Fra Aarhus til Christiansborg: Her er ønskerne til den næste regering

Vi skal vifte kraftigt med armene

Brian Bech, rektor, Aarhus Universitet

Hvis den næste regering kun måtte gennemføre én politisk beslutning, der virkelig ville styrke dansk forskning og universiteterne – hvad skulle det så være?

»Man skal fortsætte investeringen i fri forskning - herunder styrke opprioriteringen af universiteternes basismidler samt midler til Danmarks Grundforskningsfond, som står til at udløbe her ved udgangen af 2026. Grundforskning er den muld, som missionsdrevet forskning og det danske vidensamfund gror i. Vi har heldigvis mange politikere som forstår dette – også selvom grundforskning ikke er en oplagt folkesag.«

Hvad mangler staten at gøre, for at universiteter som Aarhus Universitet kan tiltrække og fastholde de dygtigste internationale forskere og studerende?

»Hvis jeg skulle pege på én ting, ville det være, at dansk politik har en slagside, hvor man fokuserer for meget på udgiften forbundet med, at studerende fra andre EU-lande ofte kan få SU, når de kommer hertil. Man glemmer, at mange af dem efterfølgende bliver boende i Danmark og betaler skat i en grad, så det i sidste ende giver et flot økonomisk overskud. For slet ikke at tale om den viden og det perspektiv, de bringer hertil. Den vinkel ville jeg ønske vejede tungere på Christiansborg.«

Universiteterne taler ofte om behovet for stærkere samarbejde med erhvervslivet. Hvor halter det i dag – og hvad bør en ny regering konkret ændre?

»Den innovationsaftale, som blev indgået tidligere i år, vil gøre det lettere for os både at støtte samarbejdet med det etablerede erhvervsliv og vores egne iværksættere. Så den håber jeg, at man vil følge op på og gøre til lov efter et valg.«

Hvis du ser på Aarhus og Østjylland: Hvilke investeringer eller reformer fra Christiansborg vil gøre størst forskel for regionens udvikling de næste 10 år?

»Vi har et fantastisk samarbejde i vores del af landet. Vi har sammen selv skabt flot fremdrift som videnregion det seneste årti, og det bør man i langt højere grad understøtte nationalt med investeringer i innovationssamarbejde og erhvervsudvikling. I Østjylland oplever vi tydeligt, at vi hverken er hovedstad eller udkant. Så vi er ikke rigtig en mærkesag for nogen, og det er i stigende grad en udfordring. Men når man så at sige falder ned mellem to stole, så skal man også selv rejse sig op og vifte kraftigt med armene. Vi har behov for større politisk bevågenhed, hvad angår det meget betydelige potentiale for udvikling i vores del af landet.«

Hvad er den største politiske misforståelse om universiteterne i dag – noget du ville ønske, at den næste regering forstod bedre?

»Det bliver måske lidt kedeligt, men de danske politikere er generelt både nysgerrige og indsigtsfulde. Også i betydeligt højere grad, end de får kredit for. Af og til er der dog en tilbøjelighed til, at enkelte politikere finder det opportunt at fremstille universiteternes ansatte og studerende som en slags forkælet elite, der kører på frihjul og ikke bidrager reelt til samfundet. Intet kunne være mere forkert. Vi bidrager sammen med alle de andre uddannelsesinstitutioner særdeles substantielt til det danske samfund, og vi forventer derfor på at blive omtalt med respekt.«

Små skridt er også skridt

Rikke Sejthen, ildsjæl, Hjemløs i Aarhus

Du møder mennesker, som mange andre aldrig ser. Hvad ville du ønske, at den næste regering forstod bedre om livet som hjemløs eller socialt udsat?

»Jeg ville ønske, at man forstod, at mennesker er forskellige og har forskellige behov. Alt for ofte bliver folk behandlet ens, selvom deres livssituationer er vidt forskellige. Der skal tages langt mere hensyn til det enkelte menneske – ikke kun til systemet.«

Hvis Christiansborg skulle ændre én ting i socialpolitikken, der ville gøre en reel forskel for de mennesker, du møder i Aarhus – hvad skulle det være?

