Jeanette lagde ludobrikker og post-it på bordet – så begyndte de stille unge at tale

Da Jeanette Poulsen for år tilbage var frivillig gruppeleder i Selvhjælp Skanderborg, arbejdede hun med unge i mistrivsel. Her lagde hun hurtigt mærke til et mønster.

Det var altid de samme få unge, der tog ordet, mens andre sad stille. Ikke fordi de ikke havde noget på hjerte – men fordi det kunne være rigtig svært at sige det højt.

Den oplevelse blev startskuddet til samtalespillet TeenTalk.

»Jeg ville gerne give alle de unge en stemme i samtalen,« fortæller Jeanette Poulsen.

En stemme til alle

»Når det altid er de samme, der byder ind, er der jo nogen, der ikke bliver hørt. Jeg følte et behov for at gøre noget ved det, men på en måde, hvor de stille unge ikke blev udstillet eller følte sig presset. Der kan være mange grunde til, at man holder sig tilbage i samtalen. Her er tillid og tryghed altafgørende,« fortæller hun.

Jeanette, der har en kandidat i pædagogisk psykologi, begyndte at lede efter værktøjer eller spil, der kunne hjælpe med at få alle med i samtalen. Til sin overraskelse fandt hun ingenting.

»Så måtte jeg jo lave det selv,« smiler hun.

»Det, jeg gerne ville lave, var et samtalespil, der inkluderer alle deltagere, så alle får en stemme.«

Hun udviklede et enkelt spil bestående af en stak kort med udsagn, brikker og tre svarmuligheder: »ja«, »nej« og »både og«. På skift skal de unge trække et kort med et udsagn og placere deres brik på det svar, der passer bedst til dem.

Udsagnene handler om følelser og oplevelser, som mange unge kan nikke genkendende til. Det kan for eksempel være sætninger som: »Jeg har svært ved at lukke andre mennesker ind i mit liv« , »Jeg har tit mange bekymringstanker« eller »Jeg føler mig ofte uden for fællesskabet«.

Ludobrikker og post-it

Den første version af spillet var meget enkel.

»Jeg lavede det jo helt lavpraktisk med det, jeg lige havde ved hånden – min datters ludobrikker og post-it sedler.«

Men responsen fra de unge overraskede hende.

»De kunne megagodt lide at spille det.«

Spillet gjorde det muligt for de stille deltagere at give deres mening til kende uden nødvendigvis at skulle sige noget højt. Samtidig blev det tydeligt for gruppen, hvor mange der delte de samme følelser.

»De opdagede bare ved at flytte en brik, at de ikke var de eneste, der tumlede med svære tanker eller følelser. Det gav dem mod til at turde sige noget mere,« forklarer Jeanette.

Det blev starten på samtaler, som ellers aldrig var opstået.

»De unge begyndte at tale sammen om ting, de ellers aldrig talte med hinanden om. De begyndte at dele deres følelser og tanker på en helt ny måde.«

Jeanette oplevede, hvordan de unge begyndte at hjælpe og støtte hinanden og tale meget mere sammen. De fik et sprog til at tale om det, der er svært, og opdagede, at det ikke kun var dem selv, der havde det svært.

Et spil hvor alle vinder

Spillet er ikke et traditionelt spil med point og vindere.

»Tværtimod,« understreger Jeanette.

»Det er et spil uden point, hvor alle er vindere.«

Efter nogle år stoppede Jeanette som frivillig, og spillet endte i en skuffe. Først senere, da hun igen arbejdede med unge, fandt hun det frem igen, og viste det til nogle kolleger, som straks kunne se potentialet.

Samtidig fik Jeanette kontakt til Freddy Møller Andersen, der er indehaver af virksomheden Mypictogram, der havde erfaring med at udvikle pædagogiske spil. Sammen videreudviklede de idéen, så spillet kunne bruges bredere.

Resultatet er TeenTalk – et pædagogisk samtaleredskab målrettet professionelle, der arbejder med unge. Spillet skal hjælpe unge med at finde deres stemme, spejle sig i hinanden og skabe et trygt rum for samtaler om svære emner.

»De opdager, at andre har det ligesom dem. At de ikke står alene. Og det betyder utrolig meget,« understreger Jeanette Poulsen.

Nu håber hun, at spillet kan komme ud og gøre gavn mange flere steder.

»Når man ser unge begynde at hjælpe og støtte hinanden og virkelig få øje på hinanden – så bliver man rørt. Det hele opstår bare, fordi jeg har fundet på et spil. Det, synes jeg, er ret fantastisk.«