Aarhus' nye biskop bør være mere end vicevært i præstekjole

Det har været en lang tur, sagde Aarhus Stifts nye biskop, Esben Thusgård, da stemmerne torsdag middag var talt op, og han stod tilbage som vinderen af anden valgrunde. Det blev sagt med den blanding af lettelse og træthed som havde han gennemført et maraton eller overlevet et tre timer langt menighedsrådsmøde om kirkekaffe og evaluering af seneste spaghettigudstjeneste.

Men turen slutter ikke her, Thusgård. Og nogen udflugt herfra bliver det næppe.

For hvis bispeembedet i fremtiden skal være andet og mere end et høfligt nik, kræver det en biskop, der også tør være til stede uden for de kalkede vægge. Som et menneske med blik for den tid, han er sat ind i. Folkekirken må være andet end et arvestykke og det må bispeembedet også. Især med alle de privilegier, der følger med.

I Aarhus Stift er der tradition for engagement. Man behøver bare nævne Kjeld Holm, der havde et blik for både præster og dem, der aldrig satte deres ben i kirken. Han var nemlig ikke kun optaget af kirkens indre liv, for en folkekirke kan ikke nøjes med at tale til sig selv.

Holms folkelighed var måske mest tydelig i hans kærlighed til AGF, der også kræver tro, håb og kærlighed (samt en hulens masse point). Man kan næsten høre ham holde vejret et sted deroppe, nu hvor guldet er lige ved og næsten for holdet med den nærmest gammeltestamentlige skæbne.

Men Kjeld Holm gik også ind i trods alt langt mere konfliktfyldte spørgsmål. Det var ikke bekvemt, men kirken måtte have noget at sige. Det havde afgående biskop Henrik Wigh-Poulsen også, bl.a. om højhusbyggeri.

Og der ligger én af Esben Thusgårds mange opgaver. Ikke at genopfinde kirken, men at forhindre, at den reduceres til kulisse for dåb, bryllup og halvdårlig akustik.

Tiden er med. Midt i algoritmer, selvoptimering og troen på longevity længes mange efter steder, hvor ikke alt kan måles. Det moderne menneske har efterhånden lettere ved at finde sin skridttæller end sin samvittighed. Mennesket er ikke kun sit CV og sit blodtryk.

Men det kræver mod at gribe muligheden. Kirken bliver ikke relevant af at være moderne på den desperate måde. Få får lyst til at tro på grund af en småpinlig TikTok-video fra Sankt Lukas Kirke eller et smart logo. Den kan heller ikke konkurrere med coachingbranchen og wellness-industrien om at få folk til at ”mærke sig selv”. Der mærkes rigeligt efter i forvejen.

Der er sikkert nok at gøre for en biskop. Der er næppe kun englesang i alle sogne, og hver dag kunne sikkert fyldes med konflikter om alt fra liturgi til parkeringsforholdene omkring domkirken.

Thusgård må hæve blikket fra både Mayland og Bibel og sørge for, at kirken også er for dem, der tvivler. Det bliver den egentlige prøve for Aarhus’ nye biskop. Ikke om han kan holde orden på skrivebordet, men om han kan få mennesker til at opleve kirken som andet og mere end et sted, man besøger i livets ydertimer.

Turen er begyndt for Aarhus’ nye biskop. Og denne gang er det ikke nok at sende folk hjem med småkager, salmer og Guds fred.