Vandforsyning advarer: »Vi får svært ved at levere rent drikkevand«

Det nydes bedst iskoldt, men vores alle sammens drikkevand er blevet et glohedt emne. Særligt op imod folketingsvalget 24. marts, efter en ekspertgruppe under Miljøministeriet er kommet med klare anbefalinger til fremtiden for at bevare rent drikkevand.

Der er nemlig grund til bekymring. Også lokalt på Djursland og specielt i Grenaa, hvor indholdet af nitrat i drikkevandet går i den helt forkerte retning. Det fortæller Bjarne Langdahl Riis, direktør i Vandcenter Djurs, som leverer drikkevand til Grenaa fra selskabets fire kildepladser i Havdal, Vejlby, Dolmer og Sostrup.

»Vi overholder alle krav lige nu, men det peger i den forkerte retning, fordi nitratindholdet i vandet er stigende. Det er en brændende platform, vi står på,« siger Bjarne Langdahl Riis.

Grenaa får problemer

Årsagen til det skal findes i ekspertgruppens konklusioner.

Nitrat er en af årsagerne til tarmkræft, som årlig rammer omkring 4500 danskere. Cirka 130 af dem kan kædes sammen med nitrat, og derfor anbefaler ekspertgruppen under Miljøministeriet, at grænseværdien for indhold af nitrat i drikkevandet sænkes markant fra 50 milligram per liter til 6 milligram per liter (mg/l).

I øjeblikket ligger vandet fra Vandcenter Djurs langt under de nuværende krav. Ifølge GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, red) er det gennemsnitlige nitratindhold i Grenaa godt 26 mg/l.

Til gengæld er det mere end fire gange så højt, hvis de nye anbefalinger følges og grænseværdien sænkes.
Derfra begynder det at blive problematisk i Grenaa.

Vandcenter Djurs kan i dag blande vand fra forskellige boringer og kildepladser. Særligt kildepladsen ved Sostrup, hvor der ikke er målbart nitrat, er afgørende for, at det samlede vand kan holdes på et lavt niveau.

»Vi har en infrastruktur, hvor vi blander vandet, og det betyder, at vi kan fortynde os ned. Men hvis grænseværdien ender på 6 milligram, begynder vi at få problemer med at have rent nok vand til Grenaa. Det tror jeg ikke, vi kan håndtere med den nuværende situation,« forklarer Bjarne Langdahl Riis.

Hold landbruget væk

Nitrat i grundvandet stammer primært fra landbrugets brug af gylle og gødning.

Problemet ses derfor især i intensivt dyrkede landbrugsområder.
Samtidig er den naturlige bufferkapacitet i jorden flere steder ved at være opbrugt -det vil sige, at den biologiske nedbrydning af nitrat ikke længere kan følge med - og det betyder, at nitraten siver hurtigere ned mod grundvandet end tidligere.

Stigningen i nitratindholdet er især sket gennem de seneste 20–30 år. Og selv om Vandcenter Djurs’ egne boringer generelt er dybe og derfor endnu ikke ramt af de højeste koncentrationer, viser målinger i mere overfladenære boringer, hvad der er på vej.

»Det, vi ser i de øvre lag, er det, der er på vej ned. Derfor skal det stoppes oppefra nu,« siger Bjarne Langdahl Riis.

Ifølge direktøren er der i praksis to veje frem: at beskytte grundvandet bedre eller at begynde at rense det.

Den billigste løsning er ifølge de beregninger, der florerer i debatten, at tage landbrugsjord ud af drift i de områder, hvor grundvandet dannes.
På landsplan er der peget på omkring 180.000 hektar – svarende til 4-5 procent af landbrugsjorden.

Det vil anslået koste 360 millioner om året i 30 år at kompensere landbruget for den tabte jord.
Til sammenligning anslår Miljøministeriet, at det vil koste mellem 6 og 18 milliarder kroner om året, hvis det forurenede drikkevand i stedet skal renses.

I Vandcenter Djurs’ område vil det ved en konkret kildeplads ved Vejlby kræve, at omkring 750 hektar tages ud af drift for effektivt at beskytte grundvandet.

Alternativet er altså rensningen af drikkevandet.

»Hvis vi skal til at rense for det, taler vi om helt andre milliardbeløb. Det er en meget dyr løsning i forhold til at beskytte grundvandet ved kilden, siger Bjarne Langdahl Riis.

Derfor mener han også, at der ligge helt oplagte muligheder i den grønne trepart, som netop har til formål at sikre mere natur, renere vand og en bæredygtig omstilling af landbruget.

»Vi agiterer kraftigt for, især her på Djursland, at nu skal vi have bygget det her sammen med den grønne trepart, hvor der alligevel skal tages landbrugsjord ud for at skabe mere natur og lave skovrejsning. Det vil være helt skørt, hvis man ikke bruger de værktøjer i vores grundvandsområder,« siger Bjarne Langdahl Riis.

For vores børn og børnebørn

Derfor venter Vandcenter Djurs lige nu utålmodigt på, at der bliver taget politisk stilling til, om grænseværdierne skal reguleres. Og i så fald hvem der skal betale for enten rensning af vandet eller kompensation til landmændene, så man kan leve op til kravene.

Aalborg Kommune har som den første kommune i landet besluttet, at drikkevandet skal renses. Det kommer til at koste forsyningsselskabet Aalborg Forsyning en regning på 645 millioner kroner, og den bliver som udgangspunkt sendt direkte videre til forbrugerne i Aalborg, som kan se frem til en ekstraregning på cirka 1000 kroner om året i den næste 10 år.

Helt urimeligt, mener Aalborg Forsyning, som har stævnet Miljøministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart, da regningen bør betales af staten, lyder det.

Den holdning deler Bjarne Langdahl Riis i Vandcenter Djurs.
Et af midlerne til beskyttelse af drikkevandet har været frivillige aftaler med landmændene om et stop for brugen af gylle og gødning og pesticider nær drikkevandsboringer, men den ordning har kun ført til et fåtal aftaler.

»Vi kommer ikke i hus med det her gennem frivillige aftaler. Det viser historien nu. Så vi venter på staten, og vi venter på en politisk beslutning, og den kan altså ikke vente ret meget længere, fordi så har vi ødelagt på vores grundvand,« understreger Bjarne Langdahl Riis, som påpeger, at det kan tage 15-30 år at rette op på forurenet grundvand, når først nitraten er trængt ned.

»Hvis vi stopper tilførslen nu, kan vi også relativt hurtigt se en effekt. Men hvis vi bliver ved med at lade det stige, så bliver det kritisk. Det er for vores børn og børnebørn, at vi skal handle nu.«