Nu forbereder kirker i Aarhus sig på næste krise
Folkekirken i Aarhus har i længere tid arbejdet proaktivt med at styrke kirkernes beredskab i tilfælde af en eventuel krise. Med nye beredskabsplaner ønsker Folkekirken at påtage sig et vigtigt samfundsansvar.
I løbet af det seneste års tid har Folkekirken i Aarhus været i tæt dialog med Aarhus Kommune om, hvordan og hvad kirken kan bidrage med i en eventuel krisesituation.
Det skriver Folkekirken i Aarhus i en pressemeddelelse.
»Folkekirken i Aarhus er vidtforgrenet i hele kommunen og til stede i nærmiljøet. Og det sted man altid kan henvende sig – også med den utryghed, som den tid, vi lever i, kan kalde frem. Folkekirken er det sted, vi samles på tværs af mange skel, og det, synes jeg, forpligter os i en tid, hvor forskellige kriser ikke længere bare kan affejes. Nu ser vi på flere fronter, hvor sårbare vi i grunden er. At være et sted, hvor mennesker kan dele det livsvilkår, er en del af folkekirkens relevans – også anno 2026,« udtaler provst i Venstre Provsti Karsten Høgild.
Borgmester Anders Winnerskjold (S) glæder sig over, at Folkekirken i Aarhus nu intensiverer arbejdet med udvikling af lokale beredskabsplaner. Han ser Folkekirken i Aarhus som en vigtig samarbejdspartner.
»I en ny tid med en forandret verden er jeg glad for, at Folkekirken i Aarhus har valgt at gå aktivt ind i at bidrage til vores fælles beredskab. Forhåbentligt kommer vi aldrig til at få brug for det, men det er trygt og godt at vide, at stærke og gode kræfter i byen står klar, hvis en alvorlig situation skulle ramme os. Aarhus og kirken har en tæt og dyb forbindelse, og som en vigtig samarbejdspartner ind i kommunens beredskab ser jeg frem til både at styrke og udvikle båndet imellem kirken og byen,« udtaler borgmester Anders Winnerskjold.
Vil styrke det lokale beredskab
I længere tid har den aarhusianske folkekirke haft fokus på beredskabsplaner. Allerede inden første januar havde alle landets folkekirker udarbejdet en beredskabsplan for kirkernes civilregistrering – det vil sige, hvordan dødsfald og fødsler registreres i tilfælde af en krise, f.eks. ved en længere strømafbrydelse.
Udover det har flere aarhusianske kirker intensiveret beredskabsarbejdet, hvor fokus er på, hvad kirkens lokale rolle kan være i tilfælde af en krise.
»Det kan være mange forskellige ting alt afhængig af situationen. Vi kan åbne vores kirkerum og sognegårde, så folk kan mødes, tænde et lys og bede en bøn. Vi kan være samtalepartnere for folk, der har brug for at dele deres bekymringer. I folkekirken har vi øvet os i de svære samtaler – og de kompetencer vil vi gerne bringe i spil. Vi kan skabe nærvær og hjælpe hinanden til at finde den fornødne modstandskraft. Helt konkret kan den lokale sognegård også bruges som et samlingssted i forbindelse med en krisesituation,« siger Karsten Høgild.
En række kirker er derfor blevet udnævnt som »pilotkirker«. Kendetegnet for disse kirker er ønsket om at være en del af lokalsamfundet og stille sig til rådighed. Lokalt arbejdes der med, hvordan folkekirken kan holdes åben i tilfælde af krise.
Helt konkret arbejder folkekirken med, hvordan der kan skabes fællesskab uden strøm, hvem der vil kunne møde ind og bemande kirken, så der er mulighed for samtaler, lystænding, stilhed, fællessang eller mennesker at mødes med.
En af frontløberne
En af kirkerne er Egå Kirke. Her er der blevet nedsat et særligt beredskabsudvalg, som arbejder med at videreudvikle beredskabsplaner på flere niveauer.
I dag får kirkekontoret strøm fra solceller. Det er ved at blive undersøgt, om kirken kan indkøbe batterier, så driften af kontoret kan opretholdes ved strømsvigt. Derudover vil den lokale sognegård i Egå blive lavet om til et krise- og informationscenter. Flere af medlemmerne i menighedsrådet har en baggrund som sygeplejerske eller psykolog.
»Vi har gode samtalerum, hvor man kan tale med en præst, og vi har sygeplejersker, der kan hjælpe med småskader. Derudover har vi også et industrikøkken, hvor vi kan tilberede mad, hvis der bliver behov for det,« fortæller formand for menighedsrådet Dorte Bøtker, som selv er sygeplejerske.
Det er ikke kun sognegården, der er tænkt ind i beredskabet, også kirken vil blive åbnet ved en eventuel krisesituation.
»Vi kan tænde kirken op med levende lys, og der er mulighed for at lave mini-gudstjenester, andagter, og har man brug for en stille stund, kan man komme og tænde et lys,« fortsætter hun.
Uge 19 er national beredskabsuge, og i år er det første gang nogensinde, at ugen afholdes i Danmark. På Bispetorv i Aarhus vil der fredag d. 8. maj fra kl. 13.00 til 16.00 blive afholdt et beredskabsevent.
Her vil Folkekirken i Aarhus være til stede sammen med aktører fra kommunen og civilsamfundet. Arbejdet med at udvikle beredskabet i Folkekirken i Aarhus stopper dog ikke med den nationale beredskabsuge. Fremadrettet kommer endnu flere kirker og sogne til at arbejde proaktivt lokalt med beredskab.
»Mit håb er, at de kan inspirere hinanden, og at det kan sprede sig som ringe i vandet til alle sogne i kommunen. Når vi har forberedt os, så er vi klar, hvis krisen – stor eller lille – skulle ramme. Det er en oplagt måde at være nærværende folkekirke på,« slutter provst Karsten Høgild.