Her er programmet: Kongeparret kommer rundt i hele kommunen på royalt visit
Der er fokus på dygtige hænder og det gode hånværk, når kong Frederik og dronning Mary besøger Norddjurs 2. juni.
2. juni lægger Kongeskibet Dannebrog til i Grenaa Havn, når Kongeparret kommer på officielt besøg i Norddjurs Kommune på årets sommertogt.
Her er der lagt op til en festlig dag, hvor dygtige hænder og det gode håndværk.
Kong Frederik og dronning Mary vil således møde både unge, som har valgt den erhvervsfaglige vej, samt lokale virksomheder, der bygger på dygtigt håndværk.
Borgmester i Norddjurs Kommune, Kasper Bjerregaard, ser frem til at byde Kongeparret velkommen:
»Det er en ære, at Kongeparret besøger Norddjurs Kommune under sommertogtet. Vi glæder os meget til at vise, hvordan vi med afsæt i stolte traditioner i dag er en innovativ kommune i udvikling med dygtige hænder og godt håndværk i centrum. Derudover kommer Kongeparret naturligvis også til at opleve den enestående natur og det smukke kystlandskab, som også kendetegner Norddjurs,« siger Kasper Bjerregaard..
Rundt i hele kommunen
Allerede når Kongeskibet Dannebrog ankommer til Grenaa Havn er det til en festlig velkomst, hvor alle borgere også også velkomne på havnen.
Kongeparret bliver modtaget med faneborg, Prinsens Musikkorps og overrækkelse af blomster.
Herefter er der guidet byvandring i Grenaa samt officiel modtagelse på rådhuset, hvor borgmester Kasper Bjerregaard holder tale og overrækker gave, og Kongeparret hilser på kommunalbestyrelsen
Turen videre ud i Norddjurs Kommune byder på besøg i midten af kommunen på Glesborg Skole, der er en af skolerne i Norddjurs med fokus på juniormesterlæreordningen
Den vestlige del af Norddjurs får naturligvis også royalt besøg, når der er rundvisning på Skovskolen Djursland i Auning, som blandt andet uddanner skov- og landskabsingeniører, skov- og naturteknikere samt naturvejledere
Senere får en af Grenaas veletablerede og stolte smedevirksomheder også kongeligt visit, når HSM Industri byder velkommen og fortæller om virksomhedens produktion af stålkonstruktioner og ikke mindst virksomhedens engagement med 20 lærlinge
Det royale besøg rundes af om aftenen med musik og underholdning ved Kulturakademiet på Grenaa Havn samt fællessang, når Kongeskibet Dannebrog forlader havnen igen
Det endelige besøgsprogram med tider bliver offentliggjort på sommertogt.norddjurs.dk cirka en uge før besøget.