Ny og bedre 50'er. Her kan du få fingre i den
Den nye 50'er skal være en del mere sikker end den gamle.
Mandag sendte Nationalbanken en ny og sikkerhedsopdateret 50-kroneseddel i omløb.
Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.
Og nogle af de steder, du først kan opleve den knitrende, nye 50’er er i Aarhus.
Det oplyser kontanthåndteringsvirksomheden Nokas, der også oplyser nøjagtigt hvor:
»Den teknologiske udvikling betyder, at falskmøntnere løbende får adgang til mere avancerede muligheder for at efterligne pengesedler,« siger Niels Kaas, hovedkasserer og ansvarlig for kontantforsyningen i Nationalbanken.
Ifølge Nokas lyder myndighedernes anbefaling, at vi som borgere bør have kontanter liggende til tre døgn. Nationalbankens pejlemærke er cirka 250 kroner per person i små sedler og mønter.
Den nuværende serie af danske pengesedler er fra 2009.
500-kronesedlen blev sikkerhedsopdateret i 2020, mens det samme skete for 200-kronesedlen og 100-kronesedlen fire år senere.