Er du klædt ud? Så skynd dig ned til brandfolkene
Brandfolk fra den lokale station inviterer til fastelavnsfedt.
Brandfolkene fra Beredskab & Sikkerhed i Kolind har kørt deres store, røde brandbiler ned til Kolind Autocenter på Centervej 4.
I et opslag på Facebook skriver de, at de lige nu er klar og ”indsat til fastelavnsfest”.
Det er en åben invitation til at tage hele familien med og se de flotte køretøjer.
»Vores brandfolk er trukket i ”fest-uniformen”, så kom og hils på os og få en snak om hverdagen som brandmand. Vi glæder os til at se jeres kreative udklædninger,« skriver de gæve gutter og gutinder fra stationen.