Landdistrikter: Her leves livet for alle pengene - for der bliver kun lidt at tage med derfra

Anthon Tetsche nyder livet på sit og Yvonne Karnøes sted i Udby, en gul gård, der her på en forårsdag stråler i solskinnet og er omgivet af det grønneste græs på plænen, i folden og på marken bagved. Fra udsigten oppe på toppen af bakken kan Anthon Tetsche se den blå fjord, landskabet på den anden side, fuglevildt, vind, duften af jord. Det er den skønneste plet.

Indenfor byder han en plads ved bordet. Det er fredag eftermiddag, og ugen har sat sit præg på stuen. Han slår ud med armen mod aviserne på sofabordet i det ellers så sirlige hjem og siger lunt:

»Her har jeg rod, herfra min verden går.«

Den tidligere skolelærer kan sine højskolesange, her en let omskrevet linje fra »I Danmark er jeg født«.

Anthon Tetsche er glad for sit sted, men han er bekymret for landsbyernes fremtid. Det er svært at sælge huse i de yderste landdistrikter, priserne er oftest små, og der er næsten blevet lidt for stille.

Udby i 33 år

Bortset fra kortere perioder i Birkerød og København har Anthon Tetsche altid boet på landet.

»Jeg kan altså ikke bo i byen. Det er som om, man har et hus men ikke et hjem«

Han blev født i Liltved, siden flyttede han til Voer og derefter til Allingåbro, hvor han i en lang årrække var lærer på Allingåbroskolen. Han har boet i Udby i 33 år.

Anthon Tetsche og Yvonne Karnøe er vokset sammen med landsbyen. De kender folk i byen og har kendt deres børn og nu også børnebørnene. For lidt siden kom genboen sammen med sin lille søn ud og kigge efter liv i branddammen. Nu står de og snakker med Yvonne Karnøe, der er i gang med forårssyssel ude i folden.

Det gode liv på landet

Anthon Tetsche har let ved at fremhæve kvaliteterne ved landsbylivet. Det er først og fremmest fællesskabet.

»Vi kender hinanden, vi lever med hinanden, vi griner med hinanden, vi græder med hinanden. Det er det gode liv på landet.«

Det gode naboskab er også, at da han i et par dage ikke havde været ude at gå med hunden, kom naboen over og spurgte, om der var noget galt.

Det er også en snak med folk, der kommer forbi. At gå sammen og spille kort. Forsamlingshuset der samler folk. Fastelavnstraditionen, der for nylig er blevet genoplivet i Udby, hvor folk også kommer fra oplandet. Sankt Hans-aften med bål på Anthon Tetsche og Yvonne Karnøes mark, hvor naboerne året rundt bidrager med kvas, og en lokal landmand kommer med sin traktor og vender kvaset med grab af hensyn til smådyr, inden der sættes ild til.

Eller det, at han sammen med en af byens jævnaldrende mænd har et system med at have en kop kaffe til gode, hvis man bliver budt, og det ikke passer.

»Så får du en tilgodeseddel, og så må du have den en anden gang.«

Dernæst naturen. At opleve årets gang, og det at gå en tur ud på markhøjen med hunden om morgenen og kigge ud over fjorden.

Glæden når nogle af byens unge bliver boende og får familie, eller hvis andre unge flytter til.

Gennemsnitsalderen er høj

Men de unge børnefamilier i Udby og i de fleste andre landsbyer er i klart mindretal. Det blev en negativ spiral, da købmanden måtte lukke. Dernæst blev det skolernes tur. Eller var det omvendt. Mange af de små håndværkere var gået samme vej flere år forinden.

»Det falder jo naturligt for os på landet, at der kan være langt til alting. Det er et vilkår.«

Men det betyder, at Udby stille og roligt er forandret. Gennemsnitsalderen er høj, kun meget få børn høres på vejene, til salg-skilte er slået i jorden uden for nogle af husene. Købmanden lukkede for 10-15 år siden.

Da overbygningen på Rougsøskolen i Ørsted flyttede til Auning Skole, blev rejsetiden ekstra lang for eleverne i de største klasser. Den er i forvejen rigelig lang fra den fjerneste landsby, bare til Ørsted.

»Når skolebussen starter i Udbyhøj, har de en tur på 1 time og 15 minutter til Auning, plus den tid, det tager at gå til og fra bussen. Altså to gange om dagen.«

Anthon Tetsche kørte selv skolebus, efter at han var stoppet som lærer. Han var vidende om små dramaer på sæderne, som var umulige at gribe ind i.

»Der foregår mange ting i skolebussen, som ingen voksne ser. Den eneste voksne, chaufføren, sidder jo med ryggen til. Det eneste man kan gøre, er at sige til et ulykkeligt barn, at vedkommende kan komme op og sidde i nærheden af chaufføren.«

Huse billigt til salg

Faldende huspriser er et andet kapitel i sagaen om landdistrikternes affolkning. De har været stagnerende i nogle år, om ikke faldende. Anthon Tetsche og Yvonne Karnøe har moderniseret deres sted for 300.000 kroner, men alligevel regner de ikke med at få mere for det, når de skal sælge, end de betalte for 33 år siden.

»Det gør så heller ikke så meget, for vi har haft det godt her. Men vi har ikke akkumuleret kapital til at købe et andet sted,« siger Anthon Tetsche og tilføjer:

»Hvis vi da overhovedet kan komme af med huset.«

Lejlighedsvise hussalg i Udby viser dog, at det kan lade sig gøre, men det er til meget billige penge. Det betyder, at det med Anton Tetsches ord ofte er nogle ejere eller lejere med et »alternativt livssyn og ramt af livet«, der rykker ind. De holder sig for det meste for sig selv, og kommer derfor ikke med i sammenholdet.

En anden problematik er, når de mindre gårde opkøbes af større jordbesiddere alene for jordens skyld. Ofte resulterer det i, at stuehusene forfalder.

»Det pynter jo heller ikke i landdistrikterne.«

Køb med statsgaranti

Det ser svært ud.

»Hvis Udby skal have en chance, skal vi selv gøre noget, men vi skal også have hjælp udefra,« mener Anthon Tetsche, der tidligere har luftet sin bekymring for fremtiden i landdistrikterne.

Til de lidt yngre vil han opfordre til, at man med fælles hjælp gør byen attraktiv, for eksempel som i Udby, hvor man i regi af landsbylauget forskønnede branddammen. ’

»Eller man kan vaske et snavset skilt, eller ringe efter fagfolk hvis et elskab er i stykker. Man kan altid selv gøre noget.«

Med hensyn til salg af boliger foreslår han en form for statsgaranti a la de gamle statshusmandsbrug til dem, der gerne vil købe et hus på landet og har svært ved at få lån bevilget af banker og kreditinstitutter. I Udby er der set eksempel på en beskeden huspris på 300.000 kroner.

»Som det er nu, er køberne nødt til selv at erlægge det beløb. Og hvis de har dem på lommen, kan de jo købe et hus i Auning eller Hornslet for to-tre millioner, hvor der jo er alle faciliteter og alle former service og kultur. Det ville de fleste vælge.«

Eftermiddagen går på hæld. Anthon Tetsche byder farvel ude på gårdspladsen med hunden ved sin side. Det er slutningen af marts. Han glæder sig til endnu et forår, endnu en sommer i Udby.