Mette Frederiksen: »Folkeskolen har for meget uro og for mange børn, der ikke trives.«

Statsminister Mette Frederiksen besøgte forleden Praktisk GrundUddannelse Rosenholm (PGU) på Borupvej i Hornslet under sin valgkamp.

PGU Rosenholm er en uddannelsesinstitution, der tilbyder individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb for unge med særlige behov.

PGU Rosenholm blev startet i 1992 og har til formål at afklare de unges arbejdsduelighed og udvikle deres evne til at kunne begå sig i et arbejdsliv og privatliv.

Unge med særlige behov

Under besøget fik statsministeren mulighed for at tale med flere af de unge, bl.a. Mitch, 25, og Mathias, 20, som præsenterede hende for nogle af deres grafiske produkter, som statsministeren tydeligvis var imponeret af.

Din Avis fik under besøget lejlighed til at spørge statsministeren om hendes syn på folkeskolens tilstand lige nu og Socialdemokratiets nye forslag om Lilleskolen.

Folkeskolens udfordringer

Hvad er der galt med den danske folkeskole, Mette Frederiksen?

»Jeg ved ikke, om jeg vil sige, der er noget galt. Men der er selvfølgelig nogle udfordringer i folkeskolen. Der er meget, der lykkes, men udfordringerne er flere - der er for meget uro, og vi kan se, at der er for mange børn og unge, der ikke trives som de skal. Og så er der fortsat for mange, der forlader skolen uden at kunne læse, skrive og regne på det niveau, fremtiden kræver. Alt det mener vi, at Lilleskolen kan bidrage til at løse - vi mener ikke, vi kan løse alt, men Lilleskolen kan være med til at sikre bedre trivsel.«

Lærerens autoritet

Lærerens autoritet - eller mangel på samme - snakker du meget om. Hvad er det, du savner?

»Det er sådan en helt grundlæggende værdi for mig, at det er en voksen, der er nødt til at bestemme i klasseværelset. Vi skal ikke have en skole, hvor vi kan forhandle om alt, og hvor alle holdninger er lige gode. Hvis du skal have et klassefællesskab til at fungere, så skal læreren, som den voksne, ikke modsiges, og der skal ikke diskuteres om alting.«

Det savner du?

»Ja, det gør jeg.«

Hvorfor er læreren som den voksne autoritet gledet væk?

»Pendulet har det jo med at svinge. Engang havde vi den sorte skole, det har vi heldigvis ikke mere, og så har vi derfra nok lavet pendulsvinget for langt. Når man spørger danske skolebørn om, hvad de synes er en af udfordringerne i skolen, så peger de tit på uro og larm. Det synes jeg er et ret godt eksempel på, at vi er gået for langt i den anden grøft.«

Er det projektorienteret undervisning, du skyder på?

»Nej, det er det ikke nødvendigvis. Det er nok mere en tendens i tiden til, at der ikke altid er respekt for, at læreren i den konkrete læringssituation er den, der ved bedst, for det kræver jo opbakning fra både børn og forældre og forældresamarbejdet.«

Hvordan kan genskabelsen af lærerens autoritet hjælpe?

»Jeg tror, en genskabelse af lærerens autoritet kan være medvirkende til, at de nye lærere, der går ud fra seminariet, har lyst til at blive lærer i folkeskolen. Hvis vi lykkes med Lilleskolen og laver den her store milliardinvestering, sender vi også et klart signal til lærerne og børnene om, at vi vil meget mere med folkeskolen.«

Hvor mange lærere har forladt folkeskolen?

»Vi har cirka 40.000 lærere, der ikke arbejder i folkeskolen i dag. Et højt tal, som jeg blev overrasket over. Jeg tror, at mange af de lærere har forladt folkeskolen, fordi de ikke har de rigtige rammer at være lærer i. Jeg tror på, vi kan trække nogle lærere tilbage.«

Hvordan skal læreruddannelsen hjælpe?

»Vi har lige lavet læreruddannelsen, så den er mere praksisorienteret og praktikorienteret, så nu skal det have lov til at virke.«

Principperne bag Lilleskolen

Hvad er principperne bag Lilleskolen?

»Vi laver Lilleskolen i folkeskolen for at skabe mere trivsel. Vi har store trivselsproblemer i dag, skolevægring er jo nærmest eksploderet mellem hænderne på os. Så tanken er, at i børnehaveklassen, 1., 2. og 3. klasse går der kun 14 børn i klassen. Det vil give mere ro i klassen, og det vil give bedre forudsætninger for et bedre samarbejde med forældrene, og jeg tror, det vil gøre det nemmere for læreren at fortælle alle børn, hvad det vil sige at være en del af et godt klassefællesskab.«

Hvorfor skal det komme fra centralt hold?

»Der er allerede et klasseloft i dag fra centralt hold. Det står direkte i lovgivningen. Det hedder maks. 26, så denne måde at arbejde på findes jo allerede. Det har alle accepteret. Og jeg synes jo så, at det er en kæmpe forbedring, hvis det kommer ned på 14 i indskolingen.«

Hvad med de praktiske konsekvenser?

»Du har ret, nogle steder skal der bygges nye skoleklasser, andre steder - måske faktisk i det område, vi er i her - er der skoler, der har tomme lokaler, fordi der er færre børn. En væsentlig del af vores udspil, og der er selvfølgelig tale om et forhandlingsudspil, for vi får næppe 90 mandater, er også, at vi vil afsætte penge til at bevare de små folkeskoler, som vi desværre har set lidt for mange lukninger af.«

Kan en folkeskole ikke blive for lille?

»Jo, ligesom den kan blive for stor - det er ikke mig, der skal stå og fortælle, hvornår en skole er for lille, og hvornår den er for stor. Vi kan bare se, at flere steder, hvor der er lukket en folkeskole, er der forældre, der har taget initiativ til at oprette en friskole, fordi de gerne vil bevare deres skoler.«