Aarhus-arkitekt malede byen rød – og gul, grøn og blå

Strandparken, det gamle hovedbibliotek i Mølleparken og Skovvangskolen er bygninger, som de fleste aarhusianere kender til. Det er dog nok de færreste, der ved, at det er den samme mand som står bag disse ejendomme samt mange andre aarhusianske ejendomme.

Men hvem var Alfred Mogensen? Manden, der blandt andet farvelagde Strandparken, stod bag Folkebiblioteket i Mølleparken og var Aarhus’ stadsarkitekt i 25 år.

Mogensen var en ægte aarhusianer, der både startede og sluttede sit liv i byen. Efter endt skolegang på N.J. Fjordsgades Skole og med et svendebrev i hånden i 1920 var den nyuddannede tømrer klar til at fortsætte sin uddannelse på Aarhus Teknisk Skole. Med det uddannelsesmæssige på plads startede Mogensen en karriere, der førte ham hen til Stadsarkitektens Kontor af to omgange: Først fra 1925-1931 som kommunal embedsmand og fra 1943-1968 som stadsarkitekt. I de mellemliggende 12 år var Mogensen selvstændig arkitekt, der, ofte sammen med arkitekt Harald Salling-Mortensen, ændrede Aarhus’ fremtoning.

Dannelsen af byens borgere

I 1931 skulle Alfred Mogensen tage et valg. Ville han fortsætte med karrieren som kommunal embedsmand, eller var tiden inde til at skifte retning og blive selvstændig arkitekt?

Der var ikke plads til begge dele i Mogensens travle kalender, der blandt andet indeholdt et projekt om et nyt Folkebibliotek i Mølleparken sammen med arkitekt Harald Salling-Mortensen.

Derfor valgte Mogensen at trække stikket fra det kommunale arbejde og satse på den selvstændige vej. De to arkitekter vandt konkurrencen om Folkebiblioteket i 1931, fordi de blandt andet tog højde for at dække baggårdene i Vestergade. Da biblioteket stod klar i 1934, blev der sat et foreløbigt punktum i forsøget på at få dannet borgerne i Aarhus. Folkebiblioteket fra 1934 var ikke det første i Aarhus, men var efterfølgeren til et, der åbnede i Aarhus i 1869. Med en bibliotekslov i 1920 blæste der nye vinde over byen, og aarhusianerne trængte til et nyt sted at få deres dosis af dannelse. Det nyåbnede folkebibliotek var ikke kun moderne, men var også bygget ud fra en grundig research fra Mogensen og Salling-Mortensens rejser til Tyskland, hvor de søgte inspiration i moderne biblioteksbygninger.

En by i vækst

Dannelsen af byens borgere var en realitet med Folkebiblioteket i 1934, men i samme periode manglede byen skoler til at varetage de yngre aarhusianers dannelse. I 1930’erne var Aarhus en by i vækst, der blandt andet bød på nye bosættelser i den nordlige del af byen. Derfor var skolemanglen især en realitet her, hvilket ledte til en konkurrence om at tegne Skovvangsskolen på Skovvangsvej i 1933.

Førstepræmien gik til Mogensen og Salling-Mortensen, der med en enkel og funktionalistisk arkitektur fik givet børnene en ny skole i 1937. I slutningen af 1930’erne var arkitektmakkerparret på den igen, da en ny skole nærheden af Vestre Ringgade var på tegnebrættet. Her tegnede de to Møllevangskolen i 1941, og som noget nyt – i ikke bare Aarhus, men i hele Danmark – var skolen tegnet i ét plan. Den officielle indvielse fandt sted i 1951, men da skolen blev opført i etaper, havde de første skoleelever på Møllevangskolen påbegyndt deres skolegang i 1946.

Parkbebyggelsen, der satte kulør på Aarhus

Et af Alfred Mogensens mest kendte bidrag til den aarhusianske arkitektur er Strandparken med sine 22 blokke, der i funktionalismens stil blev bygget med omtanke for beboerne. Lys, luft og masser af lysindfald var nøgleordene, der skulle udgøre grundessensen i de nye luksuslejligheder med udsigt, køleskabe og nedfaldsskakte. Det var et banebrydende projekt, fordi det var parkbebyggelsens første indtog i Aarhus. En parkbebyggelse udgør fritliggende boligblokke med omgivende parkanlæg, og det var en inspiration som Mogensen havde fået fra både ind- og udlandsbyggerier. Opførelsen af de første 18 blokke i 1935-1937 var opført i farvestrålende nuancer af rød, gul, grøn og blå. Selvom det farverige funktionalistiske byggeri var et banebrydende indspark, så var det ikke nok til at hamle op med hverdagens grå og kedelige økonomi. Derfor blev de resterende fire boligblokke ikke bygget før i første halvdel af 1950’erne, da 1940’ernes boligmangel banede vejen for en endelig afslutning af byggeriet.

Var stadsarkitekten en “mandarin?”

Efter en produktiv og mindeværdig karriere som selvstændig tiltrådte Alfred Mogensen som stadsarkitekt efter Frederik Draibys afgang fra posten i 1943. Igennem 25 år havde han stillingen og var med til at berige Aarhus med moderne skoler i perioden. Af eksempler kan blandt andet nævnes Katrinebjergskolen, Frydenlundskolen og Vorrevangskolen i 1950’erne og 1960’erne.

Alfred Mogensens tid som stadsarkitekt var præget af, at han ikke gik på kompromis med det faglige, og reglerne skulle følges. En tilgang, der gav ham tilnavnet “mandarin” som et udtryk for hans rigide tilgang. Alligevel fremhævede en artikel i Århus Stiftstidende fra 1968, at tilnavnet var at tage munden for fuld, fordi hans fortid som selvstændig arkitekt forhindrede ham i at blive en regelrytter. Efter 25 år på posten som Stadsarkitekt var tiden inde til nye kræfter, da Mogensen forlod posten grundet alderdom og blev efterfulgt af arkitekt Sven Pedersen.

Rækkehus nummer 19

Mogensen nøjedes ikke med at tegne boliger til andre, men tegnede også sin egen bolig Marselis Boulevard 19. Boligen var en del af 17 rækkehuse på Marselis Boulevard, der alle bestod af kælder, stueetage og 1. sal opført i gule mursten. Efter at have stiftet familie i første halvdel af 1930’erne rykkede familien Mogensen fra en villa på Gentoftevej til rækkehuset på Marselis Boulevard i 1935. Familien bestod, foruden Alfred selv, af hans jævnaldrende kone, Ingeborg Karen, døtrene Mi og Jo og husassistenten Dorthea.

Mogensen var kendt som en omgængelig og fordomsfri person, der også gerne lyttede, når andre menneskers holdninger blev luftet. Han var praktisk af natur og fik derigennem omformet Aarhus med sine mange projekter. Projekter, der, med Mogensens visioner om lys, luft og farver, stadig kan ses i Aarhus i dag.