Fortsæt til indhold

En hætteklædt person startede alarmen i restaurant

Flere patruljer blev sendt til central restaurant i Aarhus, da en indbrudstyv havde været på spil.

Samfund
ed

Søndag aften klokken 23.15 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse fra en restaurant i det centrale Aarhus, hvorfra alarmerne var gået og en hætteklædt person var blevet set på videoovervågningen hos alarmselskabet.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Det sendte flere patruljer til Kannikegade ved indbruddet. Kort tid efter lykkedes det en hundepatrulje at finde den formodede gerningsperson, der kortvarigt havde flygtet fra stedet på cykel.

Det var en 30-årig kvinde, som blev anholdt på Mindet nogle få hundrede meter fra gerningsstedet. Hun blev under en efterfølgende visitation fundet i besiddelse af flere koster, som viste sig at stamme fra indbruddet.

Samtidig med anholdelsen af den 30-årige kvinde modtog Østjyllands Politi endnu en anmeldelse om et indbrud fra en adresse på Mindet, som den 30-årige også blev sigtet for at have begået.

De stjålne genstande blev leveret retur til rette ejermand, og den 30-årige kvinde blev taget med på stationen til nærmere afhøring, mens politiet nu efterforsker, hvorvidt hun kan knyttes til flere nylige indbrudsanmeldelser.