Fortsæt til indhold

Milliardspil om kommunekasserne: Aarhus kan stå til kæmpe tab

»Et meget stort tab vil medføre, at vi skal se på, hvordan vi kan tilpasse vores udgifter,« siger økonomidirektør.

Samfund

Aarhus Kommune kommer til at tabe penge ved en ny reform for omfordeling af penge mellem de danske kommuner. Det er den klare vurdering på rådhuset.

Forleden sagde Teknik og Miljø-rådmand Nicolaj Bang (K), at rygterne går på, at en kommende udligningsreform vil være til ulempe for storbyerne, og nu smider stadsdirektør Martin Østergaard Christensen tal på bordet.

»Udligningsreform i 2029: Muligt tab 100-350 mio. kr.« står der i en præsentation, som han onsdag fremviste for Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Det tal skal man dog tage med et gran salt, forklarer økonomidirektør i Aarhus Kommune, Eddie Dydensborg. For ingen ved endnu, hvordan fordelingsnøglen bliver - og da slet ikke, hvad det betyder i kroner og øre.

»Når vi skriver, at vi taber på det, så er det en fornemmelsessag. Vi ved bare, at de gange, der tidligere har været udligningsreformer, blandt andet i 2019, der omfordelte man fra de store kommuner til landkommunerne. Det kommer nok til at ske igen med befolkningstilvæksten i de store byer,« siger kommunens pengemand, der forudser et større politisk sværdslag mellem landets kommuner.

»Vi ved, at de er nødt til at gøre et eller andet, fordi store reformer - blandt andet på ejendomsskatteområdet - har skubbet til tingene. Men det kan blive lidt en kamp de 98 kommuner imellem. Der er jo enorm forskel på indtægtsmulighederne i eksempelvis Gentofte og Lolland, så det vil blive vanskeligt at finde en balance, når der er så stor forskel på ønsker og muligheder.«

»Vi væbner os«

I øjeblikket er det såkaldte Finansieringsudvalg, der består af diverse ministerielle embedsmænd og Kommunernes Landsforening, i gang med en analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem samt boligskatteområdets betydning for kommunerne.

Udvalget skal i 2027 afrapportere og levere forslag til ændringer af systemet, som skal være klar i 2029.

»Inden vi går ind i budgetlægning for 2028 ved vi, hvilke ændringer de vil lade slå igennem i 2029,« forklarer Eddie Dydensborg.

Men vurderingen er altså, at Aarhus, som er en økonomisk stærk kommune med mange indtægtsmuligheder, kommer til at tabe penge i en kommende reform, og derfor ser man det fra embedsværkets side som rettidig omhu at forberede de aarhusianske lokalpolitikere på fremtiden.

»Vi lægger jo budget for et år, og så har vi tre overslagsår. Derfor skal byrådet selvfølgelig have at vide, hvilken proces der er i gang, hvad vi muligvis ser ind i, og hvornår vi ved noget mere.«

»Så vi væbner os til, at det potentielt bliver til et tab, når det her kommer. Men vi kan ikke regne ud endnu, hvad det ender med, og hvad det kommer til at betyde.«

Eddie Dydensborg, økonomidirektør i Aarhus Kommune. Foto: Danni Paulsen

Vil få konsekvenser

Når vi taler kommunale økonomier, så er det store tal, der bliver jongleret med.

Aarhus Kommune har årlige indtægter på ca. 27 milliarder kroner, og 3,2 milliarder kroner - ca. 10 procent - kommer fra udligningsordninger.

»Piller de bare nogle procenter ved det, så kan det jo hurtigt komme til at gøre ondt, og det er, hvad vi løfter et flag for,« forklarer Eddie Dydensborg.

Og et eventuelt hul vil ikke bare kunne lukkes af de milliarder, Aarhus har i kommunekassen.

»Det er jo penge, vi har hensat til anlægsinvesteringer og andet, så de er i høj grad disponeret«

»Et meget stort tab vil medføre, at vi skal se på, hvordan vi kan tilpasse vores udgifter, og det kan jo blandt andet være på serviceniveau i kommunen. Det vil være en opgave at få budgettet til at balancere ved et tab på 100-300 millioner kroner.«

Så det vil i sidste ende gå ud over enten serviceniveau eller anlægsprojekter?

»Det vil det kunne. Det er jo indtægter, som vi balancerer vores drift på. Bortfalder dele af de indtægter, så er man nødt til politisk at drøfte, hvordan vi finder de penge, der er budgetlagt med. Om det vil føre til besparelser, er svært at vurdere på nuværende tidspunkt, men 300 millioner kroner er i hvert fald et stort tab.«

Avisen har rakt ud til både borgmester Anders Winnerskjold (S) og formand for Økonomiudvalget Peter Sporleder (K), men ingen af de to politikere ønsker at kommentere sagen med den begrundelse, at det endnu er uvist, hvilken betydning en kommende udligningsreform vil få for kommunen.