»Man burde vende tingene på hovedet. En klog mentor sagde for nylig til mig: »Man skal nyde, før man kan yde.«

Ment sådan, at man skal give folk ro først. Lad dem komme i bolig uden pres og krav fra dag ét. Mange har levet på gaden i årevis, og det tager tid at vænne sig til et liv i en bolig. Først derefter giver det mening at stille krav. Ting tager tid – og det skal systemet have respekt for. Og så burde man at se på de begrænsninger som er for dem der arbejder som mestringsvejledere. Der er alt for meget de ikke må. Vi har en fyr, som er så skadet i ryggen, og derfor kan han ikke bære sig eget vasketøj over i vaskehuset. Men desværre må hans mestringsvejleder ikke løfte det for ham. De må kun opfordre ham til at få vasket tøj. Det giver jo ikke meget mening. Så nu har vi givet ham en vaskemaskine i hans eget hjem, så han kan få vasket sit tøj. En mestringsvejleder burde være som en bror/søster for dem de skal hjælpe med at mestre livet. Det er en meget vigtig opgave, at hjælpe andre, som ofte ikke har andre.«

Kommuner, frivillige og staten arbejder alle med socialt udsatte. Hvor oplever du, at systemet svigter mest i dag?

»Systemet svigter, når alle bliver puttet i den samme kasse med de samme regler og paragraffer. Der bliver lyttet for lidt til den enkeltes livshistorie. Man glemmer mennesket bag sagen.«

Hvad er den største misforståelse, almindelige danskere har om hjemløse og mennesker på kanten af samfundet?

»Den største misforståelse er, at folk selv er ude om det. At de har valgt at være hjemløse eller misbrugere. Det er der ingen, der gør frivilligt. Der ligger altid en historie bag. Og desværre nogle meget tragiske historier, som har gjort at mange ender i hjemløshed eller misbrug. Men ingen vågner en morgen, og ønsker et liv på gaden.«

Hvis du kunne give den næste regering ét ønske på vegne af de hjemløse og socialt udsatte i Aarhus – hvad skulle den så gøre?

»Der skal laves flere skæve boliger, hvor folk må være, som de er. Man skal ikke presse mennesker direkte fra gaden ind i en almindelig boligforening og forvente, at det fungerer fra dag ét. En bolig er ikke det samme som et hjem. Et hjem er en følelse – et sted, hvor man føler sig tryg og hvor man føler man hører til.

Vi hjælper mange med at gøre deres bolig hyggelig, med gardiner, lamper og små ting, der gør, at man har lyst til at være der. Alt for ofte ser jeg mennesker blive placeret i en tom bolig uden møbler eller basale ting. Det er ikke en god start. Ikke engang et køleskab er der i de fleste boliger. Jeg kender mange som har haft Nettoposer hængende ud af vinduet, for at holde maden nogenlunde kold. Hvem skal hjælpe en hjemløs med at købe og hente et køleskab når man kommer direkte fra gaden?

Små skridt er også skridt. Det tager tid at gå fra gaden til et stabilt liv, og det skal der være plads til.

Samtidig ser jeg store problemer i overgangen efter afvænning. Mange falder hurtigt tilbage, fordi de vender hjem til de samme omgivelser – ofte med rester af deres misbrug liggende. Vi har lavet flere lejligheder klar, fjernet kanyler m.m. Men kun fordi borgerne selv spørger om vores hjælp. Det kan ødelægge alt, at træde direkte tilbage til det man 3 måneder forinden har forladt. Der bør være bedre støtte både før og efter, og en plan for livet ude af misbrug. Og så drømmer jeg om hurtigere adgang til behandling. Når motivationen er der, skal hjælpen være der – ikke et halvt år senere. Ventetid kan koste liv.

Det samme gælder løsladelse fra fængsel. Man kalder det for ”den gode løsladelse”. Den har jeg i mine snart 14 år som frivillig i det her miljø ikke mødt endnu. Alt for mange bliver løsladt direkte til gaden, selvom de faktisk er clean på det tidspunkt. Her har vi en oplagt mulighed for at gribe dem – men den bliver ofte spildt, og på kort tid er de fleste tilbage i misbrug igen, og i sidste ende tilbage i fængslet.«

Østjylland risikerer at blive hægtet af

Poul Dalsgaard, direktør, Erhverv Aarhus

Hvis den næste regering kun skulle løse én udfordring for erhvervslivet i Aarhus, hvad burde så stå øverst på dagsordenen?

