Kolind Skole: Her laver eleverne selv maden

Kolind Skole er også kommet med i den nationale forsøgsordning med skolemad, og har valgt en anden linje end de to øvrige skoler i Syddjurs Kommune.

På Ebeltoft Skole betaler eleverne 25 kroner pr. måltid, og maden tilberedes af en nyansat kok. Det er eleverne i mellemtrinnet. På Molsskolen er måltiderne gratis, og Molsværket tilbereder maden. Her er det også mellemtrinnets elever, der er med i ordningen.

På Kolind Skole, hvor det er indskolingen, det gælder, har ledelsen med forældrenes opbakning valgt at inddrage eleverne i madlavningen.

»Vi er sat i verden for at gå et spadestik længere ned,« siger distriktsleder Carsten Aude og tilføjer:

»Det er en del af en bæredygtig dagsorden, at man ved, hvad man putter i munden. Samtidig servicerer vi jo også forældrene, ligesom på de andre skoler.«

»Det bedste vi har fået«

Ordningen har kørt siden januar, og den er faldet i god jord, både hos indskolingens elever, og hos de større elever, der kan være heldige at få resterne. På spørgsmålet, hvad deres favorit er, fortæller en af de store elever, der lige har været heldig at få en rest julesalat med rejer, at de egentlig ikke rigtig har en favorit.

»Hver gang synes vi, at det her er det bedste, vi endnu har fået,« griner han.

Alle opskrifterne lægges ud elektronisk, så familierne selv kan lave dem derhjemme. Anne Blak, viceskoleleder og pædagogisk leder, fortæller, at eleverne udviser godt med madmod, det vil sige lyst til at smage på nye retter, og der er stor efterspørgsel efter opskrifterne.

Der lægges vægt på brug af sæsonbestemte råvarer, flere grønsager og bælgfrugter, økologi, undgå madspild og at lave maden fra bunden.

»Der er en bevægelse, og så skal skolen selvfølgelig følge med. Mange af os er jo vokset op med stegt flæsk og persillesovs, men det er ikke bæredygtigt på den lange bane. Det her er vores bud på fremtidens mad. Børnene her får øje på nye livretter, men vi giver dem også mere på hylden. Det handler ikke kun om at kunne lave mad, men om at kunne navigere i fødevarevalg med bevidsthed om smag, kvalitet, oprindelse, bæredygtighed og sundhed.,« siger Carsten Aude.

»Vi er stolte af det. Bare i løbet af to måneder kan vi mærke, at det bliver godt for børnene,« tilføjer han.

Sundhedsfremmende tænkning

Kolind Skole har også været med i en madordning, der er støttet af Syddjurs Kommune. I et halvt år indtil december 2025 fik både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen et maltid mad en gang om ugen.

»Så vi fik lige et halvt år til at øve os i, inden den nationale forsøgsordning for indskolingen startede,« smiler Carsten Aude.

Han peger på, at skolemadsordningen fletter sig præcist ind i den sundhedsfremmende tænkning, som skolen har beskæftiget sig med gennem længere tid. Det handler eksempelvis om bedre nattesøvn qva mere motion og formidling til klasseråden, og et valgfag i 8. og 9. klasse om foreningsliv og frivilligt arbejde.

Med afsæt i skolemadsordningen lærer eleverne at tage ansvar for både sig selv og andre, indskyder Carsten Aude

»Og den viden og de færdigheder, de lærer i skolekøkkenet, kan direkte veksles til sundere livsvalg, øget trivsel i hverdagen og en styrket demokratisk dannelse.«

»Et pædagogisk redskab«

I øjeblikket er skolekøkkenet på Kolind Skole tæt på at være ombygget til et produktionskøkken. Her regerer kok Joan Pathenia Møller med myndig hånd som mentor for indskolingseleverne, så de i en alder fra 6 til 10 år kan lave god mad til deres klassekammerater. De er inddelt i hold med køkkentjans i tre timer om ugen.

Vagtholdet anretter maden på rulleborde, som de derefter kører ud i klasserne. I klasseværelset er der en bordansvarlig for hvert bord, og det er god skik at alle smager på maden. Det er også ok at medbringe sin egen madpakke. Nogle gange lægges der duge på bordene og pyntes op med lys.

»Vi tester fællesskab, undgå madspild, og at eleverne får ejerskab over deres mad. Maden skal tilpasses børnene og udfordre dem,« forklarer Joan Pathenia Møller og tilføjer:

»Skolemad skal ikke kun stille sulten. Den skal fremme sundhed, mindske ulighed, styrke fællesskab og skabe praktisk viden om fødevarer, bæredygtighed og samarbejde. Måltidet er også et pædagogisk redskab til dannelse, færdigheder og trivsel. Vi ønsker at opnå det økologiske spisemærke i guld.«