Red Barnet: Flere børn og unge søger hjælp efter grov afpresning med intime billeder
De seneste år er sagerne blevet mere alvorlige og komplekse, og metoderne til at få dem til at overføre penge blevet grovere og mere organiseret.
»Jeg er vitterligt bange for, at han kunne finde på at gøre alvor af truslerne. Mit liv bliver ødelagt, hvis de billeder kommer ud.«
Sådan fortæller en dreng på 17 år, da han kontakter SletDet Rådgivningen i Red Barnet. Ligesom mange andre børn og unge blev han i 2025 udsat for afpresning og trusler og søgte hjælp. Sidste år havde SletDet Rådgivningen 237 sager om det tema, og det svarer til hver fjerde sag i rådgivningen og er det hidtil højeste antal, skriver Red Barnet i en pressemeddelelse.
Særligt i sager hvor børn og unge afpresses med intime billeder til at overføre penge, er der sket en stor stigning – fra 104 sager i 2023 til 156 sager i 2025. Det er en stigning på 50 procent. Desuden er afpresningen blevet grovere, og ofte står udenlandske og professionelle gerningspersoner bag.
Det fremgår af SletDet Rådgivningens årsrapport 2025, som for nylig blev offentliggjort.
I 10 år har rådgiverne siddet klar med hjælp og støtte i Danmarks eneste professionelle rådgivning for børn og unge, der har været udsat for digitale krænkelser. Behovet er ikke blevet mindre med årene.
»Det er glædeligt, at flere børn og unge rækker ud efter hjælp og også gør det i disse dybt alvorlige sager om afpresning. Ingen skal gå alene med noget så voldsomt. Men det sker jo desværre på en meget bekymrende baggrund, hvor vi ser mere alvorlige og komplekse sager. Organiserede gerningspersoner skader og udnytter børn og unge online, og deres metoder bliver grovere. Det skal vi have stoppet,« siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.
Forskel på piger og drenge
Når børn og unge har været udsat for afpresning med intimt materiale og kontakter SletDet Rådgivningen, er der markante kønsforskelle i, hvad afpresseren vil opnå. Piger bliver oftest afpresset for mere intimt materiale, mens drenge bliver afpresset for penge eller gavekort.
Afpresningen af drengene følger ofte et fast mønster. Den udenlandske og professionelle afpresser udgiver sig for at være en jævnaldrende ung pige, og den falske profil har mange venner og indeholder detaljerede informationer om pigen, hvilket giver indtryk af, at det er en rigtig person.
Kontakten starter ofte på en åben platform som TikTok, og i begyndelsen er afpresseren flirtende og introducerer et seksuelt tema for at manipulere drengen til at sende et intimt billede af sig selv.
Så snart afpresseren har fået tilsendt intimt materiale, ændres tonen drastisk. Drengen trues med, at billedet vil blive delt med hans familie og venner, hvis han ikke overfører penge.
Dybt ulykkelige sager
I nogle tilfælde har afpresseren selv fået adgang til det intime materiale ved at hacke den unges konto eller bruge billedmanipulation til at omdanne hverdagsbilleder af drengen til intimt materiale.
»Det er dybt ulykkelige sager. Når de unge drenge kontakter os, er de bange og i panik. De føler stor skyld og skam og aner ikke, hvad de skal gøre. Afpresseren kan true med at ødelægge deres liv, og selv om de allerede har overført flere tusinde kroner, stopper det ikke,« siger Johanne Schmidt-Nielsen og fortsætter:
Metoderne til at narre og udnytte de unge drenge bliver grovere og grovere i de sager, som Red Barnet har indsigt i. Desuden er afpresningen nu så manipulerende, gennemført og udspekuleret, at alle ville kunne blive ramt. For eksempel bruger nogle af afpresserne oversættelsesværktøjer og fører samtalen på dansk fra falske profiler med danske navne.
Ifølge Red Barnet er der brug for større ansvar hos techgiganterne, bedre internationalt politisamarbejde og mere oplysning til unge.
»De digitale platforme lader børn og unge betale en alt for høj pris for at færdes online. Vi bliver nødt til at tvinge dem til at tage ansvar og blandt andet sikre, at det ikke er så nemt at udgive sig for at være et barn eller ung online gennem falske profiler,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Ud over afpresning og trusler har også deling af billeder uden samtykke fyldt meget i SletDet Rådgivningen i 2025. Antallet af sidstnævnte sager er steget med 50 procent siden 2023.