»Hvis vi kun må vælge én ting, så er det arbejdskraft. Virksomheder i Aarhus og resten af Østjylland mangler allerede i dag både højtuddannede og faglærte medarbejdere, og udfordringen bliver kun større i de kommende år. Flere analyser peger på, at Danmark kan komme til at mangle op mod 100.000 medarbejdere frem mod 2030 – ikke mindst faglærte. Derfor skal vi både uddanne flere, styrke efteruddannelsen og gøre det lettere at tiltrække international arbejdskraft. Samtidig er det vigtigt, at regeringen prioriterer at give erhvervslivet gode rammevilkår. Når virksomhederne kan udvikle sig og investere, skaber de arbejdspladser og velstand – og det er sådan, vi gør kagen større til gavn for hele samfundet.«

Aarhus er i dag en af Danmarks stærkeste vækstbyer. Hvad mangler staten at gøre for at understøtte byens fortsatte udvikling?

»Vi mangler først og fremmest investeringer i infrastrukturen. Business Region Aarhus er netop Danmarks anden vækstmotor, men infrastrukturen har ikke fulgt med udviklingen. Vi har brug for bedre forbindelser både internt i Østjylland og til resten af landet – ikke mindst til hovedstaden og til udlandet. Hvis mennesker, varer og idéer ikke kan bevæge sig effektivt, så går udviklingen i stå. Derfor er investeringer i mobilitet helt afgørende for fortsat vækst.«

Virksomheder i Østjylland peger ofte på mangel på arbejdskraft. Hvilke politiske beslutninger kan realistisk afhjælpe problemet?

»Der findes ikke én enkelt løsning, men der er flere ting, der kan gøre en reel forskel. Vi skal uddanne flere faglærte, investere i opkvalificering og gøre det lettere at tiltrække international arbejdskraft og udlandsdanskere. Samtidig skal vi sikre, at internationale medarbejdere og deres familier hurtigt kan falde til i Danmark. Hvis virksomhederne ikke kan finde medarbejdere, risikerer vi, at investeringer og arbejdspladser flytter til andre lande.«

Hvor ser du det største uforløste potentiale i samarbejdet mellem erhvervsliv, kommune og vidensinstitutioner som Aarhus Universitet?

»Aarhus har et stærkt økosystem med virksomheder, en ambitiøs kommune og en række dygtige uddannelsesinstitutioner. Aarhus Universitet spiller naturligvis en vigtig rolle, men vi har også stærke miljøer på blandt andet VIA University College, Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Business College. Samarbejder som eksempelvis The Kitchen på Aarhus Universitet viser, hvad der kan ske, når studerende, forskere og virksomheder arbejder tæt sammen om at udvikle nye idéer og virksomheder. Det største potentiale ligger i at styrke den type samarbejde endnu mere – så forskning, uddannelse og erhvervsliv i endnu højere grad omsætter viden til innovation, iværksætteri og nye arbejdspladser.«

Hvis du kunne give den næste regering ét ønske på vegne af erhvervslivet i Aarhus, hvad skulle den så gøre?

»Mit ønske er, at regeringen reelt betragter Østjylland som en national vækstmotor. I mange år har hovedstadsområdet fået store infrastrukturelle investeringer, og med Femern-forbindelsen bliver den udvikling kun endnu tydeligere. Derfor er det afgørende, at staten også investerer i forbindelserne i og omkring Business Region Aarhus og i bedre kobling til både hovedstaden og internationale transportkorridorer. Ellers risikerer vi, at nogle af landets mest dynamiske erhvervsområder langsomt bliver koblet af udviklingen.«

Det skal kunne mærkes i hverdagen

Anders Winnerskjold, borgmester, Aarhus (S)

Hvis den næste regering kun skulle løse én udfordring for Aarhus, hvad burde så stå øverst på dagsordenen?

»Et grundlæggende løft af vores velfærd, så det kan mærkes i hverdagen af den enkelte.«

Aarhus vokser hurtigt i både indbyggertal og erhverv. Hvor oplever du, at statens rammer i dag bremser byens udvikling?

