Fortsæt til indhold

Uanset om du er rød eller blå, så husk at stemme lokalt

Samfund
Lars Møller (S)Gruppeformand for Socialdemokratiet i Norddjurs

På Djursland har vi igennem mange år haft tradition for, at når der er valg, så stemmer vi en lokal rød og blå politiker i Folketinget. Vi ved nemlig, at det er af afgørende betydning for os med en lokal repræsentation på tinge, og at det er en fordel med en i hver lejr.

Vi får intet forærende ”herude” på Djursland.
Det vi lykkedes med lokalt, må vi selv sørge for og kæmpe for. Men altid med god hjælp fra vores to lokale folketingsmedlemmer.

I de sidste mange år har Leif Lahn Jensen( S) været vores røde repræsentant og de sidste 4 år har Jens Meilvang( LA) været vores blå.

Deres samarbejde, for Djursland, har været eksemplarisk og betydningsfuldt for os. Både med resultater, som de hver især og sammen har kunnet “prale” med, men også med sager som de ikke har kunnet skilte med.

Min anbefaling er at stemme klogt eller taktisk om du vil. For at sikre at vi stadig kan have to lokale folketingsmedlemmer, der arbejder for Djursland.

Jeg kender dem begge personligt, men dog særligt fra mit politiske arbejde i kommunalbestyrelsen i Norddjurs og mit bestyrelsesarbejde i Grenaa Havn.

Jeg ved at de reagerer prompte på henvendelser om lokale udfordringer, der kræver national opmærksomhed og handling i Folketinget.
Tak for det.

Så min anbefaling er at stemme klogt eller taktisk om du vil.
For at sikre at vi stadig kan have to lokale folketingsmedlemmer, der arbejder for Djursland, for spreder vi stemmerne, så risikerer vi at ingen lokale kommer ind og dermed kan varetage vores lokale interesser i Folketinget.

Så er du til de blå så stem på Jens Meilvang, og er du til den røde side så stem på Leif Lahn Jensen.