Fortsæt til indhold

Grillpølser kaldes tilbage – søg læge ved symptomer

Stryhns tilbagekalder den kendte 'Langelænder'.

Samfund

Stryhns A/S tilbagekalder Grillpølser, da der er pakket ostepølser i emballage mærket Grillpølser. Det betyder, at allergenet mælk ikke er deklareret på pakken.

»Har du laktoseintolerance eller allergi over for mælk, frarådes du at spise produktet,« skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Grillpølserne har et nettoindhold på 350 gram, er stemplet ’Bedst før: 20.04.2026’ og solgt i Rema 1000-butikker i hele landet

»Forbrugere med laktoseintolerance og allergi over for mælk kan få symptomer på intolerance eller en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet,« lyder det videre.

Du kan kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.

Det er en pakkefejl, der er årsagen til tilbagekaldelsen.