»Folk elsker at bo, arbejde i og besøge Aarhus, men det kan vi kun fastholde, hvis byen hænger godt sammen. Det gælder nu - men i høj grad også i fremtiden, hvor vi bliver endnu flere på vejene og i den kollektive trafik. Vi har brug for staten til at hjælpe den østjyske infrastruktur, ligesom man har gjort det for hovedstadsområdet igennem mange år. Det vil kun gavne erhvervslivet, boligmarkedet, og den enkeltes hverdag, at det bliver nemmere at pendle til og fra Aarhus. Østjylland og udviklingen i Aarhus er simpelthen blevet for stor til, at vi kun skal tænke infrastruktur i kommunegrænser. Jeg håber, at en kommende regering vil se på den positive udvikling, der er i gang i Østjylland og sige: Dét der, det vil vi gerne være med til at understøtte, så vi sikrer et Østjylland, der hænger bedre sammen.«

Kommunerne taler ofte om stramme økonomiaftaler med staten. Hvad betyder de i praksis for borgerne i Aarhus?

»De sidste par års økonomiaftaler har været gode for danske kommuner. Det håber jeg selvfølgelig fortsætter - for det har vi brug for.«

Hvilke statslige investeringer vil gøre den største forskel for Aarhus de næste 10–15 år – hvis du selv kunne prioritere?

»Også hér vil jeg fremhæve investeringer i velfærdsområdet og fremkommelighed. Et sprøjteforbud på sårbare grundvandsområder vil også være kærkomment, så fremtidens aarhusianere kan få rent drikkevand.«

Hvis du kunne give den næste regering ét ønske på vegne af Aarhus, hvad skulle den så gøre?

»At folkeskolen ikke kun er et valgkampstema, men at skolen får et virkeligt og reelt løft efter valget - og at der ikke mindst bliver leveret på de gode ambitioner, vi ser lige nu.«

Uden reform risikerer scenekunsten et tilbageslag

Claus Pettersson, direktør, Den Jyske Opera

Hvis den næste regering kun skulle gøre én ting, der virkelig ville styrke scenekunsten i Danmark, hvad burde det så være?

»Det ville uden tvivl være at få underskrevet den på-nippet-til-at-være-færdige scenekunstreform. Reformen bygger på et utal af møder, indspark og dialoger bl.a. mellem scenekunstinstitutioner og brancheforeninger. Falder scenekunstreformen til jorden, vil det være enormt desillusionerende for en branche, der har lagt et enormt arbejde i at bidrage og kvalificere forholdene for kulturaktører i Danmark.«

Hvad bør politikerne forstå bedre om betydningen af institutioner som Den Jyske Opera for kulturlivet i hele landet?

»Trods fortællingen om at være en smal kunstform så har den klassiske musikdramatik levet i århundreder og viser, hvordan musikalsk og sangteknisk excellence tilsat de store følelsesmæssige kernefortællinger stadig klarer ”the test of time”. Den Jyske Opera er Danmarks største turnerende operakompagni, og vi er stolte over at være blevet givet den opgave fra staten, at vores operaopsætninger i samarbejde med landsdelsorkestrene skal være lokalt tilgængeligt og relevant for publikum over hele landet.«

Den Jyske Opera arbejder i hele Danmark, men har rødder i Aarhus. Hvad kan staten gøre for at sikre, at stærke kulturinstitutioner også findes uden for hovedstaden?

»At sikre stærke kulturinstitutioner uden for København handler her om at sikre turnéforpligtelsen og derved et kvalitetsbåret kulturtilbud, der kan tilgås lokalt – at man sikrer, at publikum i f.eks. Aarhus, Viborg og Vordingborg kan få samme operaoplevelser og kvalitet som i København. Vi har desuden eksisteret i Aarhus i snart 80 år, og vores aarhusianske tilstedeværelse beror på et stærkt samarbejde med Aarhus Kommune og andre kulturinstitutioner i regionen.«

Hvordan kan kulturpolitikken være med til at sikre, at nye generationer får lyst til at møde opera og scenekunst?

