Det bør være en selvfølge, at man ikke skal risikere at miste hørelsen, når man skal have nyt høreapparat

I Danmark får man som udgangspunkt offentligt bevilget høreapparater med en fireårig bevillingsperiode. I den periode dækkes service og reparation.

Men hvad sker der, når apparatet går i stykker efter de fire år – og man samtidig står på venteliste til et nyt?

Fra borgere hører jeg desværre, at der her er et hul i systemet.

Ventetiden på offentlige høreklinikker kan nemlig være lang. Og hvis høreapparatet bryder sammen i ventetiden, kan man risikere enten selv at skulle betale for en reparation – eller i værste fald undvære høreapparat i resten af ventetiden.

Det rammer især ældre borgere, som ofte er helt afhængige af deres høreapparat for at kunne deltage i samtaler, handle ind, gå til læge og være en del af fællesskabet. Det rammer også borgere med få økonomiske midler, som ikke har råd til privat løsning eller egenbetaling.

Konsekvensen er ikke bare en masse praktisk besvær. Det kan også betyde social isolation, utryghed og i nogle tilfælde øget risiko for ensomhed mm.

Problemet lyder til at være konstruktionen: En fast 4-årig periode pt kombineret med lange ventelister – og uden en reel sikkerhedsventil for dem, der står uden fungerende høreapparat.

Jeg ser derfor frem til at se resultater af den kapacitetsopbygning, der er aftalt i regionsrådets konstitueringsaftale, så borgerne i regionen kan opleve kortere ventetider.

Det bør være en selvfølge, at ingen kan risikere at miste hørelsen i ventetiden på at få den genoprettet.