Gymnasieelev fra Aarhus opfinder apparat, der tidligt kan varsle hjertestop

17-årige Defne Topçu knokler i Egå Gymnasiums teknologi-lokale, nogle gange fra morgen til aften, frem mod en helt særlig deadline:

Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere, der løber af stablen i Odense den 26. til 28. april.

Det skriver Videnskab.dk.

»Jeg kan mærke i år, selvom det kan blive nogle lange dage, hvor jeg sidder og rumsterer rundt med ledninger, og det ikke helt fungerer, så er der en stærk drivkraft, der holder mig fast.«

Hun arbejder på et apparat, der overvåger mennesker i risiko for hjertestop og kan slå alarm, hvis noget er ved at gå galt. Målet er at fange de kritiske øjeblikke i tide. Der hvor hvert minut kan være forskellen mellem liv og død.

Defne Topçu har selv haft såkaldt ubevidnet hjertestop tæt inde på livet, det vil sige hjertestop, hvor ingen er til stede og kan tilkalde hjælp i tide. Og den erfaring har sat sig i hende.

»Så fik jeg den ide, at hvad hvis man kunne monitorere folk, så der bliver sendt udrykning, hvis de får et hjertestop,« siger den unge forskerspire.

For at kvalificere sin ide, har Defne Topçu allieret sig med Kasper Glerup Lauridsen, som er lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Han genkender problemets alvor og behovet for en løsning:

»Når jeg som læge skal prøve at genoplive patienter, kan vi gøre rigtig meget. Men hvis vi kommer i gang fem minutter for sent, har vi oddsene rigtig meget imod os,« siger han.

»At identificere hjertestop tidligere er måske den vigtigste enkeltstående ting, vi kan gøre for patienterne.«

I 2024 skete 74 procent af alle registrerede hjertestop i private hjem. Det viser Dansk Hjertestopregisters årsrapport, som rummer de nyeste tal på området.

Defne Topçu har undersøgt markedet og konstateret, at de løsninger, der findes i dag, kun dækker dele af problemet. For eksempel ure og sensorer, der måler puls, og alarmsystemer, der kan tilkalde hjælp.

Ved et hjertestop er der flere led: Først skal hjertestoppet opdages, så skal der slås alarm, og derefter skal hjælpen nå frem.

»Der mangler et system, der dækker hele forløbet fra et hjertestop indtræffer, til der alarmeres og sendes hjælp ud,« siger hun.

Brugeren skal med hendes løsning bære elektroder på brystkassen og et elastikbånd om armen, som løbende måler hjerterytme og puls.

Den slags apparater er i stigende grad i fokus blandt forskere.

»Det er et felt, hvor flere forskere har vist interesse internationalt, men de fleste projekter er i prototype-stadiet. Men det afspejler egentlig bare, at Defne Topçu har fat i en valid problemstilling,« siger Kasper Glerup Lauridsen.