Møbelhus laver stor udvidelse og inviterer til åbningsfest
Hos Schmidthuset er man nu klar med en endnu større sengeafdeling.
Schmidthuset i Grenaa er netop blevet færdig med en stor opgradering af bolighusets sengeafdeling, og det betyder endnu mere plads at brede sig på, når man skal shoppe seng.
»Vi har udvidet sengeområdet, så det nu er på 650 kvadratmeter. Vi har malet, lavet ny indretning og fået nye senge hjem, blandt andet fra Jensen Senge, Dunlopillo, Amour og Zensizone,« fortæller direktør og ejer af Schmidthuset, Jesper Schmidt i en pressemeddelelse.
Møbelhusets omsætning på netop senge er steget gevaldig over de seneste år, og derfor har Schmidthuset også valgt at satse på et endnu bredere udvalg.
»Man bruger jo en tredjedel af sit liv i sengen, og vi ligger alle sammen forskelligt. Så det er vigtigt, at vi har mange forskellige madrasser og sengetyper,« fortæller Jesper Schmidt.
Det rigtige valg
Ud over et større udvalg har bolighuset også prioriteret kunne give den rigtige rådgivning.
Hos møbelhuset kommer medarbejderne på forskellige kurser inden for ergonomi, sengepositioner og fasthed på madrasser, så de kan hjælpe kunderne med at finde den helt rigtige seng.
»Vores omsætning på salg af senge er i de seneste år virkelig vokset. Det tror vi, at den er på grund af vores rådgivning, og fordi vi har et stort udvalg. Derudover mærker vi, at når en kunde køber en seng hos os, så kigger de også forbi, når de på et tidspunkt skal have et spisebord eller en sofa. Det er jo også en god ting,« noterer Jesper Schmidt.
Udvidelsen bliver fejret med en stor åbningsfest fra torsdag den 30. april til søndag den 2. maj.
Her er der blandt andet stor konkurrence, hvor man kan man vinde en seng til omkring 30.000 kroner.