Find din skole: Sådan trives eleverne i Østjylland
Hvor er trivslen højest? Hvor er der mest uro i klasserne? Og hvordan klarer netop din skole sig? Dyk ned i resultaterne fra den seneste nationale store trivselsmåling for de østjyske skoler.
Eleverne på de østjyske folkeskoler trives generelt på niveau med eller en smule over resten af landet.
Det viser den seneste udgave af den nationale trivselsmåling fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvor elever fra børnehaveklasse til 9. klasse hvert år vurderer deres skoletrivsel i et elektronisk spørgeskema.
I Aarhus og Skanderborg ligger den generelle trivsel på 3,7 på den fempunktsskala, som ministeriet bruger i målingen. Det er en smule over landsgennemsnittet på 3,6. Favrskov, Randers og Syddjurs ligger omkring landsgennemsnittet, mens Norddjurs ligger lidt lavere med et gennemsnit på 3,5.
Målingen handler ikke om børnenes generelle trivsel uden for skolen, men om deres oplevelse af blandt andet undervisningen, relationerne til andre elever og voksne samt følelsen af tilhørsforhold til skolen.
I den østjyske del af målingen scorer Lilleåskolen i Favrskov højest med 4,0 i generel trivsel, mens Grenen-Glesborg i Norddjurs ligger lavest med 2,6.
Særligt kategorien “Ro og orden” viser markante forskelle mellem skolerne. Flere skoler ligger højt, mens andre elever i langt mindre grad oplever ro i undervisningen.
I grafikkerne nedenfor kan du søge din skole frem, se udviklingen gennem de seneste år og sammenligne med både andre skoler og landsgennemsnittet.