Aarhus' største naturprojekt vokser vildt – kæmpe skov på vej

Landskabsarkitekt og projektleder hos Teknik og Miljø, Pernille Thormann Villesen, kunne med egne ord tale »i fem timer« om et projekt, der lige nu ændrer landskabet på store områder syd for Aarhus. Her er 300 hektar kommunal landbrugsjord i fuld gang med at blive omdannet til vild natur, primært for at fremme biodiversiteten på naturens præmisser og sekundært for at give folk i Aarhus og omegn nye naturoplevelser.

Naturprojektet, der spreder sig over Mårslet, Beder, syd for Skåde og Mariendal, skal skabe flere levesteder til en masse arter, der mangler plads i det ganske land.

Fagmedarbejdere fra Teknik og Miljø hos Aarhus Kommune har blandt andet plantet træer og buske, lagt over 900 kubikmeter store natursten ud (hentet fra motorvejsarbejde ved E45), gravet over 40 nye vandhuller og flyttet Dexter-kvæg ind på et naturområde nord for Vilhelmsborg.

Ifølge projektleder Pernille Thormann Villesen er det mange år siden, man sidst har gennemført landskabsforandringer i den skala i Aarhus Kommune.

»Man har gennem mange hundrede år ryddet landskabet for buske, træer og sten. Vi har været stolte af vores landbrug, og det har haft stor betydning for Danmark, men samtidig har vi mistet forståelsen for og undervurderet, hvad det har gjort for resten af vores øvrige landskab. Man har fjernet de strukturer, der gør, at de større, overordnede økosystemer fungerer, og det er de strukturer, vi genskaber på de tidligere landbrugsarealer. Man kan komme ud og se, at der sker store forandringer, og det, synes jeg, fortæller historien bedre, end jeg kan,« siger hun.

Altid i udvikling

Det er store samfundsudfordringer, projektet, som Aarhus Kommune har bevilliget omkring seks millioner kroner til, tager livtag med.

»Vi står midt i en naturkrise. Jeg har lige set en nyhed om, at fiskere allerede har set fedtemøg i vandet her i starten af marts. Det er meget tidligt på året. Det understreger behovet for de naturtiltag, vi arbejder med,« siger Pernille Thormann Villesen.

Når man skal skabe ny natur, handler det om at restaurere de økologiske kredsløb, lyder det.

»Man reparerer et naturområde, så økosystemtjenester kan genoprettes. Et økosystem er altid i udvikling og aldrig statisk. Man vil over mange år kunne se en indvandring af arter til området, i takt med at vores indsatser begynder at slå igennem. Den vigtigste indsats er at få vandet tilbage i landskabet. Vand er forudsætningen for mange arter. Slutteligt, og vi er lige ved at være der, så er det fingrene væk fra kagedåsen,« siger Pernille Thormann Villesen og fortsætter:

»Når naturen får ro, kommer dyr og arter, der kan finde sig til rette på de præmisser, og så kan det være, at der om 50 år kommer andre dyr og arter. Nogle områder udvikler sig til at blive våde naturtyper, mens andre bliver tørre. Områderne begynder at vokse ind i deres egen identitet. Det er en udviklingsrejse, de er i gang med, og det er spændende for folk i området at kunne følge med i.«

84 fodboldbaner skov

Naturprojektet syd for Aarhus startede tilbage i 2022, og mens meget er sket siden, venter det største delprojekt fortsat forude.

»I 2026 gennemfører vi på området en kæmpe skovrejsningsindsats. Her planter vi med hjælp fra Klimaskovfonden 60 hektar skov på én sammenhængende matrikel,« siger Pernille Thormann Villesen.

Hvis du kender lidt til fodbold, men knapt så meget til hektar, svarer 60 hektar til omkring 84 fodboldbaner.

Ifølge Pernille Thormann Villesen går ”300 hektar ny natur”, som naturprojektet syd for Aarhus hedder, i store træk, som folkene bag havde håbet og arbejdet for.

»Samtidig har naturen flere gange overrasket os og indfundet sig på måder, vi ikke på forhånd kunne forudsige, og udviklingen har vist os, at naturen ofte bevæger sig mere nuanceret og dynamisk end planlagt. Deri ligger også det magiske ved den vildere natur,« siger hun.

Holdet bag ”300 hektar ny natur” flyver hvert halve år en drone hen over Mårslet, Beder, Skåde og Mariendal for at se makroforandringer i de områder, naturprojektet spænder over.

»For to år siden fløj dronen over en naturmæssig ørken af en pløjemark, og i dag er landskabet allerede forandret, og det gør mig glad at se, at naturen indvandrer så hurtigt, når vi giver den plads. Vores projekt viser, hvad der kan ske, når man arbejder med naturen.«