Venstres vedvarende angreb mod Bang.

Hvis naget mellem V og K bliver det mest ophidsende i aarhusiansk lokalpolitik de næste fire år, bliver det en sørgelig omgang. Ikke mindst for aarhusianerne. Den gode nyhed er, at begge parter kan ændre den allerede temmelig trættende energi.

Venstre kan overveje, om det i længden er nok at være det evige protestparti mod »den såkaldte 27-mandsgruppe«, som V kalder resten af byrådet. Mundhuggeri kan være trættende. Stikpiller kun sjovt de første par gange.

Nicolaj Bang skal først og fremmest få styr på sagerne før andre og gå væk fra den selvpåførte offerrolle og dermed identiteten som et let bytte. Det er ikke en straf at være rådmand. Det rummer mulighed for forandring. Forandring er muligvis ikke en dyd for konservative. Men det kan være nødvendigt. Og det er muligt, hvis man kan og vil. Det viste Venstres Budde som rådmand for sundhed og omsorg. Og det viste Kurts Mor, da værtshuset satte mojito på drinkskortet.