Tom Bytoft tager igen en tørn for foreningslivet
Efter generalforsamlingen i Auning IF i marts er Tom Bytoft blevet formand.
Tom Bytoft, Auning, er lokalsamfundets og foreningslivets mand. Han har tidligere været formand for fodboldafdelingen i Auning IF og sidder i dag i Idrætsrådet. Han er desuden medlem af bestyrelsen i Lions Club Gl. Estrup, og formand for grundejerforeningen.
I øjeblikket sidder han også i Fritidsrådet, og i bestyrelsen og repræsentantskabet for AOF Midtjylland. Alle tre dele er han på vej ud af.
Politisk har han også været aktiv i mange år. Med udgangen af den seneste byrådsperiode trak han sig fra lokalpolitik efter 30 år som aktiv kommunalpolitiker for Socialdemokratiet.
Værdier i et forpligtende fællesskabt
Knap havde Tom Bytoft, Auning, forladt kommunalpolitik og sin post i kommunalbestyrelsen, førend han stillede op til bestyrelsen for Auning IF, blev valgt ind, og nu bestrider posten som formand.
»Jeg har sagt ja til at gøre et stykke frivilligt arbejde i den lokal idrætsforening på bestyrelsesplan. Jeg brænder for lokalsamfundet, for foreningslivet og for de værdier der er i et forpligtende fællesskab.«
Han har ellers tidligere forklaret sit stop i kommunalpolitik med, at det skete af hensyn til sin familie og sit helbred. Et sygdomsforløb med kræft ad to omgange med strålebehandlinger betyder, at han hurtigere bliver træt, og at hans balanceorgan er ødelagt. Han må således ikke køre bil.
At han ikke må køre bil, gør det svært at passe et job som kommunalpolitiker, forklarer han, mens opgaven som foreningsformand jo for det meste foregår i lokalområdet og med mange administrative opgaver.
Bestyrelsesarbejdet i AIF er en opgave, der både tilgodeser samvær med familien og som er overkommeligt.
»Netop med en opgave i idrætsforeningen er jeg meget sammen med min familie, hvor både mine børn og børnebørn er aktive.«
Rekruttering af trænere og ledere
Tom Bytoft har flere ting med på ønskesedlen som formand for en af kommunens største foreninger. Rekruttering af trænere og ledere er en af dem.
»Det er en udfordring, der er aktuel i rigtig mange foreninger rundt omkring i Danmark, og som kræver en holdningsændring blandt medlemmer af idrætsforeningen, men også af lokalsamfundet generelt.«
Han har nogle bud på, hvordan man kan løse det. Det kunne eksempelvis være et tæt samarbejde med folkeskolen om en egentlig leder/træner-uddannelse som valgfag i de ældste klasser i skolen, med praktik i idrætsforeningen.
Og det kunne være en opdeling af trænergerningen, så der er flere om opgaven.
»Dermed er den enkelte ikke bundet så mange dage om ugen. Måske kunne to-tre dele opgaven, så det kun er en gang om ugen, man har opgaven.«
Forældreinddragelse
Større inddragelse af forældre er også en ting, han vil arbejde med. Han ønsker at få en dialog i gang med forældre om, at idrætsforeningsarbejde er en forpligtigelse og en opgave, der skal løses i lokalsamfundet.
»Og at kontingentet ikke dækker en »idræts-SFO«, men at der også kræves engagement i opgaven.«
For at realisere det, er han indstillet på at gøre opgaverne mindre og tydeligere, så forældre kan byde ind på noget mere overskueligt end leder- og trænergerninger. Det må gerne være aktiviteter, der samler børn og voksne i praktiske tiltag.
Tidens trend
Tom Bytoft lægger vægt på, at idrætsforeningerne skal tilpasse sig tidens trend, og ikke udelukkende tilbyde traditionelle idrætsgrene. Det kunne være yoga, handicapidræt, gå-fodbold, stolegymnastik, kurser og andet.
»Der skal fokuseres mere på en generation af ældre, som efterspørger aktiviteter, der er målrettet deres behov. Det betyder også, at der skal være aktiviteter på andre tidspunkter.«
»Åbne tilbud om familieaktiviteter er også en oplagt mulighed. Hvem husker ikke skolernes sørøverleg og høvdingebold. Det kunne også være en søndag formiddag, hvor man bare kan komme og lege.«
Han er opmærksom på en tendens, hvor de organiserede idrætsaktiviteter fravælges til fordel for tilbud, ofte fra private aktører, hvor aktiviteterne lettere kan passes ind i den enkeltes tid og behov. Det er der ikke noget galt med, understreger han.
»Men mit hjerte banker for den organiserede foreningsidræt, hvor fællesskabet er i højsædet.«