Fejl ved cykeltunnel har kostet mere end en halv million – og i dag må kommunen stadig lave lappe-løsninger

De seneste mange uger har cyklister, der kører under det trafikerede Nørreport-kryds i det centrale Aarhus, måttet sætte farten ned, når de er kørt ned i den flittigt benyttede cykeltunnel.

»Bump på kørebanen« og »sænk hastigheden«, står der på advarselsskiltene i hver sin ende af tunnelen, og det har der gjort i et stykke tid.

For inde i tunnelen er asfalten i løbet af vinteren pludselig begyndt at bule op i den ene ende.

Asfalt-højen, som man nok også kan kalde bulen på kørebanen, har dog længe været pakket ind bag rød-hvide plastichegn for at undgå, at trafikanter på jernhest kører hen over det midlertidige flyvehop, som altså er vokset frem i bunden af den ene rampe ned til tunnelen.

Men snart skulle den delvise vejspærring, der lige nu er i tunnelen, være væk – og det samme gælder den asfalt-høj, der er dukket op i løbet af vinteren.

Det fortæller Tom Nissen, driftsingeniør ved Trafik og Vejdrift i Aarhus Kommune.

For tirsdag i denne uge er arbejdet med at fjerne asfalt-højen gået i gang, og således er tunnelen også blevet spærret af. Her har man fra kommunens side været afhængig af, at temperaturerne er kommet en del op, for at man har kunnet påbegynde arbejdet – og nu er vejret altså til, at man kan komme i gang.

Det er ellers ikke mere end et lille års tid siden – tilbage i maj sidste år – at man måtte lave en lignende operation med at fjerne asfalt, der buler op nøjagtigt samme sted i tunnelen.

»Det, vi fik lavet for et lille års tid siden, var åbenbart ikke lavet helt så hensigtsmæssigt, så nu laver vi det på en måde, hvor vi går dybere ned i asfalten og også kommer ned og reparerer drænlaget under asfalten, og det skulle gerne være en noget mere langtidssikret løsning,« siger Tom Nissen.

»Jeg håber, det er noget, der gør, at asfalten ikke buler op de næste 3-5 år – og måske endda længere. Men sådan noget kan også være svært at spå om,« siger han.

Et tilbagevendende problem

Men ifølge kommunens driftsingeniør skal man dog nok ikke regne med, at det er allersidste gang, at kommunen kommer til at skulle lappe lignende asfaltproblemer i tunnelen.

»Jeg håber ikke, vi kommer til at skulle lave mere af den slags arbejde. Men realistisk set, og sådan som historikken har været, så tror jeg, problemet (asfalt der buler op, red.) vender tilbage. Men jeg håber, den reparation, som vi laver nu, kan sikre os i længere tid, end at vi skal ud igen hvert halve og hele år, som har været den frekvens, reparationerne har kørt med de sidste par sæsoner,« siger Tom Nissen.

Årsagen til det tilbagevendende vedligeholdelsesarbejde skyldes, at tunnelen, som åbnede for cykeltrafik tilbage i 2016, er født med en konstruktionsfejl.

Tunnelen er nemlig utæt.

»Tunnelen er utæt, og der er et dræn i overgangen mellem rampen og tunnelen, som er ødelagt. Det er på grund af det vandtryk, der er fra kanalen, som får vandet til at presse sig op nedefra og får asfalten til at bule op,« har Tom Nissen tidligere fortalt her til avisen.

Sidste vinter oplevede man også, at asfalten bulede op helt samme sted, hvilket man forsøgte at lappe på. Men det indgreb afværgede som nævnt ikke vandet fra at trænge ind i tunnelens elementer en gang til.

»Der kommer vand ind dernede, og det har det gjort i hele broens levetid, fordi den er projekteret med en fejl,« fortalte Tom Nissen tilbage i februar.

For når det er varmt, så udvider betonelementerne nede i tunnelen sig i længderetningen. Men modsat trækker de sig også sammen, når det er koldt. Og det er de temperaturbevægelser, som man fik beregnet og projekteret forkert, da tunnelen blev lavet, lyder den lettere tekniske forklaring.

Og det giver altså nogle revner, når det er koldt, som vand kan trænge ind igennem.

Fejl til 610.416 kroner

Allerede i tunnelens første leveår blev det problem registreret, hvor tunnelen på et tidspunkt endda også var oversvømmet og helt afspærret for cykeltrafik.

Ifølge tal fra Teknik og Miljø, som avisen har fået aktindsigt i, har kommunen i de første år efter åbningen i perioden 2017-2019 brugt 610.416 kroner og 66 øre på at rette op på den konstruktionsfejl.

Pengene er brugt til fugtisolering og vandtætning af cykeltunnelen samt en såkaldt injiceringsoperatør, som er en håndværker, der er specialiseret i at tætne revner og hulrum i eksempelvis beton.

Efter det relativt omfattende arbejde fandt sted af forskellige omgange mellem 2017 og 2019, så er ekstraudgifterne til den utætte tunnel dog også faldet drastisk.

Ifølge kommunen har man efterfølgende sammenlagt brugt 39.932 kroner på udbedring af skader, der relaterer sig til, at cykeltunnelen er utæt.

Og cirka halvdelen af de penge blev brugt i november 2025 i honorar til rådgiveren COWI.

Det er i øvrigt også på baggrund af den rådgivning, man fik der, at man nu i denne uge altså går lidt »dybere« til værks, end man plejer – og man derved forhåbentlig kan undgå at skulle reparere mere opbulet asfalt de kommende år.

Men hvis man kommer til at lave den slags gentagne asfalt-operationer i tunnelen i fremtiden, burde man så ikke bare bygge tunnelen op fra bunden igen og så få rettet og fjernet den her grundlæggende konstruktionsfejl?

Nej, lyder svaret fra kommunen.

»For hvis man skulle fikse fejlen, så skulle man tætne tunnelen fra ydersiden. Og så skulle man grave ned og rundt om tunnelen i begge ender og sætte en vandtæt gummimembran på, som kan holde tunnelen tæt, og som stadig kan følge de der længdeudvidelser, der kommer, alt efter om det er koldt eller varmt,« siger Tom Nissen.

»Men sådan et stort gravearbejde vil jo betyde, at man skulle grave letbanens kryds og kanalen op – altså det er jo et kæmpe entreprenørarbejde, og det vil koste mange mange penge,« siger han.

Og der snakker vi om millioner?

»Ja, der snakker vi om millioner,« siger Tom Nissen.

Hvor mange penge de kommende dages arbejde i tunnelen beløber sig til, ved man endnu ikke. Men det bliver i hvert fald ikke millioner – men nok nærmere nogle tusinde kroner.

Arbejdet håber kommunen er færdigt i denne uge.