Fortsæt til indhold

Færgen blev en familiehistorie igennem 66 år, men på torsdag er det slut »Far ville have skældt ud«

Stena Nautica stævner for sidste gang ud fra Grenaa 30. april. Bente Lyngdorf Steffensen håber at se mange mennesker til gravøl.

Samfund

I weekenderne kan Bente Lyngdorf Steffensen godt lide at gå ud på sin terrasse på Bavnehøj.

Herfra kan hun se ud over Grenaa og ned mod havnen, og så står hun der og kigger lidt ned på Sverigesfærgen, som siden 1960 har været en del af byen.

»Den har bare altid været en del af horisonten i Grenaa,« konstaterer Bente Lyngdorf Steffensen.

Hun har et personligt forhold til færgen, for det var blandt andre hendes far, der i sin tid var med til at starte den første færgerute mellem Grenaa og Varberg op.

Derfor stikker det også lidt ekstra i hjertet, når hun på årets sidste aprildag må se færgen sejle fra Grenaa for sidste gang.

I begyndelsen af året meldte Stena Line ud, at rederiet lukker ruten 30. april efter længere tids udfordringer med at skabe en rentabel drift.
En epoke i byens historie slutter, og det sætter allerede nu sine vemodige spor.

»Den færge har betydet meget for mange grenaaensere. Jeg er bedrøvet over, at den lukker, og jeg tror faktisk, der er mange borgere i Grenaa, der er rigtig kede af det,« siger Bente Lyngdorf Steffensen.

Derfor har hun taget initiativ til at invitere til gravøl på havnen, når Stena Nautica for sidste gang letter anker og lægger fra land i Grenaa mod Sverige.

»Vi mødes for at mindes, dele historier og sige et sidste farvel til færgefarten,« skriver hun i sit opslag på Facebook.

Det er ikke en demonstration eller protest understreger hun. Det er en markering af en periode, som har haft betydning for mange mennesker.

Far ville skælde ud

Vi kommer ned på havnen, netop som Stena Nautica lægger til kaj ved middagstid, og Bente Lyngdorf Steffensen beretter, hvor meget hun holder af den særlige duft, der er omkring et færgeleje, og når man kører om bord.

Det er os fra bilerne blandet med saltvand og sikkert noget tjære og olie.

Hun bruger stadig ruten aktivt. I sidste weekend var den sidste gang, da hun sejlede over Kattegat for at besøge sin svenske papmor.

Hendes far døde for 10 år siden, men indtil da boede han i Sverige med sin kone. I 31 år fra 1960 til 1991 var han leder af færgeruten til Varberg, og Bente Lyngdorf Steffensen er da heller ikke i tvivl om, hvad hans reaktion på lukningen ville være.

»Han ville helt sikkert skælde ud,« griner hun.

Enestående sammenhold

Bente Lyngdorf Steffensen har selv arbejdet på overfarten ad flere omgange og solgt færgebilletter til de mange både danske og tyske turister, som ville feriere hinsidan, og hun mindes en tid på en arbejdsplads med et enestående kollegialt sammenhold.

Godt eksemplificeret ved at der igennem rutens 66-årige levetid blot har været fire overfartsledere. Og endnu bedre ved at Bente Lyngdorf Steffensen cirka hver tredje uge mødes med gamle kollegaer og drikker kaffe og udveksler »røverhistorier« fra tiden på havnen.

På havnen i dag står en af hendes gamle kollegaer.

Poul Erik Friis arbejdede på færgeruten som kajformand i 42 år, inden han ved årsskiftet 2025 stoppede.

Hans erindring om tiden minder om Bente Lyngdorf Steffensens.

»Vi har bare haft et helt fantastisk sammenhold. Det var ikke en arbejdsplads, det var en livsstil. Det er der nogen, der mister nu, og det synes jeg faktisk, der er det allerværste,« fastslår han med reference til de nuværende medarbejdere.

Mister politisk vægt

I lighed med Bente Lyngdorf Steffensen begræder han således også lukningen af ruten, som har haft så stor betydning for Grenaa.

Han mener, at lukningen kan ende med at få konsekvenser langt længere ud på Djursland, som i sidste ende kommer til at ramme Grenaa med endnu større kraft.

»Der er noget meget psykologisk i det her, fordi arbejdet med at få udvidet hovedvejene bliver endnu sværere nu, hvor man ikke længere kan sige, at man har en færgerute. Før har man haft argumentet, at der faktisk er mange lastbiler, der benytter ruten, så vi er nødt til at opgradere vejene. Det bliver en svær omgang for både havnen og borgmesteren at løfte den nu,« mener Poul Erik Friis.

I Grenaa Havn har direktør Henrik Carstensen tidligere fortalt, at man er i dialog med andre aktører, som potentielt har interesse i at starte en ny rute op.

Havnedirektøren har indtil videre givet det arbejde en tidsramme på ét år, inden man begynder at afsøge andre måder at bruge færgelejet på.

Velkendte ansigter

Bente Lyngdorf Steffensen håber, det lykkes at finde et nyt rederi, der igen har lyst til at gøre Grenaa til færgeby med forbindelse til Sverige.

Indtil da er hun nu klar til at tage afsked og drikke gravøl for den nuværende færge, men samtidig også hive minderne frem fra 66 år med Sverigefærgen i Grenaa Havn.

»Jeg har tilbragt rigtig meget af min tid hernede på havnen. Stedet har betydet meget for mig og min far og mine egne unger og så alle mine søde kollegaer igennem årene. Jeg håber bare på, at der kommer en masse mennesker, som ikke har set hinanden i mange år,« siger Bente Lyngdorf Steffensen.

Gravøl på havnen starter klokken 13 på torsdag 30. april.
Man medbringer selv sine gravøl, eller hvad man nu har lyst til at drikke.

Klokken 14.10 er der fælles afsked med færgen, når Stena Nautica for sidste gang sejler fra Grenaa til Halmstad.