Forskere samles i Aarhus: Kan halm fra danske marker erstatte beton i fremtidens byggeri?
Paneldebat sætter fokus på, hvordan halm som et alternativ til beton kræver nye arbejdsgange og tilpasning af byggeriets praksis.
Kan halm fra danske marker erstatte beton i fremtidens byggeri, og hvad kræver det i praksis?
Det er omdrejningspunktet, når forskere, landmænd og arkitekter samles til paneldebat om biogene byggematerialer på Building Greens store event, BG:VEST, i Aarhus Congress Center 22. og 23. april.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
På eventet deltager Simon Ingvartsen, der er design director hos Henning Larsen, med et oplæg om erfaringerne fra et af Europas mest ambitiøse byggerier i biobaserede materialer: Bestsellers Logistics Center West.
Med over 40.000 kvadratmeter halmbaserede vægelementer er logistikcentret et konkret eksempel på, at biobaserede materialer ikke længere kun hører til i eksperimentelle byggerier, men kan anvendes i stor skala og under komplekse krav.
»Vi har vist, at man kan bygge stort og komplekst med biobaserede materialer, men det kræver, at man er villig til at arbejde anderledes både i design, projektering og udførelse,« siger Simon Ingvartsen og fortsætter:
»Når vi bygger i træ og biogene materialer, giver det ikke mening at overdimensionere. I stedet skal vi bygge til det, vi ved, og tænke i, hvordan bygningen kan tilpasses senere. Det er en anden måde at forstå fleksibilitet på.«
Udbud og efterspørgsel
Men hvis løsningerne findes, hvorfor er de så ikke standard i byggeriet i dag?
Ifølge Alexandra Wittchen, der er designingeniør og konsulent hos Smith Innovation, handler det ikke kun om materialer, men om at ændre i hele værdikæden.
»Landbruget producerer ikke, før byggeriet efterspørger, og byggeriet efterspørger ikke, før produktionen er der. Det er den balance, vi skal have til at gå op,« siger hun i pressemeddelelsen.
”New normal”
Selvom potentialet er stort, er der stadig barrierer. Biobaserede materialer er ofte lidt dyrere, kræver nye kompetencer og udfordrer gældende standarder og myndighedskrav – for eksempel når det kommer til brandsikkerhed.
Alligevel er udviklingen i gang, og ifølge Simon Ingvartsen er spørgsmålet ikke, om materialerne kan bruges, men om branchen er klar til at tage næste skridt.
»Der er et kæmpe potentiale. Men der skal ske en modning i branchen, før det her bliver “the new normal”,« siger han.
For Alexandra Wittchen handler det i sidste ende om at få udbud og efterspørgsel til at mødes.
»Vi skal bygge et marked, hvor materialerne er tilgængelige, standardiserede og kan leveres, når byggeriet har brug for dem. Det er først der, vi for alvor kan accelerere brugen af fornybare biobaserede materialer – i kombination med at vi også bygger klogt, bygger mindre og genbruger så meget, som vi overhovedet kan,« siger hun.