Frustreret far takkede nej til pasning langt væk og fik karantæne – nu er han forhindret i at starte på arbejde

Hen ad stien i Rådhusparken i Aarhus kommer Mark Nykjær-Fischer gående med hænderne fast om barnevognens styr. Hjulene triller over fliserne, mens sønnen sover lur i barnevognen. Faren går endnu en daglig tur, inden barslen snart nærmer sig sin ende 1. april.

Hans tanker kredser ikke kun om bleer og lure - de kredser også om en kommende vuggestueplads, arbejde og en måned, der ikke kommer til at hænge sammen.

»Vi fik tilbudt en vuggestueplads ved Søndervangen i Viby, som er meget langt væk fra vores bopæl. Det vil slet ikke kunne hænge sammen hverken i forhold til vores dagligdag, tid eller økonomi,« siger Mark Nykjær-Fischer.

Han bor med sin kæreste i midtbyen. De har begge et 8-16-job, der skal passes, og de har ingen bil.

»Jeg blev frustreret, da vi fik tilbudt vuggestuepladsen i Viby. Hvis vores søn begyndte derude, ville vi være nødt til at afsætte flere timer hver dag for at bringe og hente ham,« siger han og fortsætter:

»Det er i den stik modsatte retning af vores arbejdspladser. Hvis vi havde valgt at takke ja til den plads, ville det betyde, at en af os måtte gå på deltid eller i værste tilfælde sige jobbet op for, at det hele vil kunne hænge sammen.«

Derfor afviste de tilbuddet. Det kostede dem en karantæne for optagelse i resten af februar plus to måneder. Og systemet betyder, at de først kan få en plads til sønnen tidligst fra 1. maj. Men der er fortsat ingen garanti for, at det bliver i nærområdet.

For tre år siden besluttede byrådet i Aarhus at ændre pasningsgarantien midlertidigt fra garantidistriktsniveau til kommuneniveau. Dengang havde man problemer med at opfylde pasningsgarantien. Det skyldtes blandt andet personalemangel og rekrutteringsudfordringer.

Efter en høringsperiode blev det besluttet, at der blev oprettet tre garantidistrikter.

»Hvis en kommune ikke kan opfylde pasningsgarantien, betyder det, at der skal betales til alle børn i pasning. Det kan komme til at koste mange penge,« siger Mia Lund Kristensen, der er chefkonsulent ved Børn og Unge.

»Vi lavede de tre garantidistrikter, fordi vi gerne ville gøre loven bedre. Så kan forældre trods alt få en plads indenfor en mindre radius end, hvis der kun var et garantidistrikt, som var hele Aarhus Kommune,« fortsætter hun.

Hvem skal passe hans søn?

Forældreparrets udfordring er, at beskeden om vuggestuepladsen kom sent. De fik først tilbudt pladsen i Viby den 20. februar. Halvanden måned før, at Mark Nykjær-Fischers barsel slutter.

»Principielt vil vi ikke engang kunne nå at opsige en stilling eller informere vores arbejdsgivere rettidigt. Det er en svær situation at stå i som nye forældre,« siger han og sukker.

Mia Lund Kristensen oplyser, at Aarhus Kommune først må gå i gang med anvisningen af plads to måneder før.

»Der er ansat ni til at fordele pladserne for daginstitutioner i Aarhus Kommune. Der er rigtig mange børn, som skal anvises hver måned. Selvom vores medarbejdere gerne vil tilbyde en plads til alle hurtigst muligt, kan det tage tid. De er nødt til at lægge puslespillet og se, hvor der er ledige pladser, og hvor der ikke er,« siger hun.

Trods manglende garantier, er sønnen nu blevet tilbudt en plads i midtbyen, men på grund af karantænen er startdatoen 1. maj. Nu ved Mark Nykjær-Fischer ikke, hvem der skal passe hans søn i april, når han selv skal starte på arbejde igen.

»Jeg har talt med mange familier i Aarhus under min barsel. Der er en klar opfattelse af, at det kan betale sig at ringe ind og presse på for at få den plads, man gerne vil have.«

Stilheden i Rådhusparken bliver afbrudt af gråd fra barnevognen. Sønnen er blevet sulten. Op af tasken hiver Mark Nykjær-Fischer en sutteflaske mælk, så hans søn kan få stillet sulten.

»Jeg har brug for at få styr på den kommende vuggestueplads, før jeg kan få ro til at starte på arbejde. Jeg føler stadig ikke, at der er styr på det, fordi der er en hel måned, hvor vi mangler pasning til vores søn,« siger han.

Flere med samme problem

Roen er faldet over barnevognen igen. Sønnen er i gang med at drikke sin mælk. Mark Nykjær-Fischer stryger ham blidt på kinden, men da flasken er tom, bliver stilheden afbrudt igen.

Faren løfter sin søn op. Lige pludselig lyder et:

»Hej.«

Et andet forældrepar går forbi, som også er på tur med deres barnevogn.

»Dem kender jeg fra et fællesskab her i byen. Og de har fortalt mig, at de har haft samme problem,« siger Mark Nykjær-Fischer og understreger, at han langt fra er den eneste i denne situation.

Han besøger jævnligt fællesskabet Lilleby i Aarhus. Her arbejder Nadja Fuglsang, der bekræfter den samme tendens

»Vi er et fællesskabshus for barslende og familier med små børn. Vi oplever, at mange taler om pladsanvisningen og vuggestueopstart. Flere fortæller, at de får tilbudt pladser langt fra hjemmet eller i stik modsatte retning af deres arbejde. De bekymrer sig om, hvordan deres familieliv skal hænge sammen. Nogle kan udskyde deres opstart og på den måde få en plads, der er tættere på, men ikke alle har den mulighed,« siger hun.

Mark Nykjær-Fischer håber ikke, at endnu flere skal stå i samme situation som ham.

»Det har været enormt stressende ikke at vide, hvordan vi skal få vores søn passet. Hele vores samfund handler om, at vi skal kunne passe vores arbejde, og derfor bør vi også kunne få passet vores børn imens. Jeg forstår ikke, at det skal være nødvendigt at ringe nok gange for at få det, som man ønsker. Det skal ikke være op til den, der tager telefonen ved kommunen. Jeg er klar over, at det aldrig vil kunne fordeles lige, for der er ikke uendeligt med pladser,« siger han og fortsætter:

»Jeg håber, at der kan komme fokus på, at nye familier ikke skal stå i sådan en situation, som vi har stået i.«

Chefkonsulent Mia Lund Kristensen understreger, at det er en myte, at man skal ringe ind for at få en bedre plads.

»Alle vores pladser bliver anvist efter gældende retningslinjer, og man kommer derfor ikke foran i køen ved at ringe. Ved Pladsanvisningen er man altid i god dialog med forældre om anvisning af plads, men pladsanvisningen kan dog ikke tilsidesætte gældende lovgivning og anvisningsregler. Så et opkald ændrer ikke på muligheden for at få sine prioriteter opfyldt, da det ikke medføre et forspring i køen,« siger hun.