»En kulturpolitik bør aldrig stå alene, men skal tænkes bredt ind i f.eks. uddannelsespolitik og socialpolitikker for at sikre, at unge møder scenekunsten på et tidligt tidspunkt og uden at være socialt skævvredet. Kulturpolitikken kan derudover understøtte den opsøgende og turnerende scenekunst for derved at sikre, at alle aldersgrupper kan møde kultur og opera i deres nærområde.«

Hvis du kunne give den næste regering ét ønske på vegne af scenekunsten, hvad skulle den så gøre?

»Vi skal være bevidst om, at vi herhjemme endnu opererer i et relativt sikkert ytrings- og tillidsklima, og at scenekunsten langt hen ad vejen kan udspille og ytre sig frit. Vi ser desværre flere steder rundt omkring os, hvordan politiske og økonomiske magthavere er med til at knægte den kunstneriske ytringsfrihed. Vi ser hvor skrøbeligt denne frihed er, og vi må som samfund aldrig tage den for givet.«

Uden bedre psykiatri og fair fordeling halter sundhedsvæsenet

Anders G. Christensen, formand, Region Midtjylland (V)

Hvis den næste regering kun skulle løse én udfordring for sundhedsvæsenet i Midtjylland, hvad burde så stå øverst på listen?

»At sikre de bedst mulige nationale rammer for en markant styrkelse af psykiatrien gennem en konsekvent realisering af ambitionerne i den nationale 10-årsplan. Psykiatrien har været underprioriteret i alt for mange år, og nu skal der leveres langsigtede løsninger, der sikrer både kapacitet, kvalitet og sammenhæng i behandlingen – understøttet af den nødvendige finansiering.«

Hospitalerne oplever pres på både personale og økonomi. Hvad bør den næste regering gøre anderledes for at sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen?

»Den skal vedtage en ny udligningen mellem regionerne så der bliver en mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Vi har i Region Midtjylland peget på, at bloktilskuddet i højere grad bør afspejle de reelle udgiftsbehov, så alle regioner har samme muligheder for at levere sundhed til borgerne. Samtidig skal der sikres stabile, flerårige økonomiske rammer, så hospitalerne kan planlægge langsigtet og skabe bedre arbejdsvilkår for medarbejderne.«

Hvordan sikrer man, at borgere uden for de største byer stadig har rimelig adgang til behandling, når sundhedsvæsenet i stigende grad samles på færre hospitaler?

»Vi har i Region Midtjylland et stærkt udgangspunkt med fem akuthospitaler fordelt i geografien. Med sundhedsreformen og de nye sundhedsråd får vi mulighed for i højere grad at flytte behandling tættere på borgerne – både gennem lokale tilbud og nye samarbejder mellem regioner og kommuner. Det er afgørende for at sikre nærhed og lighed i sundhed på tværs af landet.

Hvilke beslutninger fra Christiansborg vil gøre den største forskel for patienterne i Midtjylland de næste 10 år?

»En konsekvent gennemførelse af 10-årsplanen for psykiatrien vil gøre den største forskel. Det gælder både investeringer i flere tilbud, bedre forebyggelse og stærkere sammenhæng mellem sektorerne. Psykiatrien er helt central – både for den enkelte og for sundhedsvæsenet som helhed.«

Hvis du kunne give den næste regering ét ønske på vegne af patienterne i Midtjylland, hvad skulle den så gøre?

»Mit klare ønske er: prioritér psykiatrien – og sørg samtidig for en fair økonomisk udligning, så vi kan levere høj kvalitet i sundhedsvæsenet til alle borgere uanset hvor i landet de bor. Og en lille slut bemærkning: Når vi med Sundhedsreformen er ved at former fremtidens sundhedsvæsen, er det værd at huske, at et af Nordeuropas største og mest specialiserede hospitaler ligger i Aarhus – og er blandt de bedst vurderede i Danmark.«

Overset og underforbundet: Det bremser Østjylland

Marc Perera Christensen, underdirektør, Dansk Erhverv

Hvis den kommende regering kun skulle løse ét problem for virksomhederne i Østjylland, hvad burde stå øverst på listen?

