Farvel til endnu en færgerute i Grenaa

Selv om det er uge 7, vinterferie og højsæson for skiturisme, kunne man se Stena Lines færge ”Stena Nautica” ligge stille ved kaj og ubenyttet hen i Grenaa Havn i weekenden. Man kunne tro, der ville være basis for at sejle masser af danske turister over Kattegat - og måske også en solid flok svenske ditto den anden vej mellem Grenaa og Halmstad.

Men nej - sådan er strategien ikke hos det svenske rederi. Fokus er stille og roligt ændret i retning af at koncentrere sig om gods og lastbiler. Og så tage de personbiler og passagerer med, som ikke havde noget imod at bruge fire timer og 35 minutter ombord på en færge uden megen aktivitet. Men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre lønsomhed, og forleden meddelte det store svenske rederi, at det med udgangen af april er slut med sejlads mellem Grenaa og Sverige.

Dermed sættes der punktum for et næsten 66-årigt færgeeventyr på Kattegat - og det er kun Anholt-færgen, som på samme tidspunkt kommer på 100 procent kommunale hænder, som stadig vil sikre Grenaa status som en færgeby. Langt fra de gode gamle dage, da der blev sejlet med to færger mellem Grenaa og Hundested - og byen havde færgeforbindelse til tre svenske byer, Varberg, Halmstad og Helsingborg.

Kamp om at være først

Sidst i 1950’erne begyndte der at versere rygter om, at den mægtige svenske Bonnierkoncern havde planer om at etablere en færgerute mellem Halmstad og Grenaa. Og 14. januar 1959 kunne Ritzaus Bureau meddele, at en færgerute mellem de to byer ville åbne i 1960. Nyheden medførte stor skuffelse i Varberg, som også forhandlede med Grenaa Kommune om åbning af en færgeforbindelse mellem de to byer. Dengang kunne Grenaa Kommune som ejer af Grenaa Havn beslutte, hvilke færgeruter, der havde ret til at besejle havnen.

I Halmstad og i Bonnierkoncernen troede man ikke på rygterne om en rute mellem Varberg og Grenaa, så overraskelsen var stor, da det kom frem, at det norske rederi Leif Höegh havde bestilt en nybygget færge i Horten i Norge - og den skulle sættes ind på ruten Grenaa-Varberg. Tiderne var blevet gunstige på begge sider af Kattegat. Privatbilismen blomstrede, og folk ville opleve noget for feriepengene, så undersøgelser havde vist, at der var lønsomhed i færgedrift over Kattegat.

Der var bare et men. Grenaa Kommune havde endnu ikke givet tilladelse til at åbne ruten. Men det skete, da Grenaa Byråd besluttede sig for at give tilladelsen til det norske rederi, som fik navnet I/S Europafergen. Udover skibsreder Leif Höegh var Jan-Erik Dyvi og Christiania Portland Cementfabrik med i ejerkredsen.

De skuffede folk i Bonnierkoncernen forhandlede i stedet med Aarhus om en rute mellem Jyllands største by og Halmstad. Rederiet Lion Ferry blev stiftet, og en færge blev bestilt bygget ved Aarhus Flydedok.

Falkenberg vandt kapløbet

Men det blev hverken Varberg eller Halmstad, der fik æren af at åbne den første færgeforbindelse mellem Halland og Jylland. For Falkenberg kom først med en rute til Horsens med åbning 12. april 1960. Men færgen, som var sat ind - ”Brynhild” - var for gammel og utidssvarende og efter nogle måneders sejlads var det slut i august.

9. maj 1960 sejlede ”Europafergen” - det var navnet på både rederiet og færgen - sin første tur mellem Grenaa og Varberg. Ikke færre end 40.000 - langt flere end indbyggertallet - var på plads i Varberg for at se færgen sejle sin første tur. Der er 65 sømil mellem Grenaa og Varberg, men farvandet syd for Anholt var på det tidspunkt ikke tømt for miner efter anden verdenskrig, og sejlruten måtte forlænges til 80 sømil, så sejltiden var fem timer og et kvarter. Det fik det norske rederi til at betale for en minerydning, så overfartstiden kunne reduceres til fire og en halv time.

12. juni satte Lion Ferry ”Prins Bertil” ind på ruten mellem Aarhus og Halmstad, men der er 101 sømil mellem de to byer, så sejltiden var oppe på seks og en halv time. Derfor var det ikke godt, at færgen havde færre kahytter end konkurrenterne, og i konkurrencen viste ”Europafergen” at klare sig bedst i det lange løb. Den var simpelthen bedst bygget til ruten.

Tre ruter til Sverige

Der har været mange aktører på ruterne, men mest kendt gennem årene var utvivlsomt Lion Ferry. Det var under dette navn, at Grenaa på samme tid havde ruter til Varberg, Halmstad og Helsingborg. Der blev knoklet igennem på kontoret i Grenaa, hvor man med flid og dygtighed sendte kataloger ud med gode tilbud på hytteferier året rundt. Ruten til Helsingborg gjorde det også muligt at komme hurtigt til både hovedstadsområdet ved at fortsætte med den korte sejltur til Helsingør og til Bornholm ved at køre videre fra Helsingborg til Ystad.

Det var tider, når der var landskamp i Idrætsparken, og bus efter bus trillede ombord på Sverigesfærgen, hvor man kunne hygge sig med god mad, tax-free tilbud, kolde drinks og Bamses Venner til at levere musikken.

I det hele taget spiste man godt ombord på færgerne i disse år. Maden blev lavet ombord, og i restauranten diskede man op med lækkert smørrebrød og tournedos Rossini med foie gras på toppen og revet sort trøffel, hvis man var til det. I dag kommer maden fra et centralt køkken i land.

Broer over Øresund og Storebælt tog livet af en færgeforbindelse til Helsingborg. I Varberg ville man noget andet med havneområdet end at give plads til en færge, så Stena Line, som har været aktiv i Grenaa siden 1985, da man først overtog Lion Ferry og siden under eget navn og skorstensmærke, måtte forhandle en aftale om besejling på plads med Halmstad. Den rute blev så genåbnet i februar 2020. Målet var at fordoble passagertallet fra 150.000 til 300.000 om året.

Men det blev aldrig helt det samme. Det kan godt være, at borgmestre og havnechefer i de to færgebyer har skrevet under på fornemme papirer fra Kattegat Alliancen om øget samarbejde og udvikling, men det er vist mest varm luft, der er kommet ud af det. Stena Line sagde, når var en mikrofon til rådighed, at målet var at sætte endnu en færge ind på ruten, men det blev aldrig til mere end ord.

Og om lidt er det forbi.