Fortsæt til indhold

Aarhus Tech høstede godt med guld ved stor konkurrence

Fem talentfulde håndværkere kunne drage hjem fra DM i Skills med guld om halsen.

Samfund
sica

Fem elever fra Arhus Tech er netop hjemvendt fra DM i Skills i Hjørring med guldmedaljer om halsen i brolægning, bygningsmaler og smørrebrød & catering.

Det skriver Aarhus Tech i en pressemeddelelse.

DM i Skills er Danmarks største faglige konkurrence for erhvervsuddannelseselever, hvor mere end 300 unge dyster om mesterskabet inden for deres fag.
Det er tre intense dage foran tusindvis af besøgende, hvor der ikke er plads til fejl.

Blandt vinderne var Johan Johansson Jensen, der fortæller om øjeblikket, da resultaterne blev offentliggjort:

»Da de nåede til at skulle råbe os op, fik jeg det godt nok dårligt. Jeg var så nervøs og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det betyder meget, at vinde DM i Skills. Det er dejligt, at man er god til sit fag og har et bevis på det,« siger Johan Johansson Jensen.

Også i bygningsmaler-faget blev der hentet guld til Aarhus. Vinderen Lærke Lauth Agerskov beskriver oplevelsen sådan:

»Det er surrealistisk, og jeg forstår det ikke helt, ikke endnu. Jeg havde faktisk ikke forventet det, så da mit navn blev råbt op, gik jeg lidt i chok. Det var virkelig en fed oplevelse og være med til, og man får nogle gode venner ud af det,« konstaterer Lærke Lauth Agerskov.