»Hvis én udfordring skal stå øverst på listen, er det mobilitet og sammenhængskraft i Østjylland. Mobilitet og vækst hænger tæt sammen og der er behov for en helhedsplanlægning af det emne. På tværs af kommuner. F.eks. med en slags fingerplan-model, men hvor også erhvervspolitikken er tænkt ind. Det handler om en markant styrkelse af den kollektive trafik med bedre muligheder for pendling på tværs af byer. Det vil betyde en samlet plan for infrastrukturen i Østjylland, så også bilismen har let og uhindret adgang. Uden effektiv mobilitet mister virksomheder adgang til arbejdskraft, og væksten bremses.«

Mange virksomheder i og omkring Aarhus mangler arbejdskraft. Hvilke politiske beslutninger kan realistisk afhjælpe manglen – uden at det bare bliver endnu en hensigtserklæring?

»Arbejdskraftmanglen kræver konkrete handlinger. Vi skal fastholde indsatserne for at få flest mulige ud på arbejdsmarkedet. Det gælder naturligvis danskere der i dag ikke er på arbejdsmarkedet. Men der bør også være et fokus på internationale medarbejdere. Det gælder både specialister men også faglærte, såvel som ufaglærte. På danske vilkår naturligvis. Det kræver gode modtageforhold som bolig, integration og netværk samt hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i det offentlige. Det skal være let – og hurtigt – at vælge Østjylland til.«

Hvilke statslige investeringer er vigtigst for erhvervslivet i regionen de næste 10–15 år?

»Tre investeringer og beslutninger er afgørende: Hvis ambitionen fortsat er en østjysk millionby fra Randers til Vejle, skal infrastrukturen følge med. Det fordrer at udvidelse af E45 forlænges mod Randers. Men også at den kollektive trafik tænkes på tværs, som tidligere nævnt. Men den afgørende beslutning der bør tages inden for de kommende år er en beslutning om at etablere en fast Kattegatforbindelse. Især sidstnævnte vil være et strukturelt løft for hele regionens erhvervsliv men også for hele landet. Med etableringen af Femern Bælt er der en reel risiko for at vækst for alvor trækker mod Østdanmark. Det kræver bedre forbindelse mellem landets nuværende to store vækstcentre. Det vil en Kattegatforbindelse understøtte.«

Hvis du ser på samarbejdet mellem virksomheder og vidensinstitutioner som Aarhus Universitet – hvad bør den næste regering gøre for at få innovationen til at flyde hurtigere fra forskning til virksomheder?

»Aarhus Universitet er et af regionens største aktiver, på linje med VIA – men potentialet udnyttes ikke fuldt ud. Det bør være økonomisk attraktivt for forskere at samarbejde med virksomheder. Således at samarbejde belønnes. I det hele taget vil det være skønt hvis der kunne skabes stærke incitamentsstrukturer til at tænke erhvervslivet helt ind i hjertet af forskningen. Men vi skal også blive bedre til at få de studerende ud i virksomhederne. Der bør være mere ensartede rammer for f.eks. praktik, så det er lettere for virksomheder at manøvrere i. Den kommende universitetsreform og de kommende erhvervskandidater bliver en stor test af om det er muligt at have det stærke erhvervsperspektiv i forbindelse med en universitetsuddannelse. Det håber jeg meget på.«

Hvad er den største politiske blind vinkel i København, når det gælder erhvervslivet i Østjylland?

»Den største blinde vinkel er at det politiske fokus enten er på hovedstaden eller udkantsområderne i landet. I det politiske landskab bliver de store universitetsbyer klemt og det det efterlader Østjylland – og særligt Aarhus – i en uhensigtsmæssig position. Når talen falder på f.eks. udflytning af studiepladser og statslige arbejdspladser så rammer det ofte Aarhus på en skidt måde. Der er brug for at byens lokale politikere tør sætte sig op mod deres partifæller på Christiansborg, og nok også at vi har flere dobbeltmandater, så vi har oversættere mellem Christiansborg og Aarhus Rådhus. Aarhus har brug for et tydeligere nationalt fokus på Østjylland som vækstmotor med tilsvarende investeringer i forskning, turisme og erhvervsudvikling. Østjylland er ikke “hverken-eller” – det er en central drivkraft for Danmarks vækst.«