Farvel fra Grenaa til den sidste færge til Sverige

Mellem 200 og 300 mennesker var torsdag eftermiddag samlet på kajkanten ved Stena Line’s anløbssted på Grenaa Havn. De var kommet for at sige farvel til Sverigesfærgen, der i 66 år har været forbindelseslinje mellem Grenaa og Sverige. De første 60 år sejlede den til Varberg, og siden 2020 var det Halmstad.

Stena Line meldte i begyndelsen af året ud, at rederiet ville lukke ruten 30. april efter længere tids udfordringer med at skabe en rentabel drift.

Kaptajnen sagde farvel

I god tid inden afgang begynder folk at samle sig ved færgen. Bente Lyngdorf Steffensen, der selv har arbejdet på overfarten, havde via Facebook inviteret til gravøl på havnen, og mange fulgte opfordringen og havde medbragt en øl.

Stemningen er lidt blandet, for solen skinner jo og mange får en snak i solskinnet. Men lidt melankoli hviler der også over afskeden.

På pladsen går kaptajn Stefan Kleen stille rundt og hilser på folk. Han har sejlet med Stena Line i syv år og er glad overrasket over, at så mange er mødt op for at sende færgen afsted på sin sidste afgang fra Grenaa.

Samtidig synes han, at det er en meget trist dag, både set fra et historisk perspektiv, men også helt konkret, fordi det for besætningen betyder, at de vil blive spredt og sat ind på andre færger.

”Vi har været som en stor familie.”

I de kommende måneder vil færgen blive holdt sejlklar i Frederikshavn. Det meste af besætningen vil følge med hertil, heriblandt Stefan Kleen. Herefter kommer han over som kaptajn på en af Stena Line’s øvrige syv færger, der sejler under svensk flag.

Et vartegn for byen

Mogens Grejsen har boet i Grenaa i ti år, tæt på havnen. Han kommer til at mangle profilen af skibet, som man har kunnet se på lang afstand.

”Den har været et vartegn for byen, og har givet havnen liv. Nu har vi ikke mere det internationale islæt med turister fra omverdenen.”

Alt skal gå så hurtigt nu til dags, konkluderer han, og folk vil hellere suse afsted i en bil end nyde et ophold på en færge.

”Hvis den blev brugt, ville den jo ikke blive nedlagt.”

Mogens Grejsen har medbragt en sang, han deler rundt, og som synges to gange. Den går på melodien ”Der går altid både tilbage”, og slutningen lyder: ”Så tænker vi blot på den storladne færge, der tegnede havnen i tyd’lig profil. Vi ønsker os færgen tilbage. Tilbage til Grenaa igen.”

Håber der kommer en anden færge

Esther Rygaard er også mødt op for at tage afsked med færgen. Hun har været ansat i Stena Line’s booking i 26 år, fra 1972 til 1998.

”Det er lidt træls. Der har jo været færge til Sverige i al den tid, jeg har boet i Grenaa.”

Hun peger på, at lukningen vil få betydning for erhvervslivet, der nu mister en trafikal åre og for turismen. Det er også kedeligt for de ansatte ved Stena Line og for vognmændene, der har benyttet ruten, mener hun.

Henrik og Anni Nielsen, der står ved siden af, har mange barndomsminder med Sverigesfærgen. Henrik Nielsen fortæller, at færgerne var et stort tilløbsstykke, da han var dreng, både Grenaa – Hundested og Grenaa – Varberg.

”Så skulle vi op og kigge på de svenske biler, når færgen kom ind – tit store amerikanske biler.”

Anni Nielsen fortæller, at hun er kommet på havnen gennem 50 år for at se færgen, når hun kom til Grenaa, eller når familien skulle med færge til Sverige og videre til Bornholm.

”Der bliver mere tomt på havnen nu. Vi håber, der kommer en anden.”

Livline til Sverige forsvinder

Lars Peter Johansson, Fjellerup Strand, har siden 1960’erne været en hyppig gæst på Sverigesfærgen for at kommer over og kigge på fugle og på pattedyr som bæver, elge og ulv. Han kalder det en sorgens dag at sige farvel til færgen.

”Vi vil ikke alle køre over Storebælt og Øresund.”

Herefter vil det for hans vedkommende blive færgen Frederikshavn – Gøteborg, når han skal østover.

”Jeg er rigtig ked af det på Djurslands vegne. Det er en livline til Sverige, der forsvinder.”