Farvel til regler? Aarhus tester frisættelse i skoler og dagtilbud
Et nyt forsøg skal vise, om færre regler kan give bedre velfærd tættere på børnene.
Øget frisættelse i den offentlige sektor er en erklæret ambition både nationalt såvel som i Aarhus Kommune og således også i Børn og Unge. Formålet er at reducere bureaukrati, dokumentationskrav og central målstyring, så man lokalt kan løse opgaver mere fleksibelt og i sidste ende tilbyde velfærd af høj kvalitet, som er tilpasset lokale behov.
Men hvordan ser det ud i praksis? Det foreslår Børn og Unge, at op til fem dagtilbud og fem folkeskoler skal afprøve i en prøvehandling. Det kommer til at vare i fire år og har opstart i 2027.
»Der er blevet talt meget om frisættelse og potentialet i, at vores kommunale vuggestuer, børnehaver og folkeskoler får mere lokal handlefrihed og sættes fri af noget af den ret omfattende regulering. Jeg tror på, der er noget at hente, men hvor meget og hvad, det skal vi undersøge nærmere og være nysgerrige på, siger rådmand for Børn og Unge,« Thomas Medom, som er tilfreds med, at en prøvehandling nu skal gøre byrådet klogere.
Forslaget om en prøvehandling har været på dagsordenen til møde i Magistraten i denne uge og indstilles nu til behandling i byrådet på onsdag 22. april. Hvis byrådet tiltræder indstillingen, igangsættes prøvehandlingen ved, at interesserede dagtilbud og skoler kan anmode om at blive en del af forsøget.
»Det er et vigtigt første skridt mod mere generel frisættelse af vores tilbud, at vi får afprøvet i praksis, hvad der faktisk er muligt, og hvor det giver mening, at vores lokale ledere og medarbejdere får friere rammer til at løse opgaverne med udgangspunkt i, hvad der er brug for lokalt,« siger Thomas Medom.
Beslutning om hvor og hvordan frisættelsen skal foregå, skal ske i dialog med det enkelte lokale dagtilbud eller folkeskole. Konkret kan det fx være arbejdstidstilrettelæggelse, nye teknologier, ansættelsesregler, planlægning og arbejdsformer og indkøb. I løbet af den fireårige periode lægges der op til løbende sparring mellem de deltagende dagtilbud og folkeskoler.
Det vurderes, at en samlet økonomisk ramme på 1,5 mio. kr. til central understøttelse og decentral udvikling i hvert af de fire indsatsår vil muliggøre de nødvendige tiltag. Midllerne findes i Børn og Unges eksisterende budget.