Rådne vinger fik fundamentet til at ryste - nu er byens vartegn reddet

Det var ikke så underligt, at møller Lars Ole Rask var lettere rørt, mens han iagttog håndværkerne på Baunhøj Mølle.

Løftet godt op i vejret på en lift var de ved at færdiggøre udskiftningen af møllens vinger. De gamle var rådne.

Det har betydet, at Baunhøj Mølle de seneste to år ikke har kunnet køre med sejl på på vingerne, og Lars Ole Rask er helt klar i mælet om betydningen af de nye vinger. For hvis de ikke var kommet op i år, så kunne det have væltet hele det frivillige fundament, som får Baunhøj Mølle til at køre rundt.

»Hvis ikke vi havde fået de nye vinger i år, så havde vi mistet over halvdelen af vores møllersvende,« fortæller Lars Ole Rask.

For uden sejl mister møllen ikke bare sin effekt. Den mister også sin sjæl, forklarer mølleren.

»Vi er her for at køre en historisk mølle og fortælle historien om, hvordan mølleriet virker. Hvis vi ikke kan køre med sejl, så er det en del af fortællingen, der smutter. Vi har jo ikke noget at lave, hvis vi ikke kan køre. Og hvis vi skulle have haft en sæson mere uden sejl, så var der i hvert fald halvdelen, der havde tilkendegivet, at de ville have sagt stop. Så ville det være svært at holde den kørende,« understreger han.

Vinger for 1,4 millioner

Heldigvis bevilgede Norddjurs Kommune endelig 1,4 millioner til udskiftningen af vingerne sidste år, og dermed kunne bestillingen sendes af sted kort efter nytår til Christoffer Palle, som driver sin tømrer- og snedkervirksomhed C.Palle, der har speciale i restaurering af møller og anden dansk kulturarv.

I denne uge blev de nye 22 meter lange møllevinger så sat på Baunhøj Mølle, og det var naturligvis en begivenhed, der fik de frivillige til at forsamle sig og følge med i arbejdet.

»Vi har ikke selv lavet noget, så vi har egentlig bare stået og kigget på og sagt til hinanden: ’Nu sker der noget. Nu kommer vi til at køre med det her igen.’ Vi er nærmest lykkelige,« konstaterer Lars Ole Rask.

Vartegnet

Han er da heller ikke et sekund i tvivl om Baunhøj Mølles betydning for Grenaa.

Møllen blev opført i 1849 på et af byens højeste punkter, og var indtil starten af 1900-tallet i fuld drift med skiftende ejere og forpagtere. Grenaa Kommune købte møllen i 1925, og herefter fulgte en længere årrække med usikre fremtidsudsigter for Baunhøj Mølle.

I midten af 1900-tallet stod møllen i forfald, og i byrådet var der fremskredne planer om at rive møllen ned.

I 1961 blev dog først den ene vinge repareret, og det blev besluttet at bevare Baunhøj Mølle som Grenaas vartegn.

I maj 2002 indtraf katastrofen så for den gamle mølle, da den nedbrændte totalt efter at en ukrudtsbrænder havde antændt ild ved møllen.

Allerede i slutningen af samme år besluttede det daværende Grenaa Byråd dog, at Baunhøj Mølle skulle genopføres med samme udseende og ved brug af gamle håndværkstraditioner for at bevare møllens særlige historie.

Den nye Baunhøj Mølle blev indviet tre år efter branden i maj 2005, og Grenaa havde endelig fået sit vartegn tilbage.

Netop, på grund af møllens rige historie og ikke mindst det arbejde, der hidtil er lagt i at bevare den, er glæden hos møller Lars Ole Rask så meget desto større over, at de frivillige nu igen kan se frem til at sætte sejl på Baunhøj Mølle 29. marts og gøre klar til at byde gæsterne inden for i historien til endnu en sæson.

»Den står på det højeste punkt i byen. Du ser den, før du ser selve byen. Det er jo Grenaas varetegn, og kommer du kørende fra Randers eller Aarhus og ser en mølle med sejlene på, så tænker du da ’den skal vi lige op og kigge på’,« lyder det begejstret fra Lars Ole Rask.

Baunhøj Mølle er åben hver søndag i højsæsonen fra april til november.
Her kværnes der mel, som sælges i undermøllen, og gæster kan komme op i overmøllen og helt op i hatten og se mekanikken i funktion.
Derudover bruges undermøllen til udstillinger, mens Baunhøj Mølle også er med i skoletjenesten i Norddjurs Kommune.