Rådhuset skal bygges om - nu skal borgerne finde ny adresse
Ændringerne kommer foreløbigt til at vare året ud.
Rådhuset i Grenaa på Torvet 3 står foran en ombygning, og det betyder, at flere borgerrettede funktioner flytter til en ny adresse.
Det er en ændring, der formentlig kommer tilo at vare året ud, oplyser Norddjurs Kommune på sin hjemmeside.
Flytningen sker i forbindelse med påsken. Fremover bliver det på Nytorv 9, man skal indfinde sig vedrørende aftaler med Borgerservice, Jobcentret samt socialområdets myndigheds- og visitationsafdeling. Det er bygningen, der tidligere husede VUC Djursland.
Borgerservice flytter i løbet af påsken til Nytorv 9.
Har man en tid i Borgerservice før påske, skal man møde op på rådhuset som normalt.
Borgerservice i Auning og Ørsted bliver ikke berørt af denne flytning.
Man skal fortsat bestille tid for personlig henvendelse i Borgerservice.
Jobcenterets borgerrettede funktioner flyttes til Nytorv 9 fra den 7. april.
Det vil sige, at samtaler og andre aftaler med fysisk fremmøde foregår på Nytorv. Telefontider til de forskellige teams forbliver uændret, oplyser kommunen.
Socialområdets myndigheds- og visitationsafdeling flyttes til Nytorv 9 fra den 7. april.
Åben råd og vejledning vil hver torsdag i tidsrummet mellem kl. 14:30-16:30 blive afholdt på Nytorv 9.
Ligeledes vil borgerne kunne opleve at blive indkaldt til samtaler på denne adresse, oplyser Norddjurs